Scheise... for meget er bare bedre
Jeg vidste godt, jeg burde lade være. Dumt, dumt, dumt, men også vildt frækt. Sikke noget.
Da Blondinen stod ud af toget på Jyderup station, i sit nazi- Ilse-looke, lignede hun netop det, hun gik efter; denne her moster fra nogle kinky FILM i 70érne, sorte skindstøvler, samme sorte skindbukser, jakke i det samme, rød bluse .
Det overraskede mig jo ikke, det havde vi talt om, i timevis. Og sådan havde hun stylet sig de sidste tre gang vi har mødtes.

Det som overraskede mig, det var, at hun var i selskab med stodderen fra Fyn. Ham der Supermasochisten hun havde pisket sådan helt ok voldsomt, og jeg havde bollet... sådan helt ok dejligt.

Det var så ikke aftalen.
Men så var det jo ikke mig, som skulle argumentere mig fri for en omgang med den der dressurpisk, hun havde skaffet sig. Jo jo...kys og kram og "nej, hvor hyggeligt...." Sjovt nok, vi burde vel heller have hilset med et "hold da helt kæft....hvor du ser fræk ud, og kors, hvor det skal blive pive frækt!" Men sådan er det med os pæne mennesker... omsvøb, forestillelse og høflige- det er vi, selv om vi er pisse kinky og småperverse.

Vi myldrede ind i min lille Fiat, Ilse the Nazi, hendes dressurpisk i et smukt rødt etui, Supermasochisten, mig... sagde Hunden... ved ikke, hvad jeg skal præsentere mig som, og vi trillede hen til mit sommerhus.

Sidst gang blev jeg reddet af skorstensfejeren. Blondine, eller Ilse-damen som hun efterlignede, havde undtagelsesvis fået lov at arrangere mig fast til en grog i loftet... og afprøve sin deressurpisk. Ikke noget, jeg brød mig om...faktisk angrede jeg helt vildt meget, der jeg hang og fik en håndfuld rap over balder og maveskind. Men som sagt... skorstensfejeren afbrød os, og vi genoptog ikke det stunt bagefter. En masse andet helt dejligt.... , men det er så ikke den historie, jeg vil fortælle i denne omgang.
Nu skal skorstene ikke fejes flere gange om efteråret, så jeg regnede ikke med flere forstyrrelser. Først i december i et sommerhuskvarter er en stilfærdig forestilling.
Og som sagt, mon om ikke Supermasochisten kom til at lægge krop til damens sygelige lyster?
Tror jeg nok...
Og han vidst såre udmærket, hvad hun var til. Sidst vi var sammen, hjemme hos ham på Fyn, fik han da en omgang, som jeg aldrig har set magen til. Og hun havde lovet ham mere den gang. Så jo jo.... han vidste godt, hvad det var, han opsøgte.

Jeg pillede lampen ned fra krogen i loftet. Supermasochisten kravlede ud af tøjet, tynd... sådan en 70 kilo vil jeg tro, og 180 høj....små 50 år og begyndende måne. Ikke egentlig pæn, knapt nok den slags fyre, jeg tænder på, men det han kunne præstere at tage imod.... imponerende.
Blondinen smed den sorte skindjakke og stod der i skindbukser, som kæmpede med at holde sammen på sig selv omkring yndighederne, og den der blodrøde bluse, som også havde sine kampe... nogle enorme jader... altså.... meget store bryster.... nice.

Jeg havde sådan set forestillet mig, vi skulle begynde med en kop kaffe. Det var jo formiddag, og jeg havde kørt hen over Sjælland med morgentrafik i godt over en time. Blondinen havde besøgt forældre i Kalundborg og brugt en halv time i tog, og jeg aner ikke, hvordan Supermasochisten arrangerede sig med toget til Jyderup. Men nej... han strittede allerede helt pænt, og hun havde gang i en ledersnor... og truet ham med, at den der lille mandsling af en pik.... gad hun end ikke se på.

Så ja da, de var i gang allerede... hun ydmygede ham, han takkede og "Frue" mig hist og "Fru" mig her. Det er så ikke min kop te, så jeg proklamerede, at det var tid til en spadseretur ned til byen og havnen... wienerbrød... og kikke på både.
Blondinen tiggede lige så hjerteskærende, om jeg ikke lige ville hjælpe med et knob eller to og en smule reb.., som gammel sejler er det jo noget, jeg har forstand på.
Den der ledersnor havde hun strammet ret drastisk om mandens pik... den virkede som en cock-ring, og da jeg trak ham hen til krogen i loftet, bankede hans pik som en fiskekutter i Nordsøen... ku´sku´da godt bruge den der pik...., men nej, jeg mobiliserede lidt disciplin og viljestyrke... behovsudsættelse...., og i øvrigt var jeg helt på det rene med, at den der omgang Blondinen havde i ærmet.... nej...så heller kikke på en håndfuld lystbåde nede i havnen.

Nu er dette jo ikke et seit for bådentusiaster, så jeg springer over mine oplevelser i havnen. Men det tager en lille times tid og trisse rundt og kikke, og der var ingen at snakke båd med her i december, så det blev med den der times tid. Og Brugsen var leveringsdygtig i wienerbrød og en whisky af en slags... tænkte min ven kunne bruge en opstrammer...., og jeg begav mig tilbage til mit sommerhus.

Orkanen havde jo raset i Vestsjælland, og jeg skulle lige se, om alt var i orden. Det var det så hos mig. Et af naboens træer var væltet uden at ødelægge andet end træet selv, men det var vist også det hele. Tog lige et billede, som jeg kunne maile ham. Og så låste jeg mig ind.

Lettelsen over, at Gorm ikke havde smadret vort område, var for ingenting at regne i forhold til min bekymring over, hvad Blondinen havde gang i. Den der cocktail med hende og Supermasochisten,- som jo havde fortalt os, da vi besøgte ham på Fyn, at han ønskede at opleve, at nå den yderste grænse, gerne bevidstløs... det var faktisk hans frækkeste fantasi. Jeg skal love for, det var med bævende hjerte, jeg låste mig ind.

Shitt mand! Jeg mener, det er det, jeg mente, da jeg sagde, jeg burde lade være.
For det var grimt.
Supermasochisten hang fortsat i sine arme i krogen. Det er fanden tage mig længe at hænge i en krog... nå ja... han stod jo også lidt på gulvet... på tær..., men mest af alt hang han.

Og han var rødstribet og blåstribet og rødmarmoreret.... over det hele. Ansigtet var også rødt..., men det var nu ikke piskens mærker. Snot og tårer. Da Blondinen opdagede mig, blinkede hun sådan lige indforstået til mig, og snerrede et: "Skal du have mere belønning, din orm?"
"Tak Frue."
"Fortjener du mere?"
"Vist du mener det, Frue."
Smææææk! Ikke noget hyggepisk over dette. Hun hentede al den kraft, hun kunne mobilisere, svingede pisken og ramte ham over brystet. Men mit blik dvælede ved hende... den røde bluse var åben og brysterne.... shiiiitttt mand. Den måde et par modne, endda meget store og frodige bryster hopper og ryster på, ja men du milde. Og bukserne havde hun også åbnet fortil...håret stod om hovedet på hende som et kæmpe fuglerede... øjnene skindede af vild lidenskab.
Og hun fortsatte.... ehhhhjjjj... at han ikke bare hvisker sit "rødt!"
At han ikke bare beder om nåde.
Gad vide hvad fanden det er for nogle kræfter, som rumsterer rundt i sjælelivet på en stodder, når man frivilligt opsøger sin egen destruktion?

Jeg gik hen til manden, løftede armene fri af krogen og trak ham hen til sofaen. Pikken strittede ikke længer... lille, nærmest blå gemt bag den der ledersnor.... jeg kunne ikke rigtig aflæse hans blik. En blanding af taknemmelighed, lettelse og trods. "Så Anne... pause... ikke mere nu!" var min intervention.
Men min troværdighed var ikke iøjenfaldende.... nu var det min pik, som bankede inde bag ved bukserne. Mit ubehag til trods... det tændte mig ret meget hysterisk.
"Lad den orm være...
jeg tror, vi har noget sammen, vi kan hygge os med."-agtigt mumlede hun hæst og hviskende og ...tror jeg vist.... truende.

Lange udsigter med den der kaffe og mine wienerbrød.
Hun var allerede på vej med at kæle for min pik.... bød sine bryster frem, sådan lige...hun ved sku´godt, hvad jeg ikke kan stå i mod.

Så vi lod hendes "orm" til sig selv i sofaen, mens vi fortrak ind på soveværelset med dobbeltsengen.
"Døren... lad den stå åben.
Ormen skal ..." Jeg fandt aldrig ud af, hvad det var, vor Supermasochist skulle eller ikke skulle. Men det var nu heller ikke lige det og han, som var i mit fokus.
Jeg pressede damen ned på sengen, vel... det var vist ikke helt nødvendigt... og vi arbejdede helt smukt sammen om at vikle hende ud af de der støvler og bukser, og jeg skulle jo også lige komme fri af generende bukser.
"Pump mig... for helvede....
lad mig bare komme....!" Det der med at "pumpe" handlede om, at jeg masserede hendes G-punkt voldsomt og energisk.... tre fingre.... fik også helt ondt i min højere arm...får jeg hver gang...
en helt glas mis.... så våd, så sulten. Mens jeg fandt vejen op i hende, rumsterede hun med et par puder ind under numsen... da jeg begyndte at finde vejen op, begyndte hun med at massere sine bryster... og jeg fortsatte...og hun hev i sine vorter.... stønnede højt... højere, end det, hun plejer.. nå ja... "Ormen" skulle teeses..., vi var faktisk tre om dette stunt.

Nu var det Blondinen, som antog et rødt anstrøg over bryst, hals og ansigtet. Hun holdt vejret, hun stønnede, hun krammede brysterne og bed sig i læben... blodårene tegnet sig som blå reb langs hendes hals og nakke, lukkede øjnene og sprøjtede... og sprøjtede, og tror jeg nok, pissede af hjertets lyst.

Jeg kendte godt rutinen efter nogle fælles oplevelser. Hun ville kravle op på knæ, skyde røven tilbage, og jeg skulle trænge op i hendes røv uden pardon. I min lange karriere ud i anale fornøjelser, har jeg kun mødt to, som tager mig analt uden glidekrem. Blondinen er den ene. Jeg forstår ikke de anatomiske detaljer.... jeg er en hund efter pik, men Gud, hvor jeg skal bruge glidekrem.... men det har Blondinen så ikke brugt for....og gummi er heller ikke hendes sag...sygeplejerskeerhvervet til trods.

Detaljerne lader vi ligge. Sjovere at gøre end at læse om.... storartet og dejligt. Så var det da på høj tid til kaffe, og et wienerbrød var da heller ikke helt af vejen, var vi alle enige om. Supermasochisten havde også lige så stille fået greb om sig selv igen... vi sad alle tre nøgne omkring kakkelbordet... Blondinen frodig og et skønt skue, Masochisten lidt mere fattet, røde og violette striber over hele kroppen..., men nu med lidt mere begejstring, og han fik ros af Blondinen, fordi han havde ladt ledersnoren om pik og nosser være.

Han spurgte Blondinen, om han måtte få lov at få lidt pik!!!!
OK OK OK... hummmm... alliancer jeg ikke rigtig havde opdaget.
Men vi havde vist alle tre sammenfaldende interesser; Blondinen nyder at kikke på og lege med bøssesex, jeg er en hund efter røv og måske endnu mere hund efter at få pik... og Supermasochisten....var til hvad fanden som helst. Bare der var meget og voldsomt. Men så var der jo den fikse detalje, at en hel del af min energi var sprøjtet op i Blondines indvolder.

De to andre forstod situationen ganske korrekt, og efter wienerbrød, kaffe og lidt småfrækt smalltalk kravlede Supermasochisten ned mellem mine ben og kælede for min lille snegl, og med hans hjælp, og Blondinen, som kender min affektion for brystlir.... også hvad angår mine vorter..., hun trådte også i karakter. Sååå miraklet skete mest i munden på Masochisten... det lille bløddyr af en snegl voksede sig til en pik på 20 cm i længden og 20 i omkreds.

Og han var nu også leveringsdygtig i pik... så jeg fandt lige mine busker... højere lomme, et lille etui og et par kondomer. Man ved jo aldrig. Lyden af kondompakker, som bliver flænset, er helt stimulerende. Rulle den på kammeratens pik.... Blondinen kender mit behov for glidekrem.... hjælp alle vegne... og jo jo... det er jo, lige som det gerne må være...

Hun på ryggen og lege med min pik... jeg over hende og fri adgang til de der bryster.. som i øvrigt får en ganske anden og mere udflydende form, når hun ligger på ryggen... og han presser pikken op i min lyst....for helvede..det bliver vel ikke meget bedre.

Jeg skulle da også... godt jeg havde flere kondomer i etuiet... godt, det var mere glidekrem i tuben... og Blondinen gjorde sig fri, jeg gjorde mig fri og Supermasochisten på knæ... mig bag og Blondinen bag mig... energisk i gang med mine nu ret ømme brystvorter... men netop det... himmelsk. Se... det kan jeg bare ikke stå for særlig længe... en rød-violet, mærke en stribet røv... kæle for dem...smække lidt, spanke mere... mærke Blondinens frodighed op ad ryggen, kælne bild og kys i nakken... og negle nuldre mine vorter... så... hummmm ikke så meget mere at sige.

Bagefter nærmest interviewede jeg Supermasochisten om det der, med at bare gå for langt. For han var det ikke at gå for langt... han kikkede bedende på Blondinen, da han bedyrede, at han ville gå lige så langt, hun ønskede det.

Jeg på min side forklarede, at det blev uden mig... tænder mig, bliver vildt optændt af, at han har det på den måde... at hun har det sådan..., men lige der sætter jeg grænsen for min egen udfoldelse. Jeg kan godt mærke, at jeg har det i mig..., nyder at spanke voldsomt.... men alligevel kan jeg ikke få mig til at gå så langt... vil ikke gå så langt.

Jeg fatter jo ikke en skid at det der med ydmygelse... da vi havde hygget os gennem eftermiddagen på alle mulige og tilnærmelsesvis umulige måder..., skulle vi lige rydde op og hæve taffelet. Blondinen,- eller nu i skikkelse af Ilse, kommanderede fyren til bare at gå. Altså efter at gulve var vasket... af ham...senge var ordnet.... af ham... kopper og tallerkner var arrangeret på plads... af ham... ja, så beordrede hun ham bare ud...væk...

Jeg spurgte til, om han ikke skulle køres til Jyderup. Men nej... hun mente, han som en anden slave selv måtte hitte ud af den detalje... Og han trissede af... efter at have takket på det ydmygeste... fatter ikke en skid.

Vi kørte de 100 kilometer over Sjælland, og jeg spurgte ind til... argumenterede for.. udbad mig forklaringer. Men det er som med så meget andet; den som forstår, behøver ingen forklaring, og den som ikke forstår, fatter ikke en skid.
I øvrigt har Blondinen forklaret den lille veninde der hjemme, at hun heller må flytte hjem til sit kollegieværelse..., men den historie kommer en anden aften.