Vores chef kom med et alvorligt udtryk ind på værkstedet. Vi sad ved morgenkaffen og var ved at fordele dagens opgaver, men han blev stående og så lidt utilpas på os. Snakken stoppede, og vi så lidt undrende på ham. Det var ikke hver dag han nedlod sig til at sætte sine ben på værkstedet, så der måtte være noget i gære. ”Æhh hmm”, begyndte han, ” - Jeg har fået påbud fra ledelsen om, at man ikke vil acceptere billeder af afklædte piger på værkstedet”. Vi kiggede på ham, og så begyndte en af mine kolleger at sprutte af grin. ”Hvad mener du med det”, spurgte Pedersen. Vores leder stod og lignede en våd hund, og mumlede, at han havde fået pålæg af den nye afdelingschef, - som var en kvinde, at hun ikke ville se afklædte kvinder på værkstedet. ”Hvad fanden mener du med det, - hvem har fortalt hende hvad vi har hængende på væggen”, spurgte Pedersen. Vores leder, med tilnavnet Hæmoriden, så temmelig utilpas ud og indrømmede, at det var ham. Pedersen rejste sig og gik hen til ham.

”Kom her”, sagde han, og gik hen mod døren og åbnede den. ”Kan du se det skilt der”, sagde han og pegede på et stort skilt på døren.” Kan du læse hvad der står - Kun adgang for autoriseret personel !”. Hæmoriden så utilpas ud, og Pedersen fortsatte henvendt til os andre, ” Gutter, - det er vist på tide, vi holder et fagligt møde om vores arbejdsforhold”, og henvendt til Hæmoriden sagde han, ”Fis du op til din veninde og fortæl hende, at vi holder fagligt møde”. Vores leder så surt på os, og vendte rundt og skred ud af døren. - Og så gik vi til fagligt. Vi holdt mødet efter bogen, og en time senere genoptog vi arbejdet efter at have bedt vores tillidsmand om at overbringe resultatet til afdelingschefen. Det resulterede i, at hun adviserede os om, at hun gerne ville have et uformelt møde med os på værkstedet samme eftermiddag, og klokken 2 troppede hun op ifølge med sin sekretær. Vi var lidt spændte på udfaldet, og havde nok sat os selv op til kamp, men blev overrasket over hvor empatisk hun var, og det tog kun et øjeblik før vi sad og havde glemt alt om konflikten fra formiddagen.

Snart var alle stridigheder bilagt, og vi blev lovet, at hun ville tage en alvorlig snak med Hæmoriden.  Jeg kunne ikke lade være med at nyde synet af de to smukke kvinder, og fik øjenkontakt med sekretæren.  

Det en dejlig varm sommerdag et par dage senere og jeg havde lige spist frokost, da telefonen ringede. Det var vores afdelings sekretær som havde problemer med sin PC.

Jeg havde været oppe på forkontoret før, og sekretæren var en meget køn og tiltrækkende kvinde. Fejlmeldingen lød på, at Pc'en ikke ville starte, så jeg tog min værktøjstaske og gik op på kontoret.

Oppe på kontoret prøvede jeg bare at tænde og slukke den et par gange for at se, hvad der skete, men der var ikke noget liv i maskinen.

PCèn var ophængt under hæve-sænke bordet med ledninger og skruer på bagsiden, så jeg gik rundt til den anden side af bordet og kravlede jeg ind under bordet for at fjerne ledninger og skruer, så jeg kunne demontere PCèn.

Det første jeg mødte, var et par lange slanke ben og en ret kort sommerkjole.

”- Kan du komme forbi, eller skal jeg flytte mig”, spurgte sekretæren.

”Nej, nej” , sagde jeg, ”Du behøver ikke flytte dig, - jeg kan sagtens komme til! ”.

Samtidig kunne jeg "næsten" ikke undgå at kigge op mellem hendes ben.

Jeg var ved at banke hovedet op i bordet og glemte næsten hvad jeg var i gang med.

Hun spredte benene lidt og hele hendes skød var blottet for mig. Hun havde ikke trusser på under den korte sommerkjole, og jeg så direkte ind i det smukke og velformede paradis hun åbenbarede mellem sine ben. Jeg lagde diskret en hånd på hendes knæ og vendte hendes ben lidt tilbage, mens jeg sagde, ”- Du behøver ikke at flytte dig. Jeg kan sagtens være her! ”.

Men jeg havde svært ved at koncentrere mig om mit arbejde, for synet af hendes glatte, nøgne skød gjorde mig svimmel. Men det lykkedes mig dog at få maskinen skilt ad, men da jeg havde udskiftet den defekte komponent, som forårsagede problemet og havde fået monteret ledningerne igen, fik jeg det næste problem. Jeg skulle jo over på den anden side af bordet for at se, om det virkede, så jeg kravlede ud og rejste mig, så med noget af en bule i bukserne gik jeg over for at tænde den. Jeg kunne se, hun bemærkede min tilstand, og da jeg kom over på den anden side af bordet, rykkede hun i stolen væk fra bordet, så jeg kunne se hendes bare ben.

Hun havde trukket kjolen op, så kanten kun netop dækkede hendes skød, og drejede hovedet så hun tydeligt kunne se bulen i mine bukser, og med et frækt smil om munden førte hun langsomt en hånd op langs indersiden af ​​låret og stoppede ikke før, den var den var helt oppe ved hendes mis. Jeg prøvede at ignorere det og koncentrere mig om mit arbejde, og det lykkedes mig også at teste maskinen, som heldigvis virkede første gang.

Men jeg var ikke færdig, for jeg skulle jo samle det sidste. Så jeg måtte derned igen, og

denne gang kunne hun ikke sidde stille. Mens jeg febrilsk prøvede at få samlet pc'en og få skruerne i, sad hun og kørte de lange frække ben fra side til side på stolen. Da maskinen var blevet samlet, kom det største problem da jeg skulle op og stå igen. Hun kiggede drillende på mig,” Kunne du lide, hvad du så”, spurgte hun uskyldigt. Jeg nikkede, for helt ærligt,– de fleste mænd sætter pris på et kig under en kvindes skørter, – se bare de mange fotos/illustrationer om emnet.

Sekretæren smilede stort, og takkede mange gange for, at jeg havde fået liv i hendes PC, og jeg sagde at det havde været en fornøjelse at være på servicebesøg hos hende og at hun bare skulle ringe, hvis ”der var noget”.  ”Kan du nå en kop kaffe”, spurgte hun, og rejste sig for at hende et par kopper. Hun kom tilbage med kaffen, og vi sad og småsnakkede, og hun betroede mig, at hun altid havde haft en drøm om at gå i krinolinekjole med korset og strømpebånd. Jeg nikkede, og hun sagde koket, at hun forestillede hvordan en elsker kunne tage hende bagfra ved bare ved at løfte op i hendes skørter, - og så var der fri adgang. Jeg

Havde nær tabt kaffekoppen da hun fortsatte et smil, ”Ja, for livet er for kort til trusser”.

Hvilken herlig dag..