En måned efter min optræden i Julies studiekreds havde jeg stadig ikke fået oplevelsen ud af kroppen. Jeg tænkte på den næsten konstant. På, hvor vildt og fantastisk det havde været at få lov at nyde de unge studiner, Julie havde fundet til mig.

Jeg sad netop og ærgrede mig over, at jeg næppe ville få lov at mærke nogen af de smukke, unge tøser igen, da min iPhone ringede fra et nummer, jeg ikke kendte. Jeg tøvede lidt med at tage den. Tænkte, at det nok var en en telefonsælger eller et analyseinstitut. Jeg kunne ikke forestille mig, hvem jeg havde interesse i at tale med, som ikke allerede var kodet ind i min telefon. Da jeg havde fået seks opkald fra samme nummer inden for en halv time, valgte jeg at tage den, selvom jeg sad på arbejde og var midt i at skrive noget et oplæg, der skulle være færdigt et par timer senere.

"Det er Jesper," sagde jeg lidt træt.

"Hej søde Jesper, det er Johanne," sagde en lidt usikker ung pigestemme med en snert af fynsk dialekt. "Jeg var med i den der studiekreds, du besøgte for en måneds tid siden. Kan du huske mig?"

Om jeg kunne huske hende? Jeg blev svimmel, hver gang jeg tænkte på dengang, hun havde trukket den seddel der afgjorde at jeg skulle slikke hendes vidunderlige studinefisse. På, hvordan jeg havde slikket hende så liderlig, at hun havde tryglet mig om at blive fyldt ud af min dunkende pik. På, hvordan Julie havde stoppet mig, inden jeg havde fået lov at kneppe hende færdigt. Men også på, hvordan den lille Johanne havde insisteret på at få lov at modtage min sperm, efter jeg havde kneppet mig igennem en serie andre piger. Hvordan hun havde sat sig på knæ foran mig for at modtage min varme ladning. Og på hendes næsten drømmeagtigt urealistiske replikker til sidst, da hun havde fået opfyldt sit ønske.

"Tak," havde hun sagt. "Jeg vidste ikke, sex kunne være så frækt."

Hun havde tørret lidt sperm af kinden med en finger og puttet den i munden. Smagt på det. Smilet bredt til mig med hovedet let på skrå.

"Skal vi ikke gøre det her igen snart? Du skal bolle mig ordentligt, uden at Julie afbryder os."

Det var dén Johanne, jeg havde i telefonen nu. Jeg kunne slet ikke være i mig selv af liderlighed. Bare tanken om, at en forkert sætning kunne spolere mine chancer for at tage hende igen, gjorde mig mundlam. Jeg skyndte mig at lukke døren til mit kontor. I det samme gik min chef forbi på gangen, og jeg håbede at hun ikke havde lagt mærke til den kæmpe bule, jeg allerede havde i bukserne.

"Er du der?" lød det på syngende fynsk.

"Ja, for satan. Ja!" udbrød jeg. "Selvfølgelig kan jeg huske dig, smukke. Har du brug for hjælp med lektierne?"

"På en måde," sagde hun. "Ja, det løb jo lidt af sporet sidst. Men denne gang vil jeg høre, om du har lyst til at blive interviewet til en opgave, jeg skal skrive. Det kommer til at tage en times tid, og du får selvfølgelig en lille gave som tak for ulejligheden."

"Selvfølgelig," svarede jeg prompte, og håbede allerede, at gaven var i afdelingen for seksuelle ydelser. Tanken om at mærke hendes varme, våde studinefisse omslutte min manddom igen gjorde mig svimmel, men jeg forsøgte at skubbe tanken væk. Det mest sandsynlige var nok, at det jeg havde oplevet til studiekredsen var en once-in-a-lifetime-oplevelse. Seks studiner, der lod sig rive med af stemningen, et let gruppepres og løftet om, at intet af det der var sket ville komme uden for lokalet.

Vi aftalte at mødes på en café på Vesterbro et par dage efter. Jeg sagde til min kone, at der var én fra studiegruppen, der havde nogle supplerende spørgsmål i forlængelse af mit oplæg, og det var jo heller ikke helt forkert. Jeg glemte bare at fortælle min kone, at den pige jeg skulle hjælpe, tilfældigvis var en guddommeligt fræk, purung blondine med en perfekt krop, som var blevet så liderlig af at jeg slikkede hendes fisse, at hun havde tryglet mig om at blive kneppet. Hvilket jeg selvfølgelig havde gjort. Man er vel en gentleman. Af samme årsag havde hun fået opfyldt sit ønske om at jeg kom i hendes ansigt, da jeg var færdig med at kneppe de andre piger i studiekredsen. Den del af historien havde jeg ikke fortalt min kone, men som jeg sagde til mig selv, er der jo stor forskel på at lyve og ikke at fortælle hele sandheden.
For ikke at vække mistanke havde jeg kodet Johannes nummer ind i min telefon som "Telefonsælger".

Da jeg ankom til caféen, sad Johanne allerede og ventede ved et bord i det fjerneste hjørne af rummet. Jeg bemærkede, at der stod en MacBook på bordet foran hende, og tænkte at jeg ville havde svært ved at koncentrere mig om andet end tanken om hendes velduftende studinefisse.

Da hun fik øje på mig, rejste hun sig og gik hen mod mig for at give mig et knus. Hun holdt grundigere og længere om mig, end nogle måske ville have fundet passende for en gift mand som mig, men der var ingen jeg kendte i nærheden, så jeg nød bare at mærke den sprøde unge tøs igen. Nød duften af hendes diskrete parfume. Hendes hånd, der gav min røv et let klem, idet hun mærkede bulen i mine bukser og smilede frækt til mig.

"Dit liderlige handyr," smilede hun og rystede på hovedet. "Du har vist ikke glemt mig helt, hva?"

"Nej, især ikke det sidste du sagde," svarede jeg.

"Det kan jeg ikke huske," smilede hun frækt. "Roste jeg din skjorte?"

Vi vidste begge, at hendes afsluttende replik sidst vi sås havde været "Skal vi ikke gøre det her igen snart? Du skal bolle mig ordentligt, uden at Julie afbryder os."

"Skal vi sætte os?" spurgte hun. Først nu bemærkede jeg, at hun havde en knælang, nedringet sommerkjole på, der præsenterede hendes smukke, velformede bryster på bedste vis. Et par elegante stiletsandaler gjorde hendes studinerøv endnu mere uimodståeligt struttende. Jeg stirrede lige et øjeblik for længe på hendes krop. I hvert fald så længe, at hun dækkede sine bryster til med den ene arm og med et stort smil og et halvhjertet forsøg på at se forarget ud hviskede til mig "is that all I am to you? Gode bryster og en villig fisse?"

Jeg tænkte, at i betragtning af hvor genert hun havde været til at starte med da vi mødtes første gang, måtte hun allerede være relativt liderlig, når hun var så bramfri nu.

Vi satte os ned, og hun begyndte at stille mig nogle spørgsmål til sin opgave. Ordene gik ind ad det ene øre og ud ad det andet. Jeg er ikke engang sikker på, at de gav mening. Jeg ville ikke have opdaget, hvis hun havde læst op af menukortet.

Hun holdt en kort pause og kiggede på mig.

"Hvad?" spurgte jeg, let befippet, da jeg opdagede, at hun var holdt op med at tale og nu bare betragtede, hvordan jeg sad og slugte hende med øjnene.

"Du virker lidt ukoncentreret, søde," sagde hun. "Er der noget galt?"

"Njaaa, jeg har vist bare haft en lang dag på arbejdet," fik jeg fremstammet.

"Den der opgave var altså bare en undskyldning for at komme til at se dig," sagde hun og tøvede lidt. Hun kiggede genert ned i gulvet. "Da vi bollede der til studiekredsen, var det faktisk første gang jeg havde en rigtig pik oppe i mig."

Jeg gjorde store øjne. "Really?" sagde jeg vantro.

"Mmm," sagde hun. "Jeg synes bare, det ville være pinligt hvis alle de andre skulle vide, at jeg var jomfru, så jeg sagde ikke noget."

Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Hvilken mand har ikke drømt om at få lov at være den første, der tager en ung, smuk blondine? Nu havde jeg prøvet det, men uden at vide det mens det skete. Det var næsten ærgerligt.

Johanne fortsatte. Løftede blikket fra gulvet og kiggede indladende på mig. "Teknisk set var jeg vel ikke jomfru, for jeg må indrømme at jeg har leget lidt med min DILDO. Men det er sgu ikke helt det samme som en rigtig mandepik."

"Hvordan har du kunnet undgå at få pik så længe?", spurgte jeg med dæmpet stemme. "Drengene må da have stået i kø for at komme i trusserne på dig."

"Har du prøvet at være klassens smukke pige?" spurgte hun med et grin. "Alle de søde fyre tør ikke prøve at score dig, fordi de tror de ikke har en chance. Dem, der prøver, hedder Dennis og fræser rundt på en boret knallert. Det har sgu ikke været så svært at sige nej."

"På den anden side er jeg jo kommet lidt bagud...jeg har nok ikke prøvet så meget som mange af de andre piger på min alder. Tror du, jeg vil kunne holde på en kæreste, når jeg har så lidt erfaring?"

Jeg smilede. Det billede kunne jeg godt genkende fra min egen skoletid. Jeg var så én af de søde drenge, der ikke anede, hvordan jeg skulle komme i trusserne på de smukke piger - eller nogen andre piger, for den sags skyld. Nu tog jeg endelig revanche.

"Det skal du vist ikke være bekymret for, søde," smilede jeg og sank en klump. Jeg prøvede som en gal ikke at lade mit ansigtsudtryk vise, hvor tændt jeg var, og hvor tæt jeg var på at komme.

"Du virker liderlig," hviskede hun og lagde hovedet let på skrå. Pludselig mærkede jeg hendes bare fod berøre den kæmpe bule i mine bukser. Hun måtte have taget stiletterne af under bordet.

"Oh la la," sagde hun med dæmpet stemme og et lumsk smil. "Gør jeg dig virkelig så glad, søde?". Hun begyndte at rødme, selvom det vel egentlig var mig, der havde mest grund til det.

Hun klappede på pladsen ved siden af for at signalere, at jeg skulle flytte mig. Jeg rykkede ind på bænken op ad væggen, så jeg sad ved siden af hende. Der gik ikke mange sekunder, før jeg kunne mærke hendes lille hånd kæmpe med lynlåsen i mine bukser. Hun fik den åbnet med lidt besvær, og jeg var tæt på at komme med det samme, da jeg mærkede hendes varme hånd lukke sig om min dunkende pik, der stadig var inde i bukserne.

Johanne bed sig i underlæben og lagde hovedet på skrå, mens hun kiggede på mig. Hendes hånd holdt blidt om min pik, der føltes som om den skulle eksplodere.

"Jeg er faktisk lidt bekymret for det. Tror du ikke, det ville hjælpe på min selvtillid, hvis jeg fik mulighed for at øve mig med en erfaren mand?"

Jeg rømmede mig og kiggede mig lidt nervøst omkring for at se, om der skulle være nogen jeg kendte i nærheden. Denne situation var ved at udvikle sig til noget, jeg aldrig havde drømt om skulle overgå mig.

Jeg var så optaget af ikke at komme for tidligt, at jeg ikke kunne få en lyd frem. Jeg tog en dyb indånding, og det lykkedes at udskyde udløsningen, men jeg mærkede den hurtigt trænge sig på igen, da hun med pegefingeren begyndte at massere et sted på undersiden af pikken, lige under hovedet, mens resten af hånden bevægede sig frem og tilbage i ganske blide, små ryk. Hun bevægede nærmest ikke hånden, men virkningen var helt uforlignelig.

"Du må gerne komme," sagde hun med et dæmpet fnis, mens hun prøvede ikke at lade sit ansigtsudtryk afsløre for hele caféen, at hun sad med hånden om min pik, og at hun om lidt ville få den smurt ind i min varme sperm.

Eller...det troede jeg. For straks efter hun havde sagt det, "tabte" hun en kuglepen på gulvet, så hun var nødt til at kravle ned under bordet for at samle den op. Lynhurtigt fik hun vippet min sprængklare pik ud af bukserne og bugseret den ind mellem sine bløde læber, lige inden jeg eksploderede. Jeg måtte virkelig lægge bånd på mig selv for ikke at råbe ekstasen ud i rummet, da jeg kom. Spermen væltede ud af min pik i fede sprøjt, mens hun nærmest malkede mig med en kombination af undertryk og en drillende tunge på det sted, hun umiddelbart inden havde masseret med pegefingeren.

Der gik kun et øjeblik, så havde hun trukket hovedet til sig og var kravlet op igen med kuglepennen i hånden. Der var tilsyneladende ingen af de andre i lokalet, der havde nået at opfatte at den unge, veltrimmede blondine i hjørnet af lokalet lige havde fået fyldt munden med sin præsentable, men noget ældre sidemands sperm.

Johanne slikkede sig diskret om munden og smilede næsten forlegent.
"Jeg ved ikke, hvad det er du gør ved mig," sagde hun. "Jeg er altså slet ikke sådan en pige. Jeg havde virkelig ikke troet, jeg skulle se mig selv sutte pik på en mand, jeg næsten ikke kender, under et cafébord i fuld offentlighed."

Jeg smilede bare bredt og kiggede hende i øjnene.

"Nu tror du sikkert, jeg er enormt selvsikker seksuelt, fordi jeg lige har fået dig til at komme," fortsatte hun.

"Og slugt min sperm," tilføjede jeg med et smil.

"Ja," smilede hun tilbage. "Det var lækkert. Men jeg er faktisk ret usikker. Du ville gøre mig en kæmpe tjeneste, hvis du ville lære mig nogle ting...eller bare lade mig øve mig lidt på dig, så jeg ikke er helt blank, når jeg en dag møder prinsen på den hvide hest."

"Søde..." sagde jeg tøvende. "Jeg har længe drømt om at få lov til at kneppe en pige som dig, men jeg er en gift mand. Det kan jeg ikke." Jeg prøvede at lyde bestemt, selvom hele min krop skreg til mig, at jeg skulle tage imod tilbuddet.

"Du har allerede kneppet mig, hvis du skulle have glemt det," sagde Johanne, næsten triumferende. "Så drop den der hellige indstilling. Vi ved begge to, at du har lyst til mig, og at det bliver noget vildt lækker sex. Måske er jeg ikke så erfaren, men det synes du jo bare er frækt, ikke? Jeg føler mig så tryg sammen med dig."

"Johanne..." prøvede jeg at indvende, mens jeg tænkte "sagde hun virkelig det?". Jeg gik i stå. Kunne ikke finde på mere at sige. Hun havde jo ret.

"Hvad din kone ikke ved, har hun ikke ondt af. Men faktisk burde hun jo næsten takke mig for at give dig noget lækker fisse, når hun nu ikke selv kan. Hun får en gladere mand, og hun slipper for at blive plaget om sex."

Man skulle næsten tro, at Johanne kendte til den aftale, min kone havde lavet med Julie, vores jordemoder. Hun havde jo faktisk givet mig lov til at lade Julie hjælpe mig med at få stillet mine behov under kontrollerede forhold.

Johannes argumenter kombineret med hendes søde smil og uimodståelige studinekrop gjorde, at jeg begyndte at synes, det lød helt rimeligt.

Hvis det vigtigste for min kone var, at jeg var glad, og at jeg ikke pludselig fandt på at forlade hende til fordel for en yngre model, så gjorde det vel ikke den store forskel, om jeg udvidede mandatet lidt, så jeg også medvirkede til at uddanne den kommende generation af sundhedspersonale?

Julie havde jo forklaret Johanne og de andre piger til studiekredsen, hvordan sex med en fremmed kunne være en god måde at forberede sig til de grænseoverskridende udfordringer, man står overfor når man arbejder på et hospital. Det lød helt fornuftigt inde i mit hoved. Det var faktisk nærmest en patriotisk handling, hvis jeg accepterede at kneppe Johanne.

"Okay," sagde jeg til hende.

Hun lyste op i et bredt smil og kyssede mig koket på kinden.

"Okay," gentog jeg. "Men der er ingen, der får noget at vide. Ikke dine veninder. Ikke Julie. Og mindst af alt min kone."

"Det er en aftale," smilede Johanne og klemte min hånd. "Jeg er altså virkelig glad for, at du vil hjælpe mig."

Der gik måske 20-30 sekunder, hvor ingen af os sagde noget, men bare sad og kiggede på hinanden. Afventende, forlegent, usikkert. Så brød Johanne tavsheden.

"Skal vi gå?". Hun begyndte at rejse sig og pakke sine ting sammen.

"Ja, jeg må vist også se at komme hjem," mumlede jeg, lidt forvirret.

"Jeg sagde, skal VI gå," grinede Johanne. "Jeg bor lige om hjørnet. Kan vi ikke lige så godt bare få brudt isen og komme i gang med vores plan?"

"Nu?", svarede jeg, lidt paf. "Jeg ved ikke, om jeg kan igen så hurtigt."

"Det kan du godt," smilede hun. "Jeg hjælper dig. Kom!"

"Johanne," sagde jeg. "I think this is the beginning of a beautiful friendship."