Jeg fattede det stadig ikke helt - du var hurtigt flyttet ind i mit hus og blev en del af min hverdag. Socialt med vennerne, familien - på alle måder bare en del af mit liv.

Det fyldte meget, at du var min slavinde - det var, som om du virkede taknemlig for, at jeg "reddede" dig ud af dit tidligere forhold. Du havde aldrig sat ord på direkte - men indirekte lod du mig forstå, at du var taknemlig for alt, jeg havde gjort for dig - samtidig lagde du ikke skjul på, at du havde været forelsket i mig i årevis. Trods aldersforskel og et familieskab langt ude. Det fascinerede mig - men foruroligede mig også samtidigt: du gjorde alt for mig - alt, enhver mand måtte drømme om - men samtidig var det, som om du ikke ville udtrykke nogle grænser. Du havde ALDRIG sagt nej til mig - uanset, hvad jeg bad dig om. Enten havde du bare meget mere vide grænser end jeg - eller også havde du slet ingen. Det var den sidste mulighed, som i den grad bekymrede mig. Jeg ville have det bedst med, at DU havde dine egne grænser - og jeg mine!

Efter mange måneder, hvor du havde boet hos mig, besluttede jeg mig for at teste, om du ikke alligevel skulle "sige fra" på et tidspunkt. Min plan var lettere dramatisk, grænsende til det vilde - for ikke at sige grænseoverskridende for de fleste, inklusive mig selv. Nu måtte du da sige fra - planen var lagt.

Jeg havde bedt dig om at have dit standard slavinde kostume på: enkelt og næsten nøgent, stayups med bred blondekant i sort og enkle, sorte højhælede sko. Nød synet af dine store bryster, dine smalle hofter, de lange ben, slanke lår - de velafrundede baller, faste efter års træning og fortsat vedligehold.

Jeg havde stillet det hele klar inde i stuen: en stol, flere stykker reb og synligt for dig et tykt og råt stykke træ, uhøvlet, som var placeret hen over stolen. Jeg havde andet tilbehør klar inde på mit kontor - men dér kom du ikke til dagligt, med mindre, jeg sad og arbejdede.

Jeg stilte mig foran dig - du kiggede nysgerrigt hen mod stolen. Du havde ofte været bundet til en stol i kortere eller længere tid - dit blik fandt brædtet. Rå og ubehandlet. Ja - hvad mon jeg skulle bruge dét til? Du havde set nok - fandt et kraftigt bomuldstørklæde og bandt det for dine øjne. Førte dig hen foran stolen. "Knæl hér" sagde jeg kort - du satte dig kontrolleret på knæ. Jeg bandt hvert af dine knæ fast til ydersiden af stolebenene, så du sad med front ind imod stolesædet, med ryglænet modsat, væk fra dig. Nu skubbede jeg dig frem, placerede det rå stykke træ under dine bryster. Du studsede - mærkede træet imod dine bryster, bevægede dem let, prøvende. Stoppede straks igen - træet kunne efterlade større splinter, hvis du fortsatte. Du lyttede efter, hvor jeg befandt mig. Søgte at være musestille, betragtede dig, dine bevægelser, dine forsøg på at orientere dig. Med blindfold.

Efter at have nydt din stilling og din krop nogen tid, navnlig dine tiltagende små bevægelser med underlivet, hentede jeg resten af udstyret på kontoret. To små søm og en mellem størrelse hammer. Gav dig et søm i hver hånd. Du mærkede på det, vendte det flere gange - gentog med begge hænder. Du begyndte nu at bevæge dig mere, din vejrtrækning tog til i styrke og du pressede sømmene stadig hårdere ind imod dine tommelfingre.

Jeg havde fundet pisken også - gik bag dig og legede lidt med din røv med pisken. Som skulle de lige hilse på hinanden inden det store møde. Du vrikkede med røven, så meget som dine bundne knæ og dine vidt spredte ben tillod det, og stønnede stadig mere. Jeg skubbede det uhøvlede træ grundigt ind under dine bryster og skubbede dig blidt, men bestemt, frem imod stolen og brædtet. Du begyndte at bevæge brysterne hen over det rå træ, mere og mere. Jeg tog pisken - og uden et ord fra mig, begyndte jeg at piske din røv. Lange, hårde slag fordelt over din røv. Selv om den ikke er så stor, flyttede jeg mig alligevel rundt for at sikre, at alle vinkler var dækket. Det var de - din røv var hurtigt fyldt med røde striber. De fleste uskyldige, røde streger - men flere og flere med en rå aftegning i din hud. En efterfølgende hævelse.

"Dit stopord er som altid Elisabeth" belærte jeg dig om - hvorfor ville du ellers sige dit fornavn, hvis ikke for at standse vores leg. Leg og leg - jeg betragtede det som ramme alvor, selv om min pik fortalte mig, at den havde opfattelsen af de sædvanlige sexlege. Strittede og dunkede som altid, når jeg legede med dig - når jeg ville minde dig om, at du er min slavinde. Du nikkede kort, som tegn på, at du havde forstået. Dét gav mig håb om, at du tog dette alvorligt - og måske ville benytte dit stopord.

Du havde jo ikke som sådan gjort dig fortjent til straf - men da jeg ved, at du nyder afstraffelse mindst lige så meget som andre lege og selve dyrkelse af sex - ja, så straffede jeg dig med god samvittighed. Skulle det alligevel lykkes, at du for første gang nogensinde ville bruge din ret til at sige fra, stopordet?

Jeg holdt pause med pisken - du lyttede igen, drejede hovedet, som kiggede du efter mig gennem tørklædet. Jeg vidste, at det var umuligt - du lyttede snarere efter mine trin eller mit åndedrag. Du ville, som sædvanlig, søge at orientere dig bedst muligt, uanset hvor mange sanser, jeg søgte at frarøve dig. En vidunderlig egenskab - altid "på", altid opmærksom.

Jeg tog nu hammeren og lagde den under din ene hånd. Skødesløst og søgte at få det til at virke lidt tilfældigt. Dén hoppede du ikke på. Straks undersøgte du hammerenn med din ene hånd, uden at give slip på sømmet i hånden. Du drejede nu kroppen hen over brædtet, knuede sømmene i hver hånd, trykkede tommelfingrene ned imod sømmet i hver hånd, mærkede hammeren med din højre hånd. Drejede hovedet igen. Lyttede. Jeg var helt stille, trak vejret langsomt, lydløst.

Din krop skælvede, som frøs du en vintermorgen, hvor brændeovnen var gået ud. Dine hænder arbejdede. Dine bryster blev bevæget hen over det rå træ. Hammeren berørt. De to søm presset imod fingrene. Jeg betragtede dig - ville du nu sige fra? Sige STOP og smide hammer og søm langt væk? Kan ikke sige, om det var min forventning - jeg anså det bare for en god mulighed. Igen var det mig, som skulle blive overrasket. Du blev ved. Stadig med mere kropsbevægelse og brysterne gnedet imod træet. Fingrene imod sømmene. Pressede tommelfingrene imod nu, så jeg forudså, at der snart ville blive hul i dine fingre, hvis ikke presset aftog. Betragtede også din røv. Trods bevægelseshæmmet af de fastbundne knæ, kunne du alligevel vrikke godt med røven. Ikke et "vrik for at vrikke" - snarere en liderlig vriden og venden, så meget som din stilling tillod. Pludselig sitrede hele din krop, du samlede benene så meget, som muligt og spændte i hele kroppen. Et par dybe suk undslap dine smukke læber og du faldt delvist sammen hen over stolen. Dine hænder knuede stadig de to søm - dine fingre stadig imod de spidse ender.

Jeg lod dig ligge lidt - du havde ofte fået orgasme, når jeg havde kneppet dig hårdt, specielt lige efter en afstraffelse. Men dette? Aldrig oplevet det før. En orgasme "bare" ved at sidde bundet til stolen - tanken om, hvad jeg ville med de to søm, brædtet, hammer - og hendes store bryster? Nej - aldrig havde jeg set noget lignende. Jeg blev helt stolt af min "arrangement" - at det kunne virke så stærkt på hende. Samtidig blev jeg lidt forskrækket: "Hvad-har-du-gjort" følelse. Var du OK?

Betragtede dig stadig i tavshed, da du igen kom til dig selv. Trods en kort pause, hvor din krop faldt sammen, virkede du igen helt ovenpå. Din radar kørte igen. Lyttede, drejede hovedet.

Jeg gik hen og tog hammeren og lagde den i sikker afstand af dig, stol og søm. Så fjernede jeg brædtet. Bemærkede lige, hvordan det havde bearbejdet dine bryster - de var røde og ridsede på undersiden af mødet med træet. Det havde haft sin virkning. Nu tog jeg fat i det ene søm - du holdt det fast: "Jeg VIL gerne - jeg VIL altså gerne" gentog du. "Nej, Skat" sagde jeg mildt til dig - "Nej, Skat". Tog begge søm og løsnede hendes reb om knæene. "Nej, Skat - jeg har bestemt ikke lyst til at se dine flotte bryster blive sømmet fast til et bræt" jeg grinede lidt ved tanken. Nej - gu' havde jeg da ej! "Jamen - jeg VIL altså gerne - du MÅ altså gerne" begyndte du igen.

"Skat - jeg kunne ikke tænke mig at se dig bløde. Tænk - dine brystvorter og de to søm? NEJ Skat. Det er ikke frækt - det ville være vold. Hærværk imod dine bryster - og dig!" "Jamen - jeg kan godt klare det" blev du ved. Nu blev jeg irriteret på dig. Du nægtede at forstå - eller også ville du ikke acceptere mine grænser. "Skat" jeg trak dig ind til mig - du slappede af og nød mine kærtegn. "Skat - det ville være alt for vildt med de søm, alt for meget. Jeg tog dem kun, fordi jeg ville have DIG til at sige fra. For en gangs skyld. Det var dét, jeg gerne ville. Finde din grænse" Du var tavs en tid. Havde opgivet at få en endelig kommentar fra dig, da den omsider kom. "Jamen - jeg TROR ikke, jeg har nogle grænser overfor dig. Jeg kan ikke mærke nogen - det er DIG, som sætter grænserne. Jeg vil jo gøre alt for dig!"

På én måde var det sødt og dejligt, at hun sagde det - på den anden side måtte jeg endnu engang erkende, at det var MIG, som havde ansvaret for vores små og større lege. Havde håbet - at hun ville bruge stopordet, markere, at NU kom vi til hendes grænser. Igen stod jeg tilbage med det fulde ansvar - jeg besluttede aldrig at teste hende igen. Det var ikke værdigt - og jeg måtte også erkende, at hendes grænser var vide - langt videre end mine. De skulle ikke afsøges igen.

"Kom Skat" jeg trak dig ind til mig "du er en vidunderlig kvinde!" sagde jeg og kyssede hende på håret. "En meget vidunderlig kvinde".