Afsnit 3. - At lære at bruge sex til intimitet

Omkring samtidigt, som Den Purunge lærte sin krænker at kende, flyttede en ny mand ind hos hende, hun fik en Papfar.

Mor er selvsagt glad for sin nye kæreste, og det er vigtigt ikke at tabe ham. Han giver kærlighed og selskab, men også økonomisk tryghed og stabilitet. Så det er vigtigt at holde på ham.
Han, på sin side, er en sød og venlig mand, kærlig og Den Purunge finder snart også tryghed i hans tilstedeværelse i familien.

Papfar er så praktiserende naturist, og nyder at trisse nøgen rundt i hus og i den ugenerte have. Med stor pik...tit stritter han af lyst. Og mor og datter kaster også kludene, og mor fortæller datter, at mor er nødt til at tage trykket af Pap.
Familien udvikler en åben holdning til sex, og Den purunge oplever ofte de to voksne kæle endda helt intimt, som i sofakrogen, hvor hun så får et glimt af hans flotte pik, når familien kikker FILM, og hun hører dem, når de hygger sig efterfølgende i deres soveværelse. Ja, hun undslår sig ikke i at lure på dem gennem døren, og efter hånden er hun ret sikker på, at hendes lureri har fundet vej ind i de to voksnes leg. De, tror hun, driller hende ved at lade hende belure dem.

Jeg kunne forestille mig, at moren pleaser stedfar med sex i langt højere grad end mødre gør, hvor faren er barnets biologiske far. Den nytilkomne stedfar skal jo føle sig værdsat-agtigt.
Og når moren i en periode har haft stor sorg og derfor nedsat forældreevne, kan det være svært at genskabe en troværdig forældrerolle, når livet igen har stabiliseret sig. Forældreskabet overgår til en variant af venindeskab/kammeratskab. Idealerforestilllinger og samvittighed fordampede, da forældreevnen var nedsat, og er meget svære fænomener at genindsætte i det svækkede forældreskab.

Når familien hygger sig om aften, kan Den Purunge finde på at flytte Paps hånd fra sin mave og op på sine spæde bryster. Eller når de tumler rundt på sjov, griber hun om hans pik, og morer sig over at den er stiv...og stor. Og tænder ret heftigt på det.

Pap inviterer Den Purunge med til koncerter, og der står de så i mørket og gynger til rockken. Den Purunge læner sig ind mod Pap og han mod hende, og hun nyder, at han er liderlig og hygger sig med at han har stiv pik.
Pap kan jo ikke gøre for, at han tænder på Den Purunge. Men han skal lade være med, at vise hende det. Det er der, det går galt.

Selvsagt måtte de gå over stregen en gang. I sofaen, da mor var ude med veninderne.... blowjob, men ingen penetration. Og datteren kommer aldrig til at betro sig til sin mor,- for hun har jo allerede godt og grunddigt lært at holde tand for tunge.
Og efterfølgende lovede de hinanden, Papfar og Den Purunge, at det skulle så ikke ske igen.

Men hvad er så den underliggende dynamik?
Mor pleaser stedfar med sex. Mor forældreevne har været svækket, og barnet har lært at relatere sig til en nabo, at sex er et godt socialt klistermateriale, og hun har lært at tie med sine tanker og også at lyve.
Stedfar skal arbejde sig ind på steddatter for at være accepteret i den nye familie. Så når han på den ene side bliver pleaset med sex, og steddatter også bruger erotiske situationer til deres indbyrdes bonding, ja, så ligger intimitet og sex meget tæt op ad hinanden.

Barnet føler jo også tryghed ved at relationen er indlejret i erotik, for hun har lært at fungere i erotiske samenhænge.
Steddater udtrykker, at det er hendes skyld, og at det også er hende, som inviterer til de der befamlingsscener.

Og heri ligger der en vigtig pointe; det er den voksenes rolle og opgave at opretholde grænser og installere grænserne i barnet. Og et barn skal ikke føle, at det er hende, som inviterer. Men hun kan jo ikke kalibrere oplevelsen med mor, af flere grunde. Mor er forhippet på at få forholdet til den nye mand til at fungere. Hun har haft et knæk i relationen til datter på grund af sorg, og datter vil ikke gøre mor ked af det.
Men jeg har svært med at forstå, hvordan en voksen mand legitimerer, at han befamler den lille pige i familiens skød. Han oplever sig værdsat... og at det er småfrækt. Andet er det vel ikke.

Den Purunge havde en kæreste i et lille års tid. Mor accepterede deres sexlege, gav dem kondomer, og opfordrer til sex og onani. Men Den Purunge følte, at kæresten hånede hende, fordi hun havde lyst til analsex, og nød at slikke hans pik efter en omgang i 2'ern. Da hun fangede ham i at kysse en veninde, brød hun med ham.

Nøgenkulturen der hjemme omhandler også, at mor og datter bruger badeværelset samtidigt. Mor har barberet missen,- og opfordret datteren til at følge hendes eksempel. Og de barberer gerne sig selv der nede, mens den anden er til stede.

Mor har den vane, at hun braser ind på Den Purunges værelse uden at banke på, og mange gange har hun overrumplet Den Purunge i sine onani-seacner. Mor opfordrer hende til onani, og kommenterer med at "missen er vist kælen" og lignende.
Her forleden, da Den Purunge blev overrasket af sin mor, drejede hun sin stol og onanerede foran moren...fordi "missen var så kælen". Moren bestemte så heldigvis, at datteren heller måtte få en lås i sin dør.

Da Den Purunge indrømmede, at hun havde de vildeste incestuøse fantasier, blev jeg forskrækket. Men ved at gennemtænke hendes situation, fandt jeg den metafor, at det er at sammenligne med at forældrene kokkererede den lækreste mad, og nød den, uden at Den Purunge måtte smage.

Det er jo ret specielt for en ung pige, at overvære forældrenes sex, at de er så åbne om deres sex, og at mor opfordrer til sex og onani. Når Den Purunge så oven i købet reelt set også er krænket af stedfar, selv om hun afviser at deres seancer er misbrug, så er det et hypererotisk miljø hun vokser op i.

Krænkelse som en stafet

Børn lærer at blive som de mennesker, de er blandt. Voldelig opvækst fører alt for tit vold med sig senere i livet, alkohol og misbrug tages også med som en stafet. Så også med seksuelle overgreb. Man har lært, blevet socialiseret til, langt hen ad vejen præget til at opleve seksualitet på denne uacceptable måde.

Jeg har ikke gået videre med stafetten, om jeg så må sige. Har aldrig krænket børn eller unge mennesker. Måske med undtagelse af min Purunge Veninde. For hun var virkelig ung, da jeg begyndt at chatte med hende. Men hun var da 15, dersom hun ikke snød mig med alderen, og vi har aldrig mødtes IRL.

Min Purunge veninde er gået videre med sin stafet. Og hun er seriøst besat at have sex med mindreårige.
Kortfattet til sidst; i vore chattseancer,- gerne en aften-nat i weekenderne-, er der absolut ingen grænser for de scenarier, vi bygger op. Og jeg tænder også på vore chatts, og langt hen ad vejen er det mig, som definerer og sætter rammerne. De handler om pædofili, incest, dyresex,- hunde og heste, lesbiske og bi-seksuelle scenarier, bondage, orgier og SM.

Det er mit dilemma; jeg har erfaret det, tænder på det, og jeg ved, at det er uacceptabelt. Jeg ved heller ikke, hvordan jeg kan påvirke Min Purunge veninde, til at demontere den der fascination eller i et hvert fald få styr på fascinationen af socialt uacceptabel og ulovlig sex.

En krænker, som men veninde jeg omtalte fra bøsseparken i forrige dagbogindlæg, oplevede jo netop ikke sin krænker,- stedfar-, som sød og venlig. Han var truende, han nedgjorde barnet, han undergravede hendes oplevelse af anerkendelse.
Og verden er så grum.

Da hun efter en lang periode med misbrug, som også fysisk set var smertefuldt og stærkt ubehageligt, fortalte sin mor om overgrebet, beskyldte hendes mor hende, for at hun havde lokket stedfaren til at begå overgrebene.
Og efterfølgende, da forholdet blev politianmeldt, var moren vred på datteren, som havde påført familien skam og social udstødelse!

Dette var jo en eneste lang netur for alle... ikke mindst for barnet, som så aldrig formåede at udvikle sig ud af de invaliderende konsekvenser af dette overgreb. Eksempelvis brugte hun sex som en valuta til at opnå anerkendelse i alt for mange relationer efterfølgende. Og hun knyttede sig nemmere til ældre end til jævnaldrende. Da jeg opdagede, at vor relation var abseret på hendes dårlige oplevelser, kunne jeg ikke nyde vor sex. Det, som jeg opfattede som et overskud af glad og fræk sex, var i virkeligheden en valuta, hun gav ud, for at indhente manglerne fra fortiden. Det er så slemt, at jeg ikke formår at skildre det, men læseren kan nok se linierne i forløbet.

Nå, men det var så ikke der, hverken jeg eller min Purunge Veninde var.
Vi var alligevel så udviklet seksuelt, at det var vildt spænende, det krænkeren gjorde. Og som sagt, vor loyalitet til familiens værdier og normer var stærkt nedsat, på grund af undladelser fra den side. For mig betød det ikke noget, hvad lærere, forældre og kammerater mente. For jeg var nærmest usynlig der hjemme, og lærerne mente jeg var enten dum eller ordblind. Men mest dum. Og kammeraterne,- jeg ved ikke hvorfor, men jeg var aldrig tæt på kammeratskabsgruppen, men jeg havde gerne en god ven eller veninde.
Og alder...hvor gamle var vi. Vi, altså den Purunge og jeg, var begge 11 år.

Min krænker var alsidigt kulturelt interesseret, og han var dygtig i skolefagene. I løbet af meget kort tid havde jeg indhentet mange af manglerne i skolen, og jeg havde oplevet kultur,- museumsbesøg, musik, litteratur-, som familien ikke dyrkede. Jeg taler faktisk om en eksplosiv udvikling.
Nå, igen for at opretholde en anstændig holdning i disse refleksioner; det havde definitivt været at ønske, at denne kulturelt alsidige og venlige mandsperson ikke havde seksualiseret forhold. Bortset fra de tabuserede og socialt uacceptable seksualiseringer, var det, han bød på, det mønster-brydninger er bygget op af. Og jeg brød ud af familiens og nabolagets socialiseringsmønstre, ud af tre klasser på samme klassetrin i min folkeskole var jeg blandt de tre eller fire som tog en studentereksamen. Og endnu et eksempel på verdens grumhed, to af kammeraterne med studentereksamen fattede ikke, hvad den skulle eller kunne anvendes til. De faldt tilbage til naboskabets socialiseringsmønstre og blev specialarbejdere.

De lesbiske palæstinensiske kvinder, jeg omtalte i det forrige dagbogindlæg, er ude i dette "landskab". Deres ressource-stærkere jødiske kærester, set ud fra et konventionels uddannelsessystems perspektiv, løftede veninderne ind i en kulturel sfære, de ellers ikke havde adgang til.
Måske gør det samme sig gældende for heteroseksuelle relationer; at en mand kan løfte en kvinde op i en anden social og kulturel sfære. Det er problematisk at udsætte sådanne problemstillinger for synserier,- når det kun handler om lidt empiri for at besvare spørgsmålet.
Vi siger jo, at kvinder boller opad, i betydning at de får kærester fra et højere socialt lag, og tilsvarende boller mænd nedad.
Med fare for at drive synserierne for langt, mange mænd formår ikke, at anerkende deres kvinder hele vejen rundt. Nogle kvinder oplever enddog, at mænderne ydmyger dem på den dårlige måde. Og hele humlen i denne historie er jo, at anerkendelsen er motoren i den efterføgende personlige udvikling. Så dersom "manden" ikke anerkender sin kvinde, så vil hun jo ikke tilnærme sig hans normer og værdier.
Historien om naboens datter og lærerens elev har voldt mig mange overvejelser. Jeg er nok ikke færdig med at tænke over disse ting, o gja, jeg nyder mine chatt-seancer med Den Purunge, hvor vi lave rrolelspil om meget af det, jeg har skildret her. Så... det er mdobydeligt, og vildt inciterende.