Åbningen bliver lynet op med en skrattende lyd, og Cecilie falder på hovedet ind i vores lille campingtelt. Hun prøver at vende sig rundt, men jeg ender med at få hendes fødder i hovedet.

"Din idiot! Hold så op!" hvæser jeg.

Hun undskylder flere gange men griner ikke mindre af den grund. "Jeg prøver bare at komme over til min taske!"

"Prøv at gøre det uden at jeg får dine tæer i munden!"

Cecilie griner bare på den dumme måde, som hun altid gør.

"Tænk at du har ligget herinde hele dagen. Det bliver snart mørkt."

"Det håber jeg, det gør. Jo før det bliver nat, desto før bliver det morgen, og så er der kun fire dage mere, indtil vi skal hjem."

Min storesøster sukker og læner sig tilbage mod sin taske, så hun kan bruge den som ryglæn.

"Hvorfor skal du være så kedelig og teenagesur? Du plejede altid at elske at tage på campingtur, da du var lille."

"Jeg er ikke lille længere," mumler jeg. "Jeg er så træt af det her pis. Hvad fanden er det, vi laver herude? Jeg burde være på Roskilde med mine venner lige nu, og det er her, Mor og Far tvinger mig til at spilde min sommerferie."

Cecilie peger irriteret ud på solen, der er ved at forsvinde ned bag træerne på den anden side af skovsøen. "Det har været solskin hele dagen, men du er gået glip af al den sjov, du kunne have haft, hvis du ikke havde ligget herinde."

Jeg skal til at svare hende igen, men Cecilie fortsætter med at tale.

"Du er nødt til at være lidt mere positiv for helvede. Du kan have en rigtig sjov tur, men du bliver nødt til selv at prøve."

Jeg ruller opgivende med øjnene. Det her er bare for meget. "Den her tur var din og Mors og Fars idé. Jeg blev tvunget med imod min vilje!"

Cecilie sukker af mig. Hun hviler sit ansigt i sin ene håndflade. Det lyse hår er sat op i en løs knold bag en blå bandana, og hun har ikke makeup på men til gengæld en fucking masse skidt og snavs i hovedet. Hele hendes venstre arm og skulder er pyntet med tatoveringer af blomster i forskellige farver, og hun har en ring i det ene næsebor.

"Kom nu," prøver hun med en irriterende entusiasme i stemmen. "Vi må bare få det bedste ud af det!"

Det er så typisk Cecilie ikke bare at kunne lade mig være. Da jeg var lille og bare gerne ville lege med sten for mig selv, hev hun mig altid ind i en fangeleg med sine veninder. Når jeg gik alene hjem fra skole, fordi jeg var blevet drillet, fulgte hun altid efter mig og hjalp mig ved at holde min Star Wars skoletaske.

"Vi finder på et eller andet sjovt!" griner hun. "Har jeg nogensinde skuffet dig, når det handler om at finde på sjove lege?"

"Jeg gider ikke at lege, Cecilie. Det er jeg for gammel til."

Jeg fatter ikke, at hun er så barnlig. Efter tyve morgener med boller og fødselsdagssang, skulle man tro, at hun var blevet voksen.

"Så lad os spille et spil," siger hun og roder igennem sin taske. "Jeg er sikker på, at jeg har taget nogle kort med."

Hun leder. Det er ulækkert og drivhus-agtig varmt inde i det alt for trange telt, men de eneste grøntsager, jeg dyrker, er et par alt for lange løg. Jeg har gået klods og af min familie de sidste par dage, og det er ved at gøre mig vanvittig. Cecilie gør det ikke bedre med sin påtagede entusiasme og hippie-attitude.

Hun er iført et par korte denimshorts, der klæber sig til de solbrune lår. Hun har en løs soltop på med en hvid sports-bh indenunder, der ikke gør meget for at holde de gyngende bryster stabile. Jeg skynder mig skamfuldt at kigge væk, inden hun opdager, at jeg stirrer.

Når man er ude i naturen i dagevis, langt væk fra sin computer og sin iPhone, er der nogle særlige behov for en dreng på min alder, som man ikke kan få stillet. Fantasien begynder at drive gæk med én over de mindste ting. I går fik jeg ståpik over et væltet træ, fordi det næsten lignede to spredte dameben. Så at se en pæn, voksen kvinde med blød, glat hud, som ikke er af bark, lænet ind over sin taske med numsen strittende i vejret, hjælper det ikke - heller ikke selvom hun er din storesøster.

"Jeg har desværre ikke nogle kort," siger Cecilie endelig, da hun vender sig rundt imod mig. "Men jeg fandt noget papir og en blyant! Vi kan spille tre på stribe!"

"Vi kan også gå ud og drukne os selv i søen!" siger jeg med en sarkastisk stemme, der skal til for at håne hendes forslag. Det er mest for at dække over den indre skam, jeg føler ved at have grebet mig selv i at tjekke min søster ud. "Kan du ikke bare tage et hint og lade mig være i fred?"

Cecilie ignorerer min opfordring. "Vi kan også lege en anden leg. Hvad med 20 spørgsmål til professoren?"

"Jeg gider ikke lege 20 spørgsmål til professoren!" jamrer jeg.

"Gæt en sang?"

"Nej, seriøst, fat det nu."

"Vi kan også lege kædeordslegen; jeg siger et navneord, for eksempel 'vandpistol'. Så siger du for eksempel 'pistolskud', hvorefter jeg siger 'skudår'. Er du med?"

"Jeg gider ikke," gentager jeg men kan ikke lade være med at grine lidt. Hendes gode humør smitter, og det er ret sjovt, at hun kæmper så meget for at underholde mig.

"Vi kan også lege S, P eller K."

"Ja, right... Det ville jo slet ikke være underligt," siger jeg sarkastisk.

"Hvorfor skulle det være underligt?"

"Øh, fordi vi er søskende?"

"Og?"

Jeg trækker lidt ukomfortabelt på skuldrene.

Cecilie sparker sit knæ imod mit ben, da det går op for hende, hvorfor jeg ikke vil lege S, P eller K. "Hallo, vi skulle selvfølgelig ikke stille hinanden frække spørgsmål."

"Er det ikke ellers det, S, P eller K handler om?" spørger jeg.

Cecilie smiler skævt til mig. "Har du nogensinde spillet det?"

Nej, det har jeg ikke, men da min klasse var på naturskole i 7. klasse, kunne jeg ikke undgå at overvære nogle af mine klassekammerater spille det, og det var det eneste, de kunne finde på at spørge hinanden om. Konsekvenserne var endnu værre.

"Kom nu," siger Cecilie med et engageret smil. "Vi kan spille, indtil vi skal spise. Far skal først tænde bålet, og du ved, hvor lang tid det tager ham. Du kan få lov til at starte med at spørge mig."

"Jeg gider ikke."

"Kom nu."

"Nej."

"Jo, kom nu. Du er ikke den eneste, der er ved at kede sig ihjel."

Jeg sukker dybt og opgiver til sidst. "Okay da. S, P eller K?"

"Hmm," siger Cecilie, som om hun overvejer det, "K."

Det værste ved den her slags lege er ikke at svare på udfordringen. Hvis man vælger S, kan man bare lyve, og der er aldrig nogen, der dikterer, at man skal gøre noget sindssygt, hvis man vælger K. Og hvis man vælger P, er man en kedelig spasser. Det værste er derimod at være den, der skal finde på spørgsmålet eller udfordringen. Særligt hvis den person, som man spiller med, er éns søster, og man ikke bare kan sige 'kys ham der' eller 'kys hende der'.

"Gå ud og tag Fars pung og smid den i søen."

Cecilie spærrer øjnene op i forbavselse. "Hvad?"

"Du hørte mig godt. Hvis du vil spille det her skide spil, er du nødt til at gøre det."

Hun udstøder et fnysende grin. "Det gør jeg ikke."

"Så har du tabt."

"Hvad med at jeg tager hans pung og lader som om, at jeg skal til at kaste den?"

Jeg overvejer hendes indskydelse. Meningen med min udfordring var, at den skulle være så langt ude, at hun ville give op, hvilket hun kun halvt gjorde. Jeg havde ikke regnet med, at hun ville forsøge at forhandle på den måde. Det er stadigvæk en hård udfordring, og jeg er sikker på, at Far bliver sur på hende alligevel.

"Okay," siger jeg så, "hvis du virkelig vil risikere vor store faders vrede."

"Jeg tager chancen," griner Cecilie.

Hun lyner teltåbningen op, og jeg ser spændt til fra mit skjul, da hun lister sig gennem vores lille campinglejr. Far sidder på hug og prikker til asken med en pind, mens Mor sidder ved siden af og læser i sin bog. Læderpungen kalder næsten på Cecile fra baglommen i Fars armyshorts. De har ikke opdaget hende endnu.

Få sekunder efter sætter hun af fra, hvor hun står og spurter forbi. Hun river pungen ud af Fars lomme, og vores forældre når kun lige at opfatte, hvad der sker, inden Cecilie lader som om, at hun vil kaste pungen i søen. Chokerede råber de hendes navn efter hende.

Cecilie holder naturligvis op og får grinende forklaret, at det bare var en spøg, som jeg havde udfordret hende til at udføre. Hverken Mor eller Far synes, at det er særligt sjovt, men jeg kan ikke lade være med at smile fra min plads i teltet.

Da Cecilie er tilbage, har hun en glad kulør i kinderne, og hun falder sammen i skrædderstilling oven på sin sovepose.

Vi får øjenkontakt og bryder begge ud i grin.

"Så du deres ansigter, da du skulle til at kaste?" spørger jeg.

"Om jeg gjorde?" ler min storesøster. "Jeg troede, de skulle til at udstøde mig fra familien!"

Vi griner færdigt og falder ned på jorden igen. Jeg trængte virkelig til noget at grine af. Endelig ser Cecilie op på mig.

"Det er min tur til at spørge. S, P eller K?"

Jeg overvejer det lidt. "S," siger jeg så.

"Er du lidt en kylling?" smiler Cecilie skævt.

"Nej, jeg er bare klog nok til ikke at udsætte mig selv for det, som du lige blev udsat for."

Cecilie rækker tunge. Så klør hun sig på hagen, som om hun forsøger at finde en måde at udtrykke sine dybe tanker på.

"Okay, svar mig ærligt på det her: Er du ikke glad for, at jeg kom herind og holder dig med selskab?"

Min stædighed tager over. "Nej."

"Jo, du er," insisterer Cecilie smilende.

"Nej, jeg er ej," svarer jeg men jeg kan ikke skjule mit smil, uanset hvor meget jeg prøver.

"Jo, du er!"

Cecilie hiver mig ned at ligge og begynder grinende at kilde mig på maven, ligesom hun plejede at gøre, når vi legede fangeleg i Farmors og Farfars kolonihave. Men jeg er større og stærkere nu, så jeg kæmper imod. I sidste ende må jeg dog krølle mig sammen for at beskytte min mave.

"Hvis du ikke er glad, hvorfor smiler du så så meget" griner Cecilie højlydt, mens hun holder mig nede og udsætter mig for, hvad der burde fremgå som en krigsforbrydelser af Genevekonventionen.

"Fordi du er ved at tage livet af mig!" stønner jeg mellem mine gisp for luft.

"Indrøm at du er glad for, at jeg kiggede herind, og at jeg er den bedste storesøster i verden!'

"Aldrig!" hyler jeg.

Vi kæmper, indtil Mor og Far kalder, at maden er klar. Da vi kommer ud og sætter os ved det lille borde-bænkesæt, fylder duften af svensk pølseret og lejrbål mine næsebor. Mine kinder er helt røde efter min og Cecilies slåskamp.

Solen kysser trækronerne godnat i en lang og kærlig omfavnelse, og vores lejr er således badet i et lækkert, orange skær det meste af aftenen. Begge vores forældre er skolelærere, og de har altid insisteret på, at vi skal spise vores aftensmåltider sammen. Det er en god måde at se hinanden på og at høre om hinandens dag.

Da solen er gået ned, og vi har vasket op, sidder vi alle fire rundt om bålets sidste gløder, indviklet i uldtæpper, og hygger os som en familie. Jeg kan mærke på Mor og Far, at de er glade over, at jeg ikke skal sidde inde i teltet hele aftenen. For engang skyld er der en god stemning i vores lille familie.

Med tænderne børstede og nattrøjen trukket over hovedet, ligger jeg stille i min sovepose og stirrer akavet ind i teltdugen, mens Cecilie skifter tøj bag mig. Det værste ved at dele telt med sin søster er, at man ikke har noget privatliv, men jeg har det i det mindste nemmere, end hun har, forestiller jeg mig.

Da jeg hører på hendes bevægelser, at hun er kommet ned i sin sovepose, vender jeg mig om på ryggen og stirrer op gennem det lille gennemsigtige plastikvindue i toppen af vores telt. Den stjerneklare himmel er et prægtigt syn, og det tager mig ikke længe at finde Karlsvognen. Far plejede altid at vise mig stjernetegnene på nattehimlen, når han og Farfar og jeg tog på fisketure, da jeg var barn.

I hvad der føles som timevis, lader jeg mine tanker vandre, og jeg følger med som fastspændt i en karlsvogn. Skolen, vennerne, familien, alting bliver vendt og drejet. Jeg er også fucking liderlig, fordi jeg ikke har onaneret i fire dage, og det er ved at drive mig vanvittig. Jeg ruller om på siden igen for at tænke på noget andet.

"Kan du ikke sove?" lyder Cecilies bløde stemme i mørket.

"Nej," siger jeg med en lav stemme for ikke at vække Mor og Far, som snorker i deres eget telt ved siden af vores. "Sover du heller ikke?"

"Jo, det gør jeg da," svarer Cecilie og hun laver nogle snorkelyde. Jeg kan høre på hendes stemme, at hun smiler.

"Ha-ha-ha," siger jeg stift uden at grine. "Du ved, hvad jeg mener."

Cecilie fortsætter med at lave sine snorkelyde men holder derefter op. Ingen af os siger noget i et stykke tid, og jeg er næsten ved at tro, at hun faktisk er faldet i søvn for alvor.

"Det er forresten din tur," siger hun så ud af det blå.

"Min tur?"

"Til at sige S, P eller K."

"Mener du det? Seriøst?"

"Har du noget bedre at tage dig til?"

"Nej, okay, du har ret," erkender jeg.

"Ligesom altid."

"Ja, ja, ja, ja..." mumler jeg. "Okay. S, P eller K."

"K."

"Okay."

Jeg prøver at finde på et eller andet, jeg kan udfordre hende til at gøre. Det er nødt til at være et eller andet herinde i teltet, for jeg tror ikke, at nogen af os gider, at hun skal hele vejen op af sin sovepose, i tøjet og udenfor.

"Fortæl mig en gyserhistorie."

"En gyserhistorie?"

"Ja."

"Hmm, okay."

Cecilie er stille i lidt tid, og jeg går ud fra, at hun forsøger at opdigte en historie. Hun kommer med eftertænksomme lyde, inden hun endelig gisper, som om hun er kommet i tanke om et eller andet genialt.

"Har jeg egentlig fortalt dig om dengang, hvor jeg var i Canada med Mathilde for at vandre, og vi snakkede med nogle lokale indianere i en lille svedhytte?"

"Det tror jeg ikke."

"De fortalte mig den her historie, som de sagde, at de havde fået fortalt af deres forældre og af deres forældre før dem, om et monster, der bor ude i Canadas skove."

"Uhh, hvor uhyggeligt."

"Wendigoen, kaldte de den. De sagde, at det var en menneskeædende ånd, der åd folk, der for vild om natten. Den ligner et skelet med huden trukket alt for stramt op omkring sin krop. Den skulle efter sigende også lugte af råddent kød og have dybe, indsunkne øjne."

"Det siger de sikkert til alle turister," griner jeg skeptisk.

"Sikkert. Men det klammeste er den måde, som man bliver til en wendigo på. Når det er vinter, og din familie ikke har fået noget mad i ugevis, og dine børn dør af sult i dine arme, og du er så pissesulten, at du tyer til kannibalisme for at overleve, bliver guderne sure og forbander dig ved at forvandle dig til en wendigo. Og så er du dømt til et liv som et monster, hvor du må jage andre mennesker for at overleve."

Jeg lytter interesseret.

"Jeg kan på en måde godt lide fortællingen. Det en stærk metafor. Selvom wendigoer naturligvis ikke findes i virkeligheden, har indianerne selvfølgelig set kannibalisme som et skrækkeligt tabu. Når nogen gør noget, der er så normbrydende, er det selvfølgelig klart, at samfundet udskammer dem som dæmoner."

"Wow...," siger jeg med et gab. "Tænk at du lige gjorde en sej, gammel indianergyserhistorie mega kedelig. Og det var desuden ikke en rigtig gyserhistorie. Det var en fucking antropologiforelæsning."

"En mand gik ind i en mørk skov. Pludselig kom der et spøgelse og dræbte ham. Slut. Var det bedre?"

"Er du vims? Jeg er lige ved at pisse i bukserne!"

"Så håber jeg virkelig, at du går ud af teltet inden da," svarer min storesøster, og vi griner begge to så lavt, som vi kan.

Jeg kan fornemme, at Cecilie dovent hviler sit ansigt i sin hånd, mens hun kigger over på mig.

"S, P eller K?"

"S," svarer jeg søvnigt.

"Hmm. Er der nogle søde, små piger i din klasse?" spørger hun drillende.

Jeg overvejer spørgsmålet lidt. "Næh," siger jeg så.

"Er du sikker? Du har ikke en lille kæreste, som du ikke har fortalt os om?"

"Nej," svarer jeg irriteret.

Jeg er så godt som usynlig for det modsatte køn, så disse spørgsmål gør mig utilpas.

"De går glip af så meget," svarer Cecilie på en måde, der indikerer, at hun har gennemskuet min usikkerhed. "Der skal nok komme en sød pige, som du kan gøre glad en dag. Det lover jeg."

Jeg svarer ikke men kigger bare op i stjernerne. Kærester og kærlighed er normalt ikke noget, vi taler om i vores familie, så jeg ved ikke, om jeg bør tale med Cecilie om det.

"Har du?" spørger jeg.

"Har jeg hvad?"

"En kæreste?"

Cecilie griner søvnigt. "Det kniber også lidt for mig på det punkt. Det er efterhånden noget tid siden nu."

"Okay," svarer jeg.

Vi beslutter os for at gå til ro, og jeg lægger mig til rette i min sovepose. Det bliver en lang dag i morgen, for vi skal ud og vandre med Far og Mor. Jeg må hellere se at få sovet.

Alligevel nægter den dunkende pæl mellem mine ben at lade søvnen vinde. Jeg er vant til at tilfredsstille mig selv, inden jeg går i seng, når jeg er derhjemme, og det bliver kun værre, jo længere der går. Sexscenarier danser for mit indre blik, mens gamle PORNOFILM fra nettet kører på repeat.

Jeg skæver over mod Cecilie. Det er umuligt at se hende i mørket, men jeg kan høre på hendes vejrtrækning, at hun sover. Lige så stille får jeg listet min højre lab ned i Batman-underbukserne, og mine fingre griber om min dunkende pik. Jeg kører forsigtigt grebet op og ned for at berolige den.

Læg dig nu til ro, prøver jeg at fortælle den. Men lidt bliver til mere og snart glider min hånd døsigt op og ned ad skaftet. Blodårerne kærtegner min håndflade, og jeg kan mærke den behagelige, tiltrængte fornemmelse i min hjerne ved endelig at tilfredsstille mine behov.

Da Cecilie ruller rundt i sin sovepose, giver det mig et kæmpemæssigt chok, og jeg fjerner straks min hånd fra pikken. Jeg troede, at hun sov, og det gør hun måske også, men legen er forbi. Jeg sparker også mig selv mentalt. Hvad er jeg for en ulækker spasser, at jeg onanerer, når min søster ligger under en meter fra mig?

Jeg må bare holde ud. Som en udhungret mand strandet i Stillehavet længes efter et skib i horisonten, længes jeg efter Blåmejsevej 11, PornHub og en lukket dør.

Vandreturen ville sikkert have været rigtig god. Skoven, træerne, floderne og bakkerne var prægtige, men jeg kan ikke fokusere på noget af det. Er det fordi, at jeg er afhængig af onani, at jeg føler mig som en narkoman, der ikke har fået sit fix i snart en uge? Jeg onanerer næppe mere end andre drenge gør på min alder. Én gang om dagen, inden jeg skal sove. Jeg stikker mig selv en lussing, da min familie kigger væk. Jeg må for fanden bare holde ud.

Det er næsten irriterende, at Cecilie skal gå i så sexet sommertøj. Jeg har aldrig skænket hende en sjofel tanke før, og nu giver jeg mine tilslørede sanser skylden. Hendes bryster er på størrelse med modne appelsiner, og de vipper, når hun går, så sveden drypper ned i hendes kavalergang. Det er ren tortur, og jeg er ved at ædes op af skam og skyld. Hun er din fucking søster, siger jeg til mig selv. Jeg kan ikke gå bag hende, fordi mit blik så nemt fristes af den smalle talje, den velformede numse og de svajende hofter, så jeg må gå forrest. Men hey, måske betyder det, at jeg kan nå hurtigere hjem? Mor og Far siger, at jeg skal sætte tempoet ned, så deres gamle knæ kan følge med.

I lejren er det lige så slemt, og jeg gemmer mit liderlige selvpineri væk bag teltets mosgrønne dug. Jeg nægter mit sind og sjæl, at det er Cecilies krop, der gør mig skør. Hun er din fucking søster. Jeg har ingen frække tanker om hende, absolut ingen, og hvis jeg har, er det kun en tilfældig smutter. Tre dage tilbage. Munke lever i evig cølibat, og jeg er tusinde gange sejere end en flok skaldede, kåbeklædte klosterpikke.

Aftensmaden er en velsignelse, fordi den afleder mine tanker fra sex. Jeg har jo også andre behov, trods alt, selvom min sult snart kun er kødelig. Shit, jeg ville slå ihjel for en time alene bag et grantræ med en fuldt opladt iPhone og forbindelse til PornHub. Måske ville fem minutter være nok til at klare tricket. Måske ét.

I teltet ligger jeg med mit eget telt rejst stolt i underbukserne, og jeg er nødt til at ligge på siden, så der ikke skal opstå en bule i soveposen. Da Cecilie vender ryggen til mig og knapper sin bh op, lukker jeg øjnene lige så meget af hensyn til hendes privatliv som til min egen forstand. Hun er din fucking søster. Hvorfor er jeg så ulækker? Min pik kan ikke kende forskel på lækre damer og mit kød og blod, og jeg begynder at tro, at mit liv ville være bedre som eunuk. Der ligger en brændeøkse ude ved bålpladsen.

Jeg presser mine øjne sammen. Jeg er derude, hvor bare at høre min søsters blide vejrtrækning er nok til at gøre min pik stiv. Jeg vender mig væk fra hende og resten af verden, så de må skånes fra min ulækre afskyelighed.

"Er du okay?" spørger hun så. På volumen i hendes stemme kan jeg gætte mig til, at hun kigger mig i nakken.

Jeg ligger helt stille, frastødt af mig selv.

Cecilie prøver igen: "Vi har slet ikke snakket sammen i dag. Er der noget i vejen?"

"Nej," svarer jeg stift.

"Du har undgået mig hele dagen."

Selvom hun virker rolig, kender jeg hendes stemme godt nok til at mærke, at hun er oprevet. Det er usædvanligt. Som den ældre søskende har hun sjældent udvist megen sårbarhed og altid skulle være den følelsesmæssigt robuste af os og ladet mig være den følsomme, der skulle trøstes. Ligesom da Betty, vores dødeligt syge labrador, skulle til dyrlægen for at blive aflivet.

"Der er ikke noget galt," insisterer jeg.

Først svarer Cecilie ikke. Hun er helt stille. Så rømmer hun sig.

"Jeg... kan forstå, hvis du ikke vil snakke om det her, men... er det på grund af det i går?" spørger hun.

Jeg undrer mig. "Det i går?"

"Det var rart åbenlyst, hvad du havde gang i. Men, seriøst, det er helt normalt. Alle gør det."

Jeg rynker min pande forvirret sammen. "Hvad snakker du om?"

"Du... legede med dig selv, da du troede, at jeg sov, men stoppede da du opdagede, at jeg var vågen?"

"Hvad?!" udbryder jeg.

"Shh, shh, shh," tysser min storesøster, så vores forældre ikke skal høre os. "Det er ikke noget at skamme sig over."

Jeg ligger helt stille. Jeg har været svedt hele dagen, og nu føles det som om, at jeg er blevet smidt i et koldt vandbasin.

"Du... jeg..."

"Hey, hey, hey," siger Cecilie beroligende, på samme måde som hun gør, når jeg er faldet på min cykel og har skrabet knæet. "Slap nu af. Alle gør det. Særligt mennesker i din alder. Fuck, jeg kan slet ikke forestille mig, hvad du må gå igennem i de her dage," griner hun med et skævt smil.

Jeg er helt paf.

"Men som sagt, så er jeg ikke sur eller noget, så i morgen kan du bare snakke til mig normalt, ikke?"

"Så nemt er det ikke," siger jeg uden at tænke mig om.

Det er stadig lyst nok til, at jeg kan tyde min storesøster løfte sit ene øjenbryn i undren.

"Ikke det? Hvorfor ikke?"

"Ikke for noget."

"Hvad mener du?"

"Ikke noget. Glem det."

"Sig det nu."

"Nej."

"Kom nu."

Jeg tager en dyb indånding. Jeg skylder hende en eller anden forklaring. Men hvordan fortæller man sin storesøster, at man ikke kan tåle at være sammen med hende, fordi hun gør dig alt for liderlig, og du har lyst til at skyde dig selv, fordi du er så ulækker?

"Jeg..." begynder jeg, "jeg har lidt svært ved at tale med dig for tiden, fordi... fordi..."

Cecilie er helt stille. Hun har et bekymret udtryk i ansigtet.

"... fordi jeg har det sådan her, og du... du gør det ikke nemmere med din fucking bare hud, og dit hår og din duft og din krop og din..."

Jeg går i stå. Jeg gisper efter vejret.

Endelig ser jeg op, og jeg ser Cecilies øjne. Det er svært, fordi skammen så småt begynder at trille ned ad kinderne som tårer. Da hun ser mig græde, trækker hun mig ind til sin krop.

"Så, så..." hvisker hun med sin trøstende storesøsterstemme. " Slap nu helt af."

"Synes du ikke, at jeg er ulækker?"

"Jeg elsker dig for helvede. Du er min lillebror."

"Men--"

"Shh..." tysser hun, mens hun holder mit hoved ind til sit bryst. "Du vil altid være min lillebror."

Sådan ligger vi, indtil jeg stopper med at græde. Jeg er fucking svag og ynkelig, det ved jeg godt, og jeg tror, at Cecilie får en blanding af mit snot og tårer tværet ud over sit bryst, men hun trækker sig ikke væk. Hun rokker mig en smule frem og tilbage, som om jeg er et lille barn, og selvom det burde være ydmygende, er det lige præcis, hvad jeg har brug for.

Da jeg igen kan trække vejret roligt, rykker jeg mig lidt væk fra hende, og hun giver slip. Min storesøster ser på mig, som om jeg er en udmagret hund. Så slår hun blikket ned.

"Altså..." mumler hun med en usikkerhed, jeg aldrig har kendt. "Hvis du... har brug for at tage dig af dit... dit lille problem, så er det okay."

"Hvad?"

"Det er okay. Jeg har ikke noget imod det, hvis det går dig så meget på. Jeg vil bare have min skøre lillebror tilbage."

Jeg ser fortvivlet på hende.

"Det kan jeg sgu da ikke, når du er her."

"Hør her: Den her tur bliver røvsyg, hvis jeg kun har Mor og Far at tale med. Det har jeg gjort hele dagen, og intrigerne inde på lærerværelset er efterhånden et uddebatteret emne. Jeg vil gerne have en god tur, men min tur kan ikke blive god, hvis jeg ikke kan tale med min bror."

Jeg ser usikkert på hende med sammenknebne øjne.

"Ved du overhovedet, hvad du selv siger?" spørger jeg endelig.

Cecilie ruller med øjnene. "Jeg ved godt, hvad det er, jeg foreslår. Det er bare så længe, vi er herude. Når vi er taget hjem, behøver vi aldrig at snakke om det igen. Desperate omstændigheder kræver desperate handlinger."

"Du er ikke rigtig klog."

Cecilie trækker på skuldrene. "Whatever. Du styrer det helt selv. Valget er dit."

Og så vender hun ryggen til mig.

Jeg ligger tilbage i min sovepose. Mit hoved snurrer rundt. Hvad fuck? Hvordan kan hun overhovedet foreslå det? Har hun ingen idé om, hvor klam jeg er? Det, hun foreslår, er i bedste fald strengt ulovligt og i værste fald totaltødelæggende for vores lille kernefamilie.

Blodet pumper så hårdt for mine øre, at jeg ikke længere kan høre cikadernes klikken eller fuglenes skrålende aftensange. Cecilie har lige givet mig lov til at onanere. Min fucking storesøster. Hun må være syg. Eller måske er det et trick. Måske gør hun grin med mig. Måske er det hele en fucking joke. Måske ville hun bare se, hvordan jeg ville reagere. Jeg mærker vreden boble i mit blod.

Så hun vil have mig til at onanere, hva'? Fint. Så skal hun nok få, hvad hun beder om. Jeg stikker hånden ned i soveposen, ned i underbukserne og griber fat om min dunkende pik. Den har været stiv, siden hun smed bh'en.

Jeg gør et stort nummer ud af at glide min hånd i lange bevægelser op ad skaftet. Jeg trækker vejret hårdt og stirrer Cecilie ind i nakken. Det her er så fucked up. Jeg kan ikke onanere i et telt ved siden af min søster. Det er så fucked up.

Jeg skal til at pakke min pik væk igen, da Cecilie vender sig om imod mig. Hun ser frem og tilbage mellem mit ansigt og den bankende bevægelse i soveposen. Jeg holder øjeblikkeligt op.

"Du behøver ikke at stoppe," siger Cecilie.

Jeg svarer ikke. Mine kinder er helt røde, og jeg kan ikke tåle at kigge på hendes ansigt.

"Jeg mener det," lyder hendes stemme igen. Den er klar og fri for ethvert spor af fordømmelse.

Med en dyb indånding begynder jeg forsigtigt at gnide på min pik igen. Den er næsten blevet slap, fordi alt blodet er fosset op til mit ansigt, men jeg prøver. Jeg har ventet på at gøre det hele ugen. Først ét stød og så et til og et til.

Cecilie ligger og stirrer på mig med kinden hvilende i sin hånd. 'Er dit hoved ved at falde af?' spørger Mor os altid, når vi sidder sådan ved madbordet, og hun vil have os til at sidde ordentligt. I stedet stirrer hun på sin lillebror, der onanerer. Det her er så fucked up.

Min hånd begynder efterhånden at få mere fart og kraft på. Uanset hvor surrealistisk og mærkeligt det er, kan jeg ikke nægte, at det er den bedste følelse i verden. Min krop har længtes efter det her i snart en uge. Jeg er en udsultet mand, der endelig får mad.

"Er du okay?" spørger Cecilie med en forsigtig stemme. "Undskyld hvis det er mærkeligt."

"Jeg har det fint."

"Godt."

Jeg har ikke tænkt mig at kommentere på, at hun sådan set ikke behøver at overvære, hvad jeg laver, fordi det nok ville gøre hende flov, og jeg er allerede flov nok for os begge to. I stedet begynder jeg at trække vejret hurtigere og hurtigere, og jeg kan mærke, at det snart er tæt på.

Det kan Cecilie åbenbart også, fordi hun drejer sig rundt i teltet og gennemroder sin taske. Hun vender tilbage med en pakke papirlommetørklæder. Hun hiver nogle ud og folder dem sammen til en bunke i sin hånd.

Da jeg endelig kommer, udstøder jeg en gispende ralle og rækker ud efter lommetørklæderne, men Cecilie kommer mig i forkøbet. Hun er tæt nok på til at række hele sin tatoverede arm ned i min sovepose og lukke papirerne sammen om mit sprøjtende pikhoved. I orgasmens omtågende paralyse kan jeg ikke nå at reagere eller gøre modstand. Jeg kan kun sprøjte ind i min storesøster sammenfoldede hånd og den lille papirrede.

Krampagtigt griber jeg ud efter noget at holde fat i og får fat i Cecilies skulder. Jeg trækker hende ind til mig, så jeg kan begrave mit ansigt i hendes hals, mens jeg fortsat kommer. Sådan bliver jeg liggende, gispende og stønnende, indtil jeg er drænet.

Måske falder jeg i søvn sådan, fordi lige pludselig føles det som om jeg vågner, og jeg fjerner mig fra hende. Cecilie giver slip på min pik og trækker sig forsigtigt tilbage til sin side af teltet. Mit hoved føles så tomt som mine boller. Hvad fanden skete der lige?

Inden jeg kan nå at få svar, har Cecilie rejst sig og lynet sig ud ad teltet. Hun forsvinder ud i natten.

Jeg ligger tilbage i min sovepose, mere forvirret og fortvivlet, end jeg nogensinde har følt mig før.

Det lykkes mig at få min vejrtrækning under kontrol. Jeg sætter mig op i teltet, hviler mine arme på mine knæ. Jeg stirrer ud i natten og ud på søen. Hvad fanden i helvede...

Ikke længe efter at min hjerne så småt er begyndt at realisere, hvad der er sket, kommer Cecilie tilbage. Det går op for mig, at hun har smidt de sædklistrede lommetørklæder ud. Og at hun nok også havde brug for en time-out.

Jeg kan ikke lade være med at snige et skjult blik af de lange ben og de lilla trusser med bamser på, inden hun omsider kravler ned i sin sovepose. Hun ligger stille med armene uden på posen og stirrer op i teltdugen. Jeg ligger på samme måde.

Natten har aldrig været mere stille.

Cecilie tager en dyb indånding.

"Undskyld," siger hun.

"Hvad?"

"Undskyld siger jeg."

"Hvorfor siger du undskyld?"

"Hvorfor tror du?" svarer hun og presser sine håndflader imod sine øjne.

Først tror jeg, at hun bare er sur på sig selv, men så mærker jeg på hendes vejrtrækning, at hun rent faktisk græder. Det er første gang jeg ser hende græde i mit liv.

"Du må ikke græde," siger jeg, som om det er en hellig regel, hun har brudt. Cecilie svarer ikke.

Jeg prøver at fjerne hendes ene hånd fra hendes ansigt, og endelig lægger hun sine arme ned langs siderne.

"Du må ikke sige det her til nogen," mumler hun grådkvalt og stirrer fortsat op i teltets loft.

"Selvfølgelig ikke."

"Jeg vil aldrig gøre dig ondt. Okay? Forstår du det?"

Jeg forstår først ikke, hvad hun mener, men svarer ved at lægge min hånd trøstende på hendes arm.

"Det ved jeg."

Endelig ser min storesøster på mig. Hun ser så bedrøvet ud

"Du gjorde mig ikke ondt."

"Er du sikker?"

"Helt sikker. Det var faktisk ikk' så ringe endda..." nikker jeg tilfreds. Åh, Gunnar.

Cecilie udstøder et halvkvalt grin, og jeg begynder også at le. Det er ikke fordi, at det er særlig sjovt, men jeg tror, at vi begge har brug for noget til at distrahere os fra den absurde oplevelse, vi lige gennemgik.

"Kom her," siger hun, da hun har grinet færdig, og åbner sine arme.

Jeg lægger mig ind til hende, og hun omfavner mig, ligesom hun plejede at gøre, da jeg var helt lille. Det er mest for hendes skyld.

Med en tom løgpose og et mættet sind, varer det ikke længe, inden søvnen svøber sig omkring mig. Vi skal ud og sejle med Mor og Far på søen i morgen. Måske fanger jeg en fisk.

I løbet af natten vågner jeg ved, at noget rumsterer. Jeg ligger ikke længere i Cecilies favn, da jeg må være rullet om på siden i min søvn. Først tror jeg, at lydene kommer ude fra teltet, og at det måske er en ræv eller en grævling, der er på spil, men da jeg bemærker de små gispe og lyden af noget, der sjasker, går det op for mig, at lydene kommer fra Cecilie.

Jeg ligger helt stille. Det gør hun ikke.

I frygt for, at hun skal lægge mærke til, at jeg er vågnet, forsøger jeg fortsat at trække vejret som en person, der sover. Tricket bag en overbevisende rævesøvn er at trække vejret meget tungere og meget mere højlydt, end man skulle tro. Jeg ligger i stilhed og lytter til, at min storesøster tilfredsstiller sig selv.

Jeg kan ikke se hende, fordi jeg har ryggen vendt mod hende, og fordi hun ville opdage, at jeg er vågen, hvis jeg vender mig om. Desuden har jeg ikke lyst til at forstyrre hende. Hun fortjener at kunne onanere i fred.

Ikke desto mindre er min pik igen hård som cement. Læg dig ned, siger jeg til den. Du har fået, hvad du skal have.

Jeg falder snart i søvn igen, men ikke inden jeg overhører Cecilie nå sit kærkomne klimaks og kort efterfølgende hendes blide, sovende vejrtrækning.

Endelig slapper vi begge af.

Søen er rolig. Far fortæller fiskehistorier, som jeg har hørt et halvt hundrede gange, og jeg nikker afslappet, som om jeg lytter efter. Jeg har for første gang på turen absolut sjælefred, og jeg nyder det i fulde drag.

Der er dog en mærkelig stemning mellem Cecilie og jeg. Det mærkelige er nemlig, at alting er, som det plejer. Jeg havde ligget og frygtet, at alting ville være anderledes, og at vi aldrig ville kunne se på hinanden igen. Men sådan er det slet ikke. Intet har ændret sig.

Når vores blikke mødes, smiler vi bare lidt fjoget til hinanden. Som om vi har en almindelig hemmelighed. Som om vi har taget slik fra slikskabet, selvom det ikke er fredag. Det burde ikke overraske mig. Selvfølgelig er mit og Cecilies søskendebånd stærkt nok til ikke at knække af en enkelt nats sårbarhed. Måske har det faktisk bragt os tættere på hinanden.

Vi sidder alle fire ved borde-bænksættet og spiser nyfanget laks. Selvom det er sjovt at gøre grin med Fars og hans frilivsentusiasme, er han en fucking sej far, og jeg respekterer ham sindssygt meget. Jeg ville gerne fortælle ham det, men som sagt er vi ikke lige den slags familie, der åbent taler om vores følelser.

Jeg sidder og snakker med min familie om et eller andet, da jeg ud af øjenkrogen overværer Mor prikke til Cecilie med sin albue.

"Du må virkelig have gjort et eller andet godt ved din bror," siger hun med et kærligt smil. "Jeg har sjældent set ham så glad."

Cecilie bliver ligbleg. Jeg får laks galt i halsen. Cecilie fremstammer et eller andet med, at vi har haft en god snak, mens Far banker mig i ryggen.

Om aftenen, da vi igen er samlet om lejrbålet, er Cecilie og jeg krøbet sammen under et uldtæppe. Det er sådan set meget normalt. Men mens vi synger bålsange, mærker jeg hendes hånd lukke sig forsigtigt om min. Hun hviler søvnigt sit hoved på min skulder.

Jeg er normalt ret grundig, når jeg børster mine tænder, men den aften kunne jeg nok have børstet dem lidt længere.

Da jeg endelig ligger i soveposen, ræser mine tanker af sted. Hele dagen har vi opført os, som vi plejer, men jeg har set frem til dette tidspunkt med en blanding af længsel, spænding og frygt. Jeg er bange for, at Mor og Far finder ud af, hvad vi har gjort. Men mest er jeg bange for, at Cecilie pludselig fortryder det, der er sket, og aldrig vil tale til mig igen.

Teltåbningen lynes op, og Cecilie falder klodset ned på sin sovepose. Hun har stadig tandpasta på underlæben. Hun smiler lidt genert til mig, og jeg smiler til hende, som om alting er, som det plejer, men jeg ved, at vi begge kun har ét spørgsmål i tankerne: hvad skete der i går?

I stedet for at kravle ned i sin sovepose bliver Cecilie siddende i skrædderstilling på sit liggeunderlag. Den blå bandana, som hun plejer at tage af, når hun skal sove, beholder hun på. Hun ser ned i liggeunderlaget, nulrer en lynlås mellem sine fingre og siger ikke noget.

Jeg ligger halvvejs ude af min sovepose. Læderstropperne i min rygsæk er pludselig sindssygt spændende.

Ganske kort efter udstøder Cecilie et lille grin.

"Det er dumt, det her."

"Ja," svarer jeg. "Vi er ret dumme."

"Vi er nødt til at tale om det, der skete i nat"

"Er vi?"

Vi får øjenkontakt, og hun nikker.

"Det er jeg bange for."

Jeg væder mine læber. I det mindste er hun ikke vred.

"Er du stadig okay med, hvad der skete?" spørger hun.

"Ja," svarer jeg stille.

"Er du sikker? Jeg har gået og været bange hele dagen."

Det får mig til at grine. "Jeg havde det på samme måde."

"Virkelig?" spørger hun leende. "Hvorfor det? Det var min idé."

"Det ved jeg ikke," indrømmer jeg.

"Så du fortryder ikke noget?"

"Nej," svarer jeg. "Gør du?"

"Slet ikke."

Vi ånder begge lettede op. Så begynder vi at grine igen. Hele situationen er ret fjollet.

Vores grineri når dog sin ende, da vi langsomt indser det problem, vi nu står over for: hvad skal der ske nu?

Hele dagen har jeg fortalt mig selv, at det var en éngangsting, og at det aldrig kommer til at ske igen. Men nu, hvor min storesøster sidder så nydeligt og smiler til mig, kan jeg godt mærke på min pik, at det kun lige er begyndt. Jeg har lyst til at udforske mere af den nye, fristende verden, som vi har fundet sammen i det lille telt.

Hvis Cecilie ikke har lyst, er det helt fint. Det siger jeg i hvert fald til mig selv. Jeg vil nok være lidt skuffet til at begynde med, men jeg skal nok klare mig, og alting vil vende tilbage, som det var før.

Dog fornemmer jeg på min storesøster, at hun lidt genert stryger pandehåret om bag sit ene øre. Det må være en sær situation for hende; årets underdrivelse. Hun synes nok, at det er lige så mærkeligt, som jeg gør.

Hun er den ældre søskende, så hun har altid haft den ubestridte lederrolle. Samtidig er hun en kvinde, så hun er måske ikke vant til at skulle tage første skridt i disse situationer. Måske er det på tide, at vi smider alle vores forestillinger om, hvad der er normalt, langt væk. Uanset hvad vil det, der er sket, aldrig blive normalt.

"Har du... lyst til at gøre det igen?" spørger jeg endelig.

Spørgsmålet til én million kroner. Én af os måtte spørge.

"Har du?" spørger hun undvigende.

To kan spille det spil.

"Jeg har, hvis du har."

Cecilie griner med et skævt smil. "Du er så skør."

"Så er vi skøre sammen."

Rødmende kommer Cecilie ned og ligge ved siden af mig. Hun er meget tæt på, og jeg kan mærke hendes varme ånde mod mit ansigt.

"Kun så længe vi er her, okay?" spørger hun. "Og du må ikke sige noget til Mor og Far."

"Nej, selvfølgelig ikke. Og kun så længe vi er her."

Vi ser hinanden i øjnene, og hun nikker. "Kun her."

Vi ligger og kigger på hinanden. Det føles lidt som en dans. Hvem vover første skridt? Jeg har ikke lyst til at skræmme hende væk. Jeg ved ikke, hvad vores aftale indebærer. Men jeg behøver ikke at tænke længe, for Cecilie læner sig fremad og presser sine bløde læber mod mine. Overrasket gisper jeg, og jeg vil kysse hende tilbage, men hun har allerede trukket sig væk.

Hendes kinder er røde, og hun ser mig dybt ind i øjnene.

"Er du okay med, at jeg kysser dig?" spørger hun med en forsigtig hvisken.

Jeg svarer ved at presse mine læber mod hendes. Hun griner overrasket men kysser mig snart tilbage. Hendes læber er bløde og så dejlige, at det ærligt talt ville være nok for mig. Jeg indsnuser hendes velkendte duft, og mit hoved brændes med så mange sanseindtryk på én gang, at man kan stege Fars friske laks over gløderne. Hun er din fucking søster. Ja, no shit, jeg ved det, men hun er også en skøn kvinde.

Da vi trækker os væk fra hinanden, savner jeg hendes smag i min mund allerede, men selv incestsvin som os skal have luft. Hun ser på mig med et drilsk skær i øjnene og spørger, "var det dit første kys?"

Jeg nikker, "Ja for fanden," inden min mund søger mod hendes igen. Men jeg stoppes, da hun lægger sine pegefinger på mine læber.

"Lad mig vise dig, hvordan man gør det rigtigt."

"Kan du det?" hvisker jeg.

"Jeg kunne lære dig at køre på cykel, kunne jeg ikke?"

Jeg nikker, rød i hovedet.

"Læn først dit hoved lidt til siden, så vores næser ikke støder sammen. Derefter klemmer du forsigtigt pigens læber mellem dine egne. Og endelig glider du din tunge langsomt ind og bevæger den rundt i bløde cirkler."

Jeg lukker mine øjne og læner mit hoved på skrå, ligesom Cecilie sagde. Hun begynder at grine, og jeg åbner mine øjne.

"Hvad?"

"Ikke noget," hvisker hun. "Du ser bare sjov ud."

"Luk arret. Jeg gør bare, som du sagde."

"Jeg ved det. Undskyld," griner hun alligevel.

Da vores læber igen mødes, snor vores tunger sig om hinanden. Jeg mærker hendes tunge presse mod indersiden af mine kinder, mens jeg kører min egen over bagsiden af hendes tænder. Hun stønner blidt, og jeg kan mærke den varme åndedrag fra næseborene mod mit ansigt. Hendes mund er dejlig våd, og da vi trækker os fra hinanden, forbinder en tynd tråd af savl vores underlæber.

"Du lærer hurtigt," gisper hun stakåndet.

"Så lær mig noget mere."

Vi kysser igen hinanden ømt, og hendes hånd finder min kind. Langsomt bevæger den sig ned til mit håndled, og hun fører det op til sit bryst.

"Er det her okay med dig?" spørger hun. "Det går ikke for hurtigt for dig, vel?"

"Det er mere end okay."

"Du må gerne røre ved mine bryster, mens du onanerer," siger hun, inden hun kysser mig igen.

Hurtigt finder min anden hånd ned til min pik, der naturligvis er stiv. Jeg begynder at rykke i den, mens jeg gramser på hendes ene bryst.

"Vent lidt," siger Cecilie.

Hun trækker sig væk fra mig og kommer op i en siddende position. Hun knapper sin bh op og smider den over skulderen. Brysterne er runde og bløde og vælter sexet ud gennem halsudskæringen i soltoppen. De er som skabt til en lillebrors hænder, og jeg ælter dem grådigt mellem mine fingre.

Hun lægger sig ned og lyner op i siden af min sovepose. Først er det lidt koldt, men hendes varme hænder finder hurtigt min krop. De er alle steder, og det varer ikke længe, inden hun finder min pik.

"Er det... okay, hvis jeg rører dig her?" spørger hun en smule nervøst.

"Ja," svarer jeg, inden jeg kysser hende på halsen.

Hun smiler og begynder langsomt at køre sin hånd op og ned ad mit skaft. Det føles meget anderledes fra, når jeg selv gør det, men tusinde gange bedre. Kort efter trækker hun mig længere ind til sig, så jeg ligger i hendes favn. Herfra har hun nemmere ved at onanere min pik, og vi kan kysse hinanden dybt, mens jeg ælter hendes nøgne bryster.

Hun bliver ved med at spørge, om det er okay, jeg bliver ved med at forsikre hende om at ja, det er det. Hun presser sin pande imod min, mens hendes hånd glider erfarent op og ned ad mit skaft.

"Jeg er så glad for, at du er min lillebror," hvisker Cecilie lige så meget til mig som til sig selv. "Jeg har været liderlig efter dig hele dagen."

Jeg kan knapt svare, fordi hun giver mig så meget nydelse. Jeg kan mærke, at det ikke vil vare længe, inden jeg kommer.

Jeg begynder at sutte på hendes store, saftige patter. Det ville næsten ligne, at min storesøster ammer mig. Jeg suger mig fast til hendes ene bryst som en sugemalle og kører min tunge i bløde cirkler omkring vorten.

Hun udstøder et dybt suk og griber i ophidselsens røgslør fat om min hånd, som hun fører ned til sine shorts. En, to, tre og min hånd er nede i denimstoffet, og jeg mærker øjeblikkeligt den våde plet i hendes trusser.

"Rør ved mig," tigger hun og guider min hånd frem og tilbage over sine trusser. Det føles som om, hun bruger min hånd som et redskab, men det er okay, for jeg elsker alting ved det.

Vi onanerer hinanden, og da hun stikker min hånd ind under sine trusser, mærker jeg hendes stride pubeshår børste mellem mine fingre. Hun er våd, og hendes trusser er gennemblødte, og jeg får nemt min langfinger op i hende. Cecilie vrider sig og fokuserer mindre og mindre på min pik, men det er okay, fordi hun er min fucking søster. Jeg sutter på hendes bryst, kysser på hendes mund og giver hende finger så dybt, at hele hendes krop skælver. Hun guider min hånd mod sin klitoris, og der går ikke længe, inden jeg lærer at stimulere min storesøsters krop.

Sveden driver af os, og hendes sovepose er snart gennemblødt. Ingen af os kan dog fokusere på andet end den andens nydelse, og jeg fornemmer på hende, at hun snart er tæt på, ligesom jeg selv er.

Med en cirkulerende tommelfinger på hendes klitoris og en solid lange- og pegefinger i hendes dryppende kusse, varer det ikke længe, inden jeg bringer min storesøster over kanten. Hun klynker og stønner, og hendes gisp er så højlydte, at hun må bide sig i håndryggen for ikke at vække Mor og Far.

Cecilies hånd glider hurtigere og hurtigere op og ned ad mit skaft, og jeg kan heller ikke selv holde ud længere. Da Cecilie mærker mine boller trække sig sammen og mit pikkød sitre, guider hun dyret ind mellem stroppen i sine trusser, og snart kommer jeg i stride strømme ud over min storesøsters kussehår.

Mine fingre rammer igen og igen mod hendes g-punkt, indtil det den sidste gang siger brag, og orgasmen rusker gennem hende som et tordenvejr. Omfavnet kommer vi på den andens kønsdele, og jeg mærke hendes fissesaft dryppe ned ad min pik som harpiks på en birkestamme.

Cecilie stønner højlydt, og jeg må kysse hende, før Mor og Far hører os.

Jeg ligger stadig i Cecilies favn, og hun begynder at kysse mig tilbage, så snart orgasmen er forbi. Tungen er overalt i min mund, min sæd er overalt i hendes trusser, og sådan falder vi begge i søvn; udmattede og halvnøgne, godt brugte og sammenviklede i hinandens kroppe, uden en eneste tanke for de rædsomme konsekvenser vores incestuøse lege må bringe. Men for fanden, fuck mig; jeg brænder reden, inden jeg flyver. Jeg er for dum og slimet til at holde et bakspejl.

Hele næste dag regner det, men i vores familie er der ikke noget, der hedder dårligt vejr. Det hedder utilstrækkelig påklædning. Iført lag på lag af regntøj bruger vi dagen på at finde svampe i skovbunden med Mor.

Cecilie og jeg går og pjatter og griner, og Mor skylder vores gode humør på, at vi skal hjem i morgen. Hvis Mor vidste, hvad vi lavede i nat, ville hun ikke få et føl men nok snarere en fuldvoksen hingst. Det føles på en måde forkert at lyve for vores forældre, men alle unge har hemmeligheder for deres mor og far, ikke?

Jeg går i en konstant rus, som om jeg er på ecstasy. Jeg har haft adrenalin pumpende i kroppen de sidste par dage; fordi jeg har indledt et seksuelt forhold til min søster, og fordi jeg er bange for at blive fanget. Jeg har det, som om jeg lever et hemmeligt dobbeltliv. Som Walter White i Breaking Bad, og jeg kan ikke forestille mig, hvordan Cecilie må have det. Jeg beslutter mig for at tage det langsomt og lade hende få så meget frihed, som hun har brug for til at finde sig selv i det her.

Det går op for mig, at jeg er faldet i staver midt i skoven, da jeg mærker Cecilies hånd i min. Regndråber prikker ned på vores plastikhætter. Hun spørger mig forsigtigt, om jeg er okay, og jeg svarer, at det er jeg. Mens Mor sidder på hug med ryggen til os efter kantareller, presser Cecilie mig ind til et vådt træ, og vores umættelige læber mødes igen.

Tilbage i lejren smager svampesuppen som den skal, og jeg er kun lige blevet færdig med at vaske op med Far, da Cecilie trækker mig med ind i vores telt.

Vi får vores våde regntøj af, og så snart teltåbningnen er lynet ned, er hendes tunge i min mund. Jeg falder baglæns ned på min sovepose, mast under hendes lidenskab, og jeg kan ikke se andet end hendes ansigt og det gyldne hår, som jeg får i øjnene.

Cecilies krævende mund er overalt, og jeg fodrer hendes opslugende flammer ved selv at hælde min egen passion på bålet. Da jeg kysser hende bag øret og ned langs halsen, kan jeg høre på hendes usammenhængende vejrtrækning, at hun allerede er ophidset.

"Jeg kan ikke vente til, det bliver aften," hvisker hun ind i mit øre, men jeg kysser hende på siden af struben. Hun har et flakkende blik i de smaragdblå øjne. "Jeg må have dig nu."

At høre min storesøster tale sådan, har allerede gjort min pik stiv. Jeg er sikker på, at hun kan mærke den presse imod sit lår. Hun kommer halvt op at sidde overskrævs på mit skridt og hiver sin t-shirt af i en hurtig bevægelse. Den vinrøde silke bh kommer til syne med de store, gyngende bryster gemt bagved som julegaver.

Hun læner sig ned og kysser mig igen, men det varer ikke så længe, inden hun retter sig op igen og fører min hånd mod sit ene bryst. Jeg forstår en hentydning og begynder pligtskyldigt at ælte begge de bløde glober i mine små hænder. Cecilies øjne er lukkede, hendes mund er let åben, og hun gnider ubevidst sit skridt imod min hårde pik i lange, dybe bevægelser.

Før jeg ved af det, har hun sparket sine bukser af, og hun sidder kun i sine trusser oven på mine bulede jeans. Hun løsner bh'en bag ryggen, og silkeskålene falder ned på min mave. Hun smider den over på sin taske. Jeg ligger igen ansigt til ansigt med hendes bare patter. Næsten instinktivt lukker mine læber sig sammen om den ene brystvorte.

"Sådan," spinder hun kærligt, mens hun gnider håndfladen over bulen i mine jeans. Jeg holder om hendes smalle talje. Min vejrtrækning består af enkelte små gisp, og jeg er møg nervøs, men der er noget grundlæggende beroligende ved at sutte på hendes bryst, mens hun stryger sine fingre gennem mine korte, gyldne lokker.

"Jeg har tænkt på noget," siger hun så med en lav stemme. Mor og Far sidder ude på bænken kun nogle meter fra os, men de kommer aldrig ind i vores telt, så det er okay.

"Hvad?" spørger jeg.

"Hvad hvis... hvad hvis vi ikke bare gjorde de ting, vi gør, her. Hvad hvis vi også gjorde dem derhjemme?"

Jeg ser på hende. "Er du sikker?"

"Kun hvis du vil," svarer hun usikkert.

"Det vil jeg rigtig gerne," udbryder jeg i en lav hvisken.

"Virkelig?" griner Cecilie lavt. "Også selvom, at jeg er din søster?"

"Du er mere end det."

Hun rødmer og slår blikket ned.

"Jeg har også tænkt på en anden ting."

"Hvad?" spørger jeg.

"Jeg ved godt, at vi aftale, at vi kun skulle onanere sammen, men... har du lyst til at bolle med mig?"

Jeg trækker mit ansigt lidt tilbage for rigtigt at se på hende. Først kan hun ikke møde mit blik, men langsomt finder vores øjne hinanden. Der er en sammenpresset stemning i det lille telt.

"Er... er du sikker på, at det er en god idé?" spørger jeg.

"Nej," mumler hun. "Undskyld, det var et dumt forslag."

"Vent," hvisker jeg. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige.

Cecilie ser afventende på mig.

"Det er bare... hvad hvis vi ikke kan håndtere det? Hvad hvis vi bliver uvenner, og det ødelægger vores familie?"

"Lige meget hvad der sker, vil vi altid være familie," svarer Cecilie og holder mig ind til sig.

Hun fortsætter, "men det betyder ikke, at vi ikke kan nyde hinanden, vel? Du kan lide det, jeg kan lide det. Vi er gamle nok til at håndtere det. Vi skal bare ikke sige det til nogen."

"Selvfølgelig ikke," mumler jeg, og vores læber mødes i et blidt kys.

"Er du okay?" spørger Cecilie endelig.

"Ja..." svarer jeg.

Hun stryger sine fingre over mit bryst. Jeg ligger med hovedet i hendes arm. Udenfor danser regndråberne på teltets plastikoverflade.

"Så... har du lyst?"

"Burde vi ikke vente indtil Mor og Far går i seng? Eller i det mindste indtil det bliver mørkt?"

"Jeg ved ikke, om jeg kan vente så længe," hvisker Cecilie med et lille grin.

Hendes fingre strejfer ned over mit bryst og ned til mine jeans. Med hovedet lagt dovent på skrå får hun sine fingre listet ned i mine bukser og samlet dem omkring skaftet af min pik.

Det er en virkelig dårlig idé det her. Dels fordi vi er søskende, dels fordi det stadig er lyst udenfor, og vores forældre er så tæt på. Men når Cecilie lukker sin hånd så kærligt omkring min varme pik, er det svært at huske disse argumenter imod. Småsnalret af liderlighed og søvnmangel fortsætter jeg med at sutte lydigt på min storesøsters bryst.

Hun sætter sig overskrævs på min krop igen. Med en lille bevægelse trækker hun ned i mine jeans og underbukser, og min pik springer frem imellem os som en trold i en æske. Cecilie smiler sødt til mig, og vi griner begge lavmælt. Kort efter er hun i gang igen med at køre sin lukkede hånd op og ned ad min præsædsindsmurte drengepik.

"Du er jomfru, ikke?" spørger hun.

"Jo," mumler jeg.

Hun læner sig ind og kysser mig på munden. "Godt. Jeg skal nok lære dig det."

Hun trækker sine lyseblå blondetrusser væk fra fissen, og jeg mødes af en lille, mørk busk, der ikke har været trimmet i et stykke tid, men det kan jeg godt lide. Jeg rækker instinktivt frem og stryger mine fingre gennem den fugtige manke af pubeshår, inden jeg forsigtigt glider min pegefinger mellem hendes tykke skamlæber. Cecilies krop skælver.

Hun giver mine nysgerrige fingre lov til at udforske sin tissekone, så længe de vil, mens hun kærligt stryger sine fingre gennem mit hår og til dels masturberer mig. Jeg rører hende over alt, og nogle enkelte gange er hun nødt til at holde sig for munden for ikke at stønne.

Det er ret koldt at sidde i bar overkrop i det lille telt, så Cecilie får viklet sig ind i et af de grå uldtæpper, som vi sidder med om aftenen.

Ikke længe efter er Cecilie blevet utålmodig, og hun begynder selv at tage handling. Hun løfter sin krop en smule, inden hun sænker sig, så hendes skamlæber bliver presset imod undersiden af min pik. Forsigtigt begynder hun at bevæge sig frem og tilbage og efterlader et klistret sneglespor på min diller.

Hun hviler sine hænder på min brystkasse, mens jeg holder fat om hendes hofter, men inden længe er vores fingre sammenflettede. Det føles helt ubeskriveligt at mærke hendes fisse massere min pik uden overhovedet at have penetreret hende, og jeg kan mærke, at Cecilie ryster indvendigt, hver gang hun rammer sin klitoris mod mit pikhoved.

"Fordi det er din første gang, vil du nok ikke kunne holde særligt længe," forklarer hun med et eftertænksomt smil. "Men jeg vil gerne gøre det her så godt for dig som muligt."

"Du er verdens bedste storesøster. Ved du godt det?" spørger jeg.

"Ja, selvfølgelig gør jeg det," griner hun og kysser mig på kinden. Jeg bliver helt lyserød i hovedet.

Min pik er efterhånden godt tilsølet i hendes fissesafter og med vores fingre flettede, rejser Cecilie sig en lille smule på sine knæ, så min pik prikker imod hendes stramme indgang. Det er lidt svært, men med nogle dybe vejrtrækninger fra os begge, glider min pik lige så stille ind i hende.

Det er en vild fornemmelse at glide din pik op i din storesøster. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det føles at have sex med en kvinde, jeg ikke er i familie med, men denne følelse er uden sammenligning. Det er ubeskriveligt. På den gode måde.

Da hun er sunket helt ned til min rod, og vores pubeshår børster mod hinandens, sidder Cecilie med lukkede øjne og et tilfreds smil på læberne. Hendes andre læber strammer sig samtidig omkring min pik som en varm, slimet handske, og vi trækker begge vejret i lange, dybe suk.

"Er du okay?" spørger Cecilie og ser ømt ned på mig.

"Ja," hvisker jeg.

Hun smiler lettet.

Lidt efter begynder hun at hæve og sænke sin underkrop, så min pik køres halvvejs ud af hendes stramme kusse, inden den igen opsluges. Det giver en sjov, skummende lyd, som når man tygger med åben mund. Cecilie trækker vejret langsomt med hver bevægelse, og jeg griber forsigtigt fat i hendes bryster.

Hun læner sig forover, og vi begynder at kysse hinanden, mens hun rider mig. Hendes numse bevæger sig rytmisk op og ned, som om hun twerker min pik som en lille stripper. Det siger sig selv, at hun som den ældre søskende har taget den dominerende rolle.

"Du er... du er nødt til at sige til, når du er ved at komme," hvisker hun ind i mit øre, mens hun omfavner min hals. "Jeg har ikke taget mine p-piller i en uge."

"Okay," mumler jeg. Jeg kan ikke tænke på noget andet end følelsen af min storesøsters fisse, som møjsommeligt glider op og ned ad mit stive skaft.

Hun kysser mig bag øret og bider mig i flippen, mens vi boller som kaniner, og jeg ælter hendes lækre, fyldige balder i mine sultne hænder. Det er varmt at have hende liggende ovenpå sig, og vores sved blandes sammen akkurat som vores kønssafter. Hele teltet oser af hed incestsex. Hun er i mine næsebor, i min mund, i mine ører, på min pik og i mine hænder, og jeg har aldrig været så tæt på et andet menneske før. Og jeg er i hende.

Jeg giver Cecilies venstre balde et ordentligt klask, og hun udstøder et svagt hvin.

"Er I okay?" råber Mor ude fra bålet.

Min søster og jeg stirrer forskrækkede på hinanden. Shit, shit, shit, shit.

"Vi... øh... Vi er okay!" råber Cecilie tilbage.

"I er blevet så stille," fortsætter Mor. "Hvad laver I?"

"Vi læser bare!" råber jeg per refleks. Det er en fucking dum undskyldning, fordi hverken Cecilie eller jeg læser, hvis vi kan blive fri for det.

"Det er noget til skolen!" tilføjer Cecilie.

"Kan I ikke gøre det herude sammen med os andre?"

Åh, Mor, jeg tror ikke, du har lyst til at se på, hvad vi laver.

Heldigvis bryder Far ind.

"Lad dem nu være, Bente. De har skulle hænge på os gamle i en hel uge. Giv dem lidt luft."

Mor og Far vender tilbage til deres egen lavmælte snak omkring bålet.

Cecilie og jeg sukker begge i lettelse. Det kunne være endt forfærdeligt. Jeg tror, at vores incestuøse samleje er slut, men min perverse luder af en søster rider snart min pik igen.

"Vi er bare nødt til at være mere forsigtige," forklarer Cecilie med en lav hvisken.

Jeg kan ikke gøre andet end at nikke.

"Jeg vil have dig mellem mine ben nu," siger hun kort efter og ruller ned fra min krop. Hun lægger sig på ryggen, og jeg lægger mig ind mellem hendes udspredte ben.

Vores pander hviler mod hinanden, og vores næser børster kærligt frem og tilbage over den andens. Hun samler sine arme omkring min nakke og ser mig dybt i øjnene.

"Bol mig," hvisker hun. En simpel kommando.

Mit pikhoved finder hendes klistrede indgang, og det varer ikke længe, inden jeg er begravet til nosserne i min storesøster. Hun klemmer sine øjne sammen og presser sin hånd over sin mund for ikke at stønne.

Jeg ser ned på den kvinde, jeg har kendt hele mit liv, som altid har passet på mig, og som jeg altid har elsket, men som jeg aldrig i mine vildeste drømme havde troet, at jeg skulle elske med.

Jeg er lænet helt ind over hende og kysser hende i håret bag hendes øre. Hun omfavner mig med sine ben og stryger sine hænder ned ad min ryg.

"Kan du lide din storesøster stramme fisse?" stønner hun liderligt ind i mit øre. "Føles den varm omkring din pik?"

Jeg svarer ved at støde endnu hårdere ind i hende, og hun er nødt til at bide sig selv i fingeren for at undertrykke et skrig. Jeg har et godt tag i hendes løse knold, og jeg tøver ikke med at trække hårdt i den.

"Jeg kommer snart," hvisker hun stakåndet i mit øre.

Mine lår klasker mod hendes balder i rytmiske stød. Heldigvis fungerer det store uldtæppe, som vi er indviklede i, nogenlunde lydisolerende.

"Også mig," svarer jeg. Jeg skal til at trække mig ud, men Cecilie holder mig fat med sine ben.

"Ikke endnu," tigger hun med lukkede øjne.

"Men--" protesterer jeg.

"Ikke endnu."

Ikke mere end et par øjeblikke senere mærker jeg Cecilies fisse stramme sig sammen omkring min pik. Hun presser min krop ind til sin, og hun begynder at ryste, som om hun har spasmer. Jeg skynder mig at presse mine læber mod hendes, og ikke et sekund efter udstøder hun et højt støn ind i min mund, efterfulgt af adskillige mindre støn.

Under Cecilies orgasme er mine sanser dog så stærkt påvirkede, at jeg ikke kan holde til mere. Jeg kæmper og kæmper for at holde fat, men som et gammelt træ i stormvejr, rives jeg op ved mine rødder. Min sæd sprøjter ud af pikken i tykke, klistrede reb, og jeg oversvømmer min søsters livmoder på få sekunder. Sæden bruser ud af mig i stride bølger, og jeg er taknemmelig for, at jeg kan stønne ind i Cecilies mund.

Gispende holder vi om hinanden, indtil orgasmerne er ovre. Udmattet og forpustet ser jeg op på Cecilie. Hun åbner sine øjne og smiler udkørt ned til mig.

Sådan bliver vi liggende i vores lille sø af sved og sæd og fissesaft. Varmen damper næsten af vores hud. Cecilie trækker mig længere op til sit ansigt, så hun kan kysse mig på munden.

I samme øjeblik slutter eventyret, præcis som det begyndte. Teltåbningen lynes ned. Mor står på den anden side.

"Kommer I ikke ud og--"

Hun går i stå. Hun stirrer på os. Vi stirrer på hende. Hun ser fra vores nøgne kroppe til tøjet, der er spredt ud over teltgulvet. Duften alene må være nok til at fortælle hende, hvad der lige er foregået mellem hendes børn.

"Hvad fanden laver I!?"

De næste ti minutter sanser jeg ikke, hvad der sker. Vi får at vide, at vi skal tage tøj på, inden vi bliver hevet ud af teltet. Vi sidder begge og stirrer skyldigt ned i bålpladsens grå aske, mens Far råber ad os. Mor græder. Cecilie græder. Jeg har det som om, at jeg skal kaste op.

Mor og Far aflyser turen, og vi tager hjem øjeblikkeligt. Vi sidder i bilen. Ingen af os siger noget. Nogle gange råber Mor af Cecilie, kræver at få svar, men Cecilie er ude af sig selv. Jeg er i chok.

Da vi kommer hjem, kræver Mor og Far, at Cecilie finder et andet sted at bo. Hun har en uge til at pakke sine ting. Men da de finder en positiv graviditetstest i hendes skraldespand, smider de hende på gaden samme dag.

Mig kan de ikke smide ud, fordi jeg er under 18, og de vil ikke sige noget til myndighederne, fordi de frygter konsekvenserne af vores blodskam. Ikke engang Farmor og Farfar får noget at vide. Ikke andet end at Cecilie har gjort noget slemt og må flytte ud.

Jeg får stuearrest, indtil jeg bliver 18, og skal blive på mit værelse indtil da. Det hele går så fucking stærkt, at Cecilie og jeg ikke kan nå at tale sammen. Mor og Far cutter vores mobilabonnementer, så vi kan ikke ringe til hinanden.

Jeg ville ønske, at jeg aldrig havde sagt noget til Cecilie i det fucking telt. Min familie er revet fra hinanden, og det hele er min skyld. Jeg er et forbandet monster. Jeg er en wendigo.

Thank you for rating this article.