For nogen år siden var jeg kontorelev på en revisionskontor i provinsen. Kontoret var ikke særlig stort, vi var omkring 10 personer alt i alt: Ejeren, 6 revisorer, 2 kontorelever og så fru Mortensen, der var sekretær. Ejeren var en gråhåret herre midt i tresserne, og fru Mortensen var i starten af halvtredserne – revisorerne omkring de 30 – 4 mænd og to kvinder, og så var der kontoreleverne Line og mig, der begge var 18 år.

Som på alle andre kontorer skulle vi have en julefrokost, og det blev aftalt, at vi skulle holde den hos fru Mortensen en lørdag: Hun havde god plads, og boede i nærheden af stationen, så det var nemt at komme hjem med det offentlige. Fru Mortensen bad om hjælp til indkøb og andet praktisk, da hun ikke havde hverken bil eller kørekort, og aftalen blev, at jeg skulle hjælpe.

Lørdagen kom, og jeg pakkede en taske med pænt tøj, og kørte over til fru Mortensen. Ellen Mortensen stod der på navneskiltet på hoveddøren. I daglig tale var det altid fru Mortensen – jeg vidste ikke, at hun hed Ellen til fornavn. Fru Mortensen var klar til indkøb, da jeg kom, så vi kørte straks til supermarkedet og med to indkøbsvogne fik vi købt mad, øl og snaps.

Mens vi kørte hjem kunne jeg ikke lade være med at spørge: "Undskyld, det kommer jo ikke mig ved, men er der en Hr. Mortensen?" – Fru Mortensen smilede og svarede: "Det var der indtil for 5 år siden, så blev jeg byttet ud med en yngre model. Ironisk nok mødtes de ved en julefrokost".

Da vi var kommet hjem med varerne, og havde fået læsset af kiggede fru Mortensen på mig og bad om mine bilnøgler: "Du skal ikke køre før i morgen. Jeg har en gæsteseng, du kan sove på" – og fint nok – det var ikke fikst at risikere kørekortet ved at køre hjem.

Vi begyndte at gøre klar: Jeg gik i gang i køkkenet med at stege frikadeller og æbleflæsk samtidig med rødkål og fiskefileter blev lunet. Fru Mortensen dækkede bord, og jeg nød bare synet, når hun bøjede sig ned for at tage noget i køkkenskabene – selv om fru Mortensen var midt i halvtredserne, så havde hun en fantastisk flot skikkelse og en god røv, så det ud til.

Da Fru Mortensen havde dækket bordet gik hun ind i soveværelset og skiftede til mere festligt tøj, mens jeg passede maden. Og hold da op for et syn, da hun kom ud: En flot hvid bluse med en lille sort top over, en kort sort nederdel og sorte strømpebukser, Jeg kunne kun sige: "Wow! Det klæder Dem fru Mortensen!" – Fru Mortensen smilede lettere rødmende, og sagde: "Tak, men drop det fru Mortensen, sig bare du og Ellen. Og så er det vist dig, der skal ind og skifte tøj. De øvrige kan være her om en halv time!".

Jeg nåede lige at skifte tøj før de første ankom, og ikke lang tid efter var vi fuldtallige og gik ombord i øl, snaps og sild. Det fik som altid stemningen til at stige. Line var iført en kort sag, der ikke efterlod meget til fantasien om hvordan hun var skabt, og hun blev hurtigt centrum for mange interesserede blikke.

Uden at vi havde aftalt det blev det til at fru Mortensen og jeg hjalp hinanden med at tage sildetallerknerne ud og mens vi pakkede opvaskemaskinen første gang bemærkede fru Mortensen: "Fin stemning, synes jeg" – Jeg svarede: "helt bestemt, men Line skal passe lidt på, ellers ender hun som pålæg mellem to store brød, hvis du forstår hvad jeg mener .." - fru Mortensen smilede skævt, og sagde: "Det er vist også det, hun er ude på. Sætter du tallerkener på bordet, så kommer jeg med det lune?"

Frikadellerne, rødkålen og æbleflæsket vakte jubel, og der blev gået til den, og det tyndede ud i drikkevarerne på bordet. Jeg samlede tomme flasker sammen, og erstattede dem med fyldte. Da jeg kom ud i køkkenet med den sidste omgang tomme flasker, havde Fru Mortensen bukket sig ned for at tage et fad frem til osten. Jeg havde jo også fået lidt at drikke, så jeg kunne ikke lade være med at lægge hænderne på røven, der strittede op. Det lod ikke til at Fru Mortensen havde noget imod det, for hun blev stående lidt længere end nødvendigt, før hun satte fadet op på bordet: Med lidt rødmende kinder bad hun mig om at hente osten.

Da vi kom ind med ost og kiks var de fleste gået udenfor for at holde rygepause. Line og to revisorer stod i et hjørne, og det var tydelige at det ville ende med en trekant senere, og at Line nød at blive taget på. Vi fik samlet selskabet igen, og snart var osten også spist. Fru Mortensen lagde en hånd på min skulder og hviskede: "Jeg tror, vi skal sætte kaffe og te over. Nogen har vist videregående planer for aftenen."

Da jeg strakte mig for at tage en tekande øverst i køkkenskabet mærkede jeg fru Mortensens hænder omkring mig. Jeg lod tekande være tekande, og vendte mig om og lagde armene om fru Mortensens slanke skikkelse og vores læber mødtes i et kort kys. Ingen af os sagde noget, men vi vidste begge, at vi havde planer for aftenen.

Vi fik serveret te og kaffe med chokolader til, og det varede da ikke længe, før selskabet begyndte at tale om at komme videre ud i byen. Line spurgte: "Vi fortsætter til "Dansetten". Vil du med?" – Jeg smilede tilbage, og takkede pænt nej: "Jeg har lovet fru Mortensen at hjælpe med det sidste" – Line bøjede sig frem og hviskede: "Så er vi vist to, der får et juleknald. Jeg har set, at I lægger an på hinanden".

Snart stod vi døren og vinkede til resten af selskabet, der var på vej videre fordelt på 2 taxaer. Da taxaerne var kørt, stod vi tæt og kyssede, mens hænderne undersøgte kroppene og vejrtrækningen blev hurtigt mere intens. Uden at sige noget, gik vi hånd i hånd ind i soveværelset.

Jeg befriede hurtigt fru Mortensen for bluse og BH: Hun havde flotte ikke for store og faste bryster og efter lidt berøring og et par kys med strittende brystvorter. Fru Mortensen tog nederdelen af, satte sig på sengen og tog strømperne og trusserne af. Jeg skyndte mig at smide tøjet, og igen stod vi tæt og nød hinandens kroppen.

Fru Mortensen havde en lækker mørk og tæt trekant, og jeg lod en finger glide gennem hårene, ned til revnen, og videre ned. Det gav et lille gisp i fru Mortensen da jeg blidt lod fingeren glide ind i fissen. Lidt efter satte fru Mortensen sig på hug og lukkede munden om min pik, der var voldsomt stiv.

Kort efter lå vi i sengen og kyssede mens hænderne stadig gik på opdagelse. Fru Mortensen lægger sig på ryggen med let spredte ben, og siger "kom". Jeg lægger mig ned, og fru Mortensen hjælper min stive pik hen til fissen og jeg glider op i hende uden besvær.

Jeg bevæger mig først langsomt frem og tilbage og efterhånden hurtigere og hurtigere – vi har heldigvis den samme rytme – og snart kommer vi sammen. Vi bliver liggende stille, og holder om hinanden til vi falder i søvn.

Da vi vågner om morgenen er det blevet en voldsom snestorm, og politiet fraråder al udkørsel. Da Ellen hører det, smiler hun bredt og siger: "Nej, hvor ærgerligt, så er vi nødt til at finde på noget at lave sammen her.", hvorefter hun åbner morgenkåben - tager min hånd, og fører den ned til trekanten: "Jeg har en ide til det første, vi kan lave ..."