Dette er en fortsættelse af "Liderlig student får lyn i huen"

Amalie er blevet kneppet i haven til studentergildet. Men hun er også blevet luret på. Hendes og Alexander har haft et par ukendte øjne på sig.

Amalie ser ikke, hvem det er, der har overværet, hvordan hun er taget kun iført studenterhue.

Men hun vil finde ud af det, så mens Alexander bliver stående med dryppende pik, løber hun ud i aftenen i den store villahave.

Uden en trevl på kroppen.

Studenterhuen, som hun nidkært har sikret sad pænt på hovedet mens hun blev kneppet op ad et træ og senere doggy-style, taber hun, men hun ænser det ikke længere.

Ikke lige i denne situation. Senere, tænker hun.

Amalies bryster hopper vildt. En C-skål er ikke kæmpestort, men når hun sætter fart under fødderne, og når brysterne er fri, så sætter det skub i dem. Op og ned. Op og ned. Hen over græsset går det.

Hendes krop er spændt, da hun sætter i løb. Hun har ingen sko på, så i modsætning til lidt tidligere, da hun blev jagtet af Alexander, er der mere fart på nu, da hendes flugt er afløst af jagen.

Der er et stykke op til villaen, hvor der er studentergilde, men Amalie er sådan set ligeglad med, hvor lureren løber hen.

Han skal bare fanges.

En ting er at knalde i en have. Det gør hun gerne. Men at blive luret på, er noget andet. Hvis fyren så endda var mand nok til at blive stående og blive afsløret.

"Stop din skid," råber Amalie og farer nøgen over plænen på det mest åbne stykke.

Fyren er 15 meter væk, og han er genkendt. Det er Amalies stemme også. Oppe i villaen, og de første har fået et glimt af hende fra verandaen.

"Adam...du er spottet," råber Amalie, uden at tænke på lydniveauet i hendes skingre stemme.

"Stop," fortsætter hun.

De runder et træ.

Amalie henter ind på Adam, selv om han er i sko og hun glider lidt på det fugtige græs. Da de løber retur, råber Amanda – en af kammeraterne – om der er noget galt. Hun lyder bekymret og kalder på Amalie.

"Nej," stønner Amalie, "ikke andet end at jeg skal fange ham, der lurer her i haven," skriger Amalie hæst.

"Jeg er ok...fest bare igennem," siger Amalie mellem et par pust. Egentlig har hun ikke noget imod at blive kigget på. Forhåbentlig er der flere end Amanda, der har set hendes nøgne rend – og opdaget eller konkluderet, hvad hun har gjort.

Hvad Alexander og hende har gjort.

De får vel huen at se på et tidspunkt. Med lynet i svedbåndet.

Foreløbig ét lyn.

Men det skal lyne mere endnu.

Det tænker Amalie ikke på nu.

Hun tænker på Adam, der forsvinder omkring nogle rhododendron-buske. De er blomstret af. Kun deres afpillede blomsterstilke vidner om den pragt, de stod i indtil for få dage siden.

Det er en busk, men det er en arret busk. Mærket af sommerens kraft, som nu er afløst af forfald, tænker Amalie, som både kan lade fødderne og hjernen arbejde på samme tid.

Adam er ikke afblomstret, men han er lidt arret, sammenligner Amalie mens hun spejder ud i haven.

Han har været plaget af akne. Især det første år i gymnasiet. Nu er hans ansigt helet, men det er lidt arret, uden at det skæmmer.

Han er 180 centimeter høj, er spinkel og har antydning af stritører. Det er sødt, synes Amalie. Hans lyse hår er helt kort, og hans øjne stråler altid sådan.

Frækt. Ja, de stråler frækt.

Alexander har hørt Amalie og hendes udbrud, så han gør ikke noget for at forfølge hende.

Han lurede også, at det var Adam, der løb over plænen. Det opdagede han, inden Amalie kom med sit udbrud. Alexander og Adam spiller floorball sammen om vinteren, og Adam har en karakteristisk foroverbøjet måde at løbe på.

Alexander trækker i bukser og skjorte, og han lister forsigtigt ned i bunden af haven, hvor Adam og Amalie er forsvundet hen.

Han kan intet høre i den stille aften. Ikke andet end solsorte, der kvidrer. Han kan se aftryk efter såler og fødder, og nede ved hækken er der et par skikkelser.

Alexander sniger sig langs med en hæk. Uset, håber han.

Amalie har indhentet Adam. Hun har hægtet hans ben, så han er faldet lige så lang, han er. Han er noget lavere end Alexander på 1,90, men han er alligevel halvandet hoved højere end Amalie, og han er vældig sød.

Amalie kan godt lide ham, men det nytter ikke at være alt for blid, når hun står her nøgen og sårbar, mens han er den formastelige, der har krænket hendes blufærdighed. Og Alexanders med.

Hun kigger op på ham, da han har rejst sig.

Hun gør intet for at skjule sin nøgenhed. Han har alligevel set hende i en anden aktion end bare denne blotte blottethed.

Armene i siden. Teatralsk. Nærmest demonstrativt.

"Hvad helvede har du gang i," siger Amalie vredt. Hun holder en lang pause.

"Må jeg se dig. Hænderne væk fra skridtet. Når du kan stå og se mig splitternøgen, kan jeg vel også se, om der er en bule i dine bukser. Eller en våd plet. Har du stået og gokket.....din pik," siger Amalie forarget. Hun gør mine til at vende sig om og gå.

Hun lader være. Lader som om, hun fortryder, men inde i hovedet har hun tilrettelagt det meste.

"Hvad får du ud af det. Tænder det dig. Gør du ofte sådan noget her, Adam, og hvad tror du, de andre vil sige til det," siger Amalie.

Adam tager fat i Amalie. Ikke hårdt, men alligevel.

"Så hold da op. Hvis du kan ligge og blive kneppet i en villahave, kan du vel også klare, at vi er nogle, der kigger forbi," vrænger Adam.

Amalie afbryder.

"Vi? Har I stået flere og kigget?".

Adam ryster på hovedet. Ikke angrende. Bare tilforladeligt.

"Jeg vil da ikke dele sådan en oplevelse med andre. Det var nok, at Alexander skulle være der," griner Adam og slipper Amalies arm.

"Jeg synes ikke, jeg har gjort noget forkert. Tag det som en oplevelse. Selv om det vel ikke giver nogle signaturer i huen, når man er blevet beluret...men måske kan det blive en ny regel," siger Adam med et grin.

"Jeg synes, der er noget udviklingspotentiale i de der hue-ritualer, også selv om det må betyde, at huerne skal have ekstra udstyr, eller eventuelt købes i størrelse 75. Der skal åbenbart være plads til meget," siger han.

Hans øjne er klistret til hendes nøgne krop. De er fyldt med begær.

Amalie venter ikke på, hvad der sker. Hun har også lyst. Lige nu.

Hun går helt tæt på ham, tager fat i ham og kysser ham.

Presser sig ind til ham.

Hun puster stadig. Hun er fugtig af sved. Af løbeturen over plænen, og af den seksuelle aktivitet med Alexander for få minutter siden. Og så af ophidselsen over, at hun er blevet beluret og nu står over for Adam.

Amalie standser pludseligt midt i et kys.

"Det kan være, at jeg skal udtænke nogle nye tegn eller tilføjelser på huen. Jeg tænker over det," siger Amalie.

"Du kan lure, Adam. Det har jeg fundet ud af. Hvad kan du ellers," siger hun udfordrende og kigger op og ned ad ham.

Amalie tænker. Smiler. Kigger videre, men tager sig pludseligt til hovedet.

"Pokkers. Vent der. Bliv eller jeg...," siger hun og spæner de 50-60 meter tilbage til stedet, hvor hun lå på albue og knæ for lidt siden.

Alexander er væk, men hendes hue er der. Det er Alexanders hue også. Den ligger ved træet, hvor hun smed den, inden de begyndte at kneppe.

Hendes tøj ligger der også, og hun tager det hele i favnen og løber tilbage til Adam, som står lidt forlegent.

"Kan du mere end at lure, spurgte jeg," gentager Amalie, som kaster sit tøj på et bord, der står i den ende af haven. Et hvidt bord af træ med fire matchende stole omkring.

Hun placerer sin hue på hovedet. Retter lidt på den, som havde hun et spejl foran sig. Hun har kun en sød fyr.

Det er Adam.

Klassens pæne dreng, men Amalie er sikker på, at han ikke går af vejen for at vise, hvad han kan.

Ellers må hun jo kræve noget af ham.

"Kan du se min hue," siger hun og tager den igen af sit hoved. Hun rækker den frem.

"Du har skrevet i den, Adam, men jeg vil have noget mere af dig. I den. I svedbåndet," siger hun med lidt ophold mellem sine korte sætninger. For at understrege sin klare holdning til, hvad han skal gøre.

"Er du klar til at give mig det," spørger hun.

Adam griner svedent:

"Da ikke kun i svedbåndet. Du vil først og fremmest have mig på dig og i dig. Det er i hvert fald det, jeg vil. Jeg lader mig ikke nøje med at skrive nogle krusseduller i en hue, eller sikre, at du kan klippe et eller andet sted i den. Jeg har altså mine planer, og det ved du godt," siger Adam.

"Hvordan vil du tage mig," spørger Amalie helt ugenert. Lige så nøgent som hun står der.

Hun spreder benene en anelse.

Her er hun.

Stående. Udfordrende. Afventende.

"Du skal kneppe mig. Det er det mindste, du kan gøre – vise og bevise – når du kunne stå og se på, at Alexander tog mig. Var det godt," spørger Amalie.

Hendes tone er spydig, men det er umuligt at tyde, om hun mener det kærligt eller ærligt.

Adam har et meget brunt og markeret ansigt. Hans nøddebrune hår er tykt, og hans krop er velproportioneret. Han er ikke lige så muskuløs som Alexander, men han har, hvad der skal til.

Det er Amalie sikker på.

"Har du modet. Tør du. Kan du," spørger hun. Med ægte tvivl.

Adam smiler bare. Han ved, hvad han kan, og det er da slet ikke til at modstå, når han får serveret en dejlig kvinde lige foran sig.

Så Amalie skal ikke vente længe på svaret. Adam lader ikke stemmen tale. Han handler hurtigt, da han går hen til hende og løfter hende op.

Et fast tag omkring Amalies stramme baller, og så sætter han hende på bordet.

Det hvide træværk giver sig lidt, men hun sætter sig lydigt og lader hænderne hvile på sine spredte lår.

Kigger nysgerrigt på Adam.

Han lyner ned og lader bukserne falde, og hans pik taler sit tydelige sprog. Han har en tyk, smuk pik. Den er ikke så lang, men den er lang og dejlig nok til at tilfredsstille Amalie.

Hun har set, men nu vil hun føle.

Adam føler også. Hans hænder udforsker hendes kølige krop. Sveden er kølet af, men Amalie fryser ikke. Hun fryder sig. Der er klæbrigt mellem hendes ben, men hvis Adam ikke stiltiende kan acceptere en andens sperm, kan det være lige meget.

Han roder lidt i sine bukser.

"Hvis det er gummi, du leder efter, så glem det. På alle måder," siger Amalie bestemt og trækker ham tættere på.

"Du skulle jo i huen på mig. I min fisse. Kom så," siger hun og mærker hans våde glinsende pikhoved mod hendes lige så saftige fisse.

Hun kan mærke ham, og han kan mærke hende, men de kan ikke se, at det nu er Alexander, der indtager den tredje plads i haven.

Den usete plads. Han har skjult sig rigtigt godt.

Han står helt stille, så et uforsigtigt trin ikke får en gren til at knække.

Alexanders pik er også i ro, men da den nye lurer ser, at Adams pik er tæt på Amalies fisse – og Alexanders saft i hendes fisse – begynder lureren at gnubbe sin pik.

Den knejser. Står lige i vejret.

Det overrasker ikke Alexander, som føler sig fuldstændig klar igen. Mere end klar.

Han er tømt, men han har lyst til mere, og han gnider hårdt og koncentreret allerede inden, Adam er trængt ind i Amalie. Adam kigger ned på skjorten og sin pik, der forsvinder de første centimeter ind, og Amalie tager hårdt fat om hans nakke og kysser ham inderligt.

Han holder sine hænder op over hendes hoved og mærker det bløde stof fra huen under sine hænder. Amalies hænder glider ned over hans skjorteryg, trækker op i skjorten.

"Kom af med den. Af med skjorten og bukserne," siger Amalie i et kommanderende tonefald.

Adam kigger spørgende på hende.

"Vil du eller vil du ikke...kneppe mig," siger hun.

"Også strømperne. Alt undtagen huen. Som mig," lyder Amalies anvisning.

"Du skal være helt nøgen, Adam," siger Amalie, og han smiler overbærende.

"Dig og dit huesjov. Vi fyre vil altså bare have pigesjov," siger han, men gør som Amalie har befalet.

Alexander står og ler inden i.

Ser på Adam, der er helt nøgen nu, og Alexander har næsten lyst til at tage et billede. Ikke for at sprede det, men det er næsten smukt – ja, det er smukt – med to studenter.

Helt enkle. Nøgne. På den måde.

Alexander kan ikke længere høre sin egen, sagte stønnen, for Amalie og Adam har taget teten hvad lyd angår. Når det gælder pikbevægelser er Alexander sikkert godt med, for han gnider sin stive pik heftigt mens han ser ned på den interaktion, der lige nu kun er mellem Alexanders højre hånd og hans stive pik.

"Du er sgu så liderlig. Tænk at du allerede vil have pik igen. Da jeg stod bag træet troede jeg, at jeg kun skulle få et kig på dig her i aften, men pludselig står jeg her og knepper dig. Hold da kæft," stønner Adam.

"Knep mig hurtigt, Adam," sukker Amalie, som presser sine stive brystvorter mod Adams lige så strittende.

To nøgne kroppe under den sommerlyse himmel.

I det fjerne tårner sorte skyer sig op, og der er en fjern rumlen. Den er meget langt væk. Der er hverken lyn eller høje knald i horisonten, men her i haven gnistrer det mellem de to unge kroppe.

Solen er ved at gå ned, men alt andet i denne del af haven er oppe: Pikke, humøret og Amalies arme, da hun læner sig tilbage og lægger sig ned på træbordet.

Hendes jeans og skjorte, bh og trusser, danner en pude, hvor hun hviler sit tilfredse, smukke hoved og de lange, mørke krøller.

Hun ser Adams pik glide ind i hendes fisse, og da han tager hendes ben på skuldrene, er de også oppe.

Alexander udstøder et højt støn, da han kommer, og det hører Amalie. Gør Adam? Han lader sig i hvert fald ikke mærke med noget, men Amalie siger stille og roligt "kom ud derfra", og mens Adam lige gør en pause – inden han fortsætter sit koncentrerede job – jokker Alexander ud fra krattet.

Med bukserne om anklerne og strittende pik. Der er mere smil end anger over Alexanders ansigtsudtryk.

Adam slår en dæmpet latter op, men han sætter kun tempoet en smule ned.

"Nu står vi da lige, makker," siger han anerkendende til Alexander, som ikke gør noget for at skjule, at spermen er løbet ud over hans hænder og nu drypper ned på græsset.

"Det er da noget at nogle luskebukse, jeg omgiver mig med," siger Amalie opgivende.

Men hun stønner, da Adam rammer hende helt rigtigt. Han fortsætter sine kneppebevægelser, selv om der er kommet et lille ophold i den intense leg mellem de to på bordet.

Når han kunne se Alexander kneppe Amalie, må Alexander også se Adam tage hende. Noget for noget.

"Jeg vil have dig til at sutte mig," siger Alexander som det mest naturlige på denne festlige aften.

Han går hen til bordet.

Amalie bliver liggende med hovedet på det hvide tøj, der ligger på det hvide bord.

Adam støder helt i bund.

Et lyn oplyser den mørke horisont, og få sekunder senere et brag som bliver himlen flækket.

Det giver et sæt i Amalie, men Alexander lægger en hånd på hendes ene bryst og stiller sig helt tæt på bordet.

"Bliv bare her. Du er slet ikke færdig endnu. Vil du have lyn eller vil du ikke have lyn," siger han og kigger på Adam, som skiftevis kigger på Amalie og Alexander, og skiftevis ser roden af den glatbarberede pik smutte helt ind i Amalie.

Dybere og hurtigere.

Amalie roder rundt ved sin klit og kradser også på Adams skaft, når det trækker sig helt ud af hendes fisse. Alexander får med lidt besvær presset sit pikhoved ind over Amalies mund, så hun kan slikke på det.

Hun lader tungen spille på toppen af hans pikhoved, der stadig har lidt sperm siddende fra hans selv-tilfredsstillelse for lidt siden. Adams stød i hende gør arbejdet uroligt, men Alexander er tilfreds. Han lukker øjnene og mærker kun Amalies tunge mod hans sten-hårde pik.

En pik, der slet ikke er mærket af to udløsninger lige efter hinanden, en kvinde, der er ramt af gnisten, og en fyr mellem hendes ben, der slet ikke ænser, at et par tunge regndråber rammer hans skuldre.

Træernes mørke kroner dækker for en del af den mørke himmel, og Amalies ene hånd dækker for en del af Alexanders pik.

Hun har taget fat om den, og trækker grådigt pikken hen til sin mund mens hun rejser sig lidt akavet op.

Hendes ene arm støtter, så hun kan sidde let oprejst mens Adam støder pikken hurtigere og hurtige i hende.

Hun gaber nu helt over Alexanders pik og lader den forsvinde halvvejs ind i sin mund.

Lyden tager til – tordenvejr.

Et glimt, et brag, og de knitrende slag, når en regndråber rammer et blad. Efter få sekunder bliver Amalies bløde maveskind også vædet. Det giver et gib i hende, da den første kolde dråbe lander lige oven for hendes navle, men Adam har fat i hende.

"Lig stille," siger han og ser bestemt på hende.

Først nu lægger han mærke til den lille rose, der er tatoveret på Amalies venusbjerg. Ophidselsen og det tiltagende mørke har betydet, at han ikke har skænket den form for botanik opmærksomhed.

Der har været så meget andet at tage fat på, tænker Adam og ser på den røde rose og den rosa-røde fisse.

Regnen tager til, et lyn blitzer, og Adam tæller.

"En og tyve, to og..." mens hans pik støder ind i hende.

Braget kommer.

"Det er lige oppe over, eller hvad siger du, Alexander," siger Adam med en selvsikkerhed, der er dukket op lige så pludseligt som tordenvejret kom rullende.

Nu bliver Amalie ramt over hele kroppen. Af vandet.

Alexander stiller sig tættere på hende. Han krænger sin skjorte af og kaster den ind under bordet. Gør et kort ophold og lader bukserne tage samme tur.

I sikring. En form for beskyttelse skal der være.

I hvert fald, når det gælder tøjet.

Brystvorterne på både Amalie, Adam og Alexander stritter, og deres kroppe glinser af regnen, der nu strømmer ned.

Vand, brag og lyn.

Tre elementer. Tre kroppe.

Adams hue er gennemblødt, og der drypper vand fra den sorte skygge. Amalie har sørget for, at hun har huen på, selv om hun er blevet taget og har vredet sig i lidt forskellige stillinger.

Tempoet er sat op. Alexander har sagt, hun skal slikke ham til udløsning, og Adam virker fokuseret. Og meget, meget våd.

Den kolde regn mod hans varme hud danner et skær af damp.

"Bliv liggende. Rolig," stønner Adam, og Amalie smiler et usynligt smil. Hun kan ikke gøre meget andet med munden end at have om Alexanders pik.

Hun smutter ingen steder, selv om hendes våde krop ville være som et stykke glat håndsæbe i de rette, store hænder.

Med mindre hun trækker sig og kravler ned fra bordet, er hun godt fanget af Adams hænder og pik forneden, og Alexander, hvis pik er monteret i den modsatte ende.

Det gør ikke noget. Amalie tænker ikke. Hun tænker i hvert fald ikke på andet end sex.

Hendes balder glider rundt på det hvide bord, hvor dråberne springer op, når de rammer. Det kilder på hendes inderlår. Små kolde prik.

Hendes hvide tøj på bordet ved hendes hoved er stadig hvidt. Og vådt.

Adams hænder strammer om hendes lår, og han kommer med nogle dybe, brunstige støn mens han kigger op.

Op mod dråberne, der hagler ned. Fra himlen og fra træernes blade.

Varmen strømmer op gennem Amalie. En pludselig varme. Ikke en buldren sammen med orgasmen, men stråler af varm sperm, der forlader Adams dampende krop.

Alexander spiller sin pik. Han giver den en hjælpende hånd i jagten på en hurtig udløsning lige bag Adams forløsning.

Han damper også. Amalie ser skiftevis på den ene og anden dampende mandekrop. Det lyner igen. Og igen, og sammen med brag og damp giver det en næsten sci-fi-agtig kulisse....

Alexanders spermer ud i Amalies mund, lige da hun forestiller sig, at det er to overnaturlige væsener, der knepper hende her i villahaven.

Pik og nosser presses ind mod hendes ansigt mens Alexander afleverer sine dråber.

Amalie lukker øjnene og fantaserer. Så meget har hun ikke drukket, men de der to dampende væsener...mmmmmmm. Det er skønt at være student. Også i tordenvejr.

Hendes ben bliver sluppet, og de to fyre er fælles om at hjælpe hende op og ned fra det våde og glatte bord.

"Nu kan jeg vel også få et lyn i min hue," smiler Adam og gør en demonstrativ honnør.

"Ja, naturligvis kan du det. Og det skal du også have. Måske skal du også skrive mine initialer ved lynet," smiler Amalie.

Adam peger på Alexander:

"Det kan du til gengæld ikke. Du kan ikke få lyn i huen," siger Adam. Alexander kigger sig lidt forvirret omkring.

"Din hue ligger oppe ved træet. Den er sikkert drivvåd nu," siger Amalie til Alexander.

Hun vender sig om og tager fat i sit tøj.

Vandet løber fra det.

"Ajjjj – fandens også," siger hun som var det en overraskelse.

Adam kigger sig omkring. Hans tøj ligger lige bag ham. Alexander har ingen hue lige her, men han har næsten tørt tøj inde under bordet.

"Den der kommer sidst kommer bedst," siger han og tager fat i tøjet.

"Jeres huefis. Jeg vil hellere have fisse," ler knepperen, lureren og spilleren. Dobbelt-udløsning uden hue. Skønt, tænker Alexander.

Regnen er stilnet af, og nu er tordenvejret kun en rumlen i det fjerne.

"Hvad vil du så gøre nu, Amalie," spørger Alexander drillende mens han begynder at tage tøj på.

"Jeg låner Adams bukser. De ser lidt tørre ud," siger Amalie, som har set, at Adams bukser stadig er lyse. Med lidt mørke pletter efter regnen. Hans skjorte har taget regnen. Den er dyngvåd.

"Hvis du tager skjorten på, kan du vel dække dig op til huset. Så snupper jeg dine bukser og min klamme, hvide skjorte... Hvid skjorte? Våd skjorte? Pokkers da også," smiler Amalie med det evigt frække glimt i øjet.

Klokken er halv elleve, og hun har ikke tænkt sig at standse festen på grund af et sæt vådt tøj.

Mon ikke hun og Ellen passer tøj?

Det værste vil næsten være, hvis hun skal undvære huen i et par timer mens den tørrer.

"Kom drenge. Vi skal op at feste videre. Når vi lige er blevet anstændige igen."

(Fortsættes)

Thank you for rating this article.