Det regnede uden for. Det var mørkt, blæsende og koldt. Nikoline kiggede tomt ud gennem ruden, vendte sig og gik hen til bordet med den røde juledug.

Dugen og kalenderlyset. Det var julepynten indtil nu. Det var den 1. december, og den unge, lyshårede kvinde fandt tændstikkerne frem fra skuffen. Hun strøg en. Den lyste op. Tændte i første stryg.

Men så var den lige ved at gå ud.

"Det er næsten som mig....har mistet gnisten," nåede Nikoline at tænke, inden flammen fik tag i vægen og der kom liv i lyset.

Hun smilte for sig selv mens toppen af vægen brændte ned til lyset.

"Nej, der brænder vel stadig en flamme....en lyst...inde i mig," sagde hun til sig selv og betragtede det lave, men tykke bloklys. Hun blev varm inden i. Varm af at se på lyset. Det tykke lys. Ikke så langt, men tykt. Dejligt tykt. Et fallos-symbol.

Hun sukkede.

Der manglede noget i hendes liv. 33 år gammel, færdig med sit universitets-studie, jobsøgende gennem måneder og nu – som en trøst og til en løn – tilkaldevikar på et par gymnasier, når der var nogle timer, der skulle dækkes ind. Hun havde ikke pædagogikum, men hun kunne da undervise.

Faktisk kunne Nikoline temmelig meget, men hun kunne ikke undertrykke den manglende tilfredsstillelse. Manglen på et rigtigt job og manglen på den rigtige partner.

Det var længe siden, hun havde haft sex. Det havde været i sommerferien. En flirt i sommerlandet. Sex. God sex over en uges tid med en gift mand midt i 40erne, men det kunne ikke blive til mere.

Den høje, slanke og blonde kvinde kunne få, hvad hun ville have, men hun ønskede sig mere end det, så one-night-stands var hun færdig med. Hun havde fået sin del.

Noget havde været meget godt, men nu var det blevet kedeligt. Hun var uforløst. Hendes forventninger, og hendes fantasier var store. Så voldsomme, at de færreste mænd kunne indfri dem.

Nikoline satte sig ved sit bord med en hånd under hagen. Så mod lyset. Modløst. Tankerne kørte, og hun hørte, det puslede henne ved døren mellem gang og soveværelse.

Det isnede ned ad ryggen, men Nikoline blev sjældent bange, så hun rejste sig resolut og gik hen og skubbede døren op.

Der var halvmørkt i soveværelset. Kun skæret fra lampen, der hang i gaden og skinnede ind gennem vinduet i 2. sals højde, gav lidt lys. Men det var nok.

Hun gispede. Sikke et chok. Ja, mere end det, for det var så overrumplende, hvad Nikoline så. Så mærkeligt, at hun slet ikke kunne tage det seriøst eller blive ræd.

Der var fire mænd i hendes dobbeltseng. To af dem sad, og to lå halvt ned, men der var plads nok til dem alle i sengen.

Det var nemlig ikke den slags mænd, der plejede at ligge i sengen. (Nu plejede der kun at ligge én mand ad gangen, hvilket Nikoline egentlig ofte havde ærgret sig over).

Der sad og lå fire....nisser. De var genkendelige, selv om lyset var beskedent. De var små, og de havde grå bukser, røde trøjer og nissehuer på.

Nikoline havde – som alle andre børn – fået læst og læst mange historier om nisser, og i sit professionelle virke som stud.mag i både dansk og litteraturhistorie, havde hun også beskæftiget sig med nisser på et professionelt plan. Men det var første gang, hun mødte dem i virkeligheden...hvis det her var virkeligt.

Det kunne det da ikke være? Måske var det derfor, hun bare tænkte, det var fantasi.

"I er da....små," fniste hun og kiggede på de to mænd, der sad, og de to mænd – altså nisser – der lå på hendes seng.

De forblev helt rolige.

Hun havde nok forestillet sig, at nisser havde mere dværg-facon. Altså korte ben og arme og en robusthed. Men de her mænd var helt almindelige mænd, som bare var mindre. Og så var de klædt i nissetøj.

"Hej Nikoline," sagde en af de siddende nisser.

Hun stirrede på ham.

"Ja, jeg bør nok ikke blive overrasket over, at I ved, hvad jeg hedder, men hvem er I, og hvad vil i mig. Og nej – I skal ikke tro, jeg er bange for jer," sagde hun.

"Kan I tåle lys," tilføjede hun og kiggede på kontakten på væggen.

Lederen nikkede.

"Jeg hedder Figur," sagde ledertypen, "og det der er Sugar, Vagn og Jojo," sagde han og kiggede rundt på de tre andre nisser.

Nikoline spruttede af grin.

"Det mener I ikke seriøst? Jeg mener....et er, at I går rundt i det der sære tøj, men at I så også har de der navne...er der en mening med det," sagde hun og kiggede rundt på Jojo, Vagn, Sugar og Figur.

Sære navne. Uden mening. Uden sammenhæng.

Figur kiggede rundt. Han trak på skuldrene og så på Nikoline.

"Hvor gamle e...," begyndte hun, men hun tav. Det gav jo ikke rigtigt mening, vel? Nisser var jo flere hundrede år.

"Hvor gamle føler I jer," rettede hun, og smilte bredt. Hendes hvide tænder lyste op mod hendes lysebrune hud. Den lange, lyse hestehale svingede lidt til siden, da hun igen kiggede på dem.

Figur var et atletisk type, Jojo virkede som den yngste, Vagn som den klart ældste og Sugar på alder med Figur.

"Nu er vi jo ikke vant til at regne i jeres alder," sagde Vagn, som havde et stort, hvidt fuldskæg.

"Men så vil jeg sige 60. Altså jeg er 60," sagde Vagn, som stadig lå på sengen. Han kiggede over på Jojo.

"Og så må du jo være 18, knægt," brummede Vagn og gav "knægten" et dask med den ene hånd.

Jojo nikkede.

"Jeg er en nisse i min allerbedste alder," sagde ledertypen Figur, og Nikoline tænkte på, hvad det mon måtte være.

"Er du da 300 år," spurgte hun.

"Sådan cirka. 350 år målt i nissetid. 35 målt i jeres tid, hvis jeg lige skal regne hurtigt rundt. Jojo er 180, Vagn er 600 og Sugar 450. Et menneskeår svarer til 10 nisseår," sagde Figur.

Nikolines øjne dvælede ved ham.

"Hvad laver I her. Hvad vil I, ud over fortælle, at I åbenbart levede, da Christian den fjerde byggede Rundetårn. Er jeg med i noget historie-levendegørelse, eller er det skjult kamera," spurgte hun.

Figur rejste sig op. Han nåede Nikoline til lige under hendes bryster, og hun trådte instinktivt et halvt skridt tilbage.

"Vi er kommet for at gøre dine drømme til virkelighed," sagde han og kiggede op på hende.

Sugar, som havde forholdt sig tavs indtil nu, havde et kort, mørkt skæg og nogle meget rolige øjne. Han rejste sig også op, mens den unge Jojo og den ældre Vagn blev siddende og liggende dovent i hendes dyner.

"Vi kan jo se, at du mangler noget. Du savner glæde i dit liv. Indhold, spænding. Et formål. Du mangler noget at brænde for. Noget, der beriger dit liv fra morgen til aften. Det, der får dig til at stå op og arbejde og spise. Trække vejret," sagde han.

Ordene væltede ud af ham.

Så standsede han, og det ville være naturligt at spørge "hvad", men Nikoline sagde ikke et ord. Hun kiggede på Sugar, og så vandrede hendes øjne ned på Figur, der stod foran hende, inden hun stirrede spørgende på Vagn. Han smilte til hende.

"Du mangler sex," sagde den fjerde stemme. Det var Jojo. "Knægten" på 180 år. Han smilede et drenget smil til Nikoline.

Hun rystede på hovedet.

"Fire små mænd med latterlige huer kommer og fortæller mig, at jeg mangler sex. Kan I høre, hvor åndsvagt, det lyder," sagde hun og skulle til at bakke ud af døren.

"Måske er det på tid, at I..." sagde hun, selv om det var vanskeligt at forestille sig, at de fire nisser havde en Nissan parkeret nede ved kantstenen.

"Du forstår os ikke," sagde Figur. "Fortæl Sugar", sagde han og kiggede over på den mørkskæggede nisse.

"Det er ikke bare sex, vi mener, du mangler. Du mangler nogle oplevelser, som kan udvide din horisont..."

Nikoline afbrød ham kontant.

"Hvis I tror, at I er kommet til en gammeljomfru, der ikke har prøvet noget som helst, kan I godt tro om igen. Jeg har nok prøvet mere end jeres nissekvinder på 330 år har gjort," sagde hun og lagde armene over kors.

"Men nej, jeg har ikke tænkt mig at stå og komme med eksempler over for sådan fire små......nisser," fnyste hun.

"Jeg vil ikke bruges, udnyttes og aflures en masse hemmeligheder, så I kan sidde og gejle jer op på min bekostning," sagde hun. Nu var hun vred.

"Og hvis I tror....at jeg vil...kan....ja have noget med jer at gøre på den måde, så gå hjem og leg med kvasten på jeres hue," sagde hun.

"Om fem minutter er I væk," sagde hun og smak døren i. Hun åbnede, slukkede lyset og smak døren endnu hårdere i.

"Nar....hatte....nisser," skummede hun og gik ud og smed sig i sofaen.

Det var underligt. Her havde hun lige mødt fire nisser, men det havde hverken skræmt eller undret hende. Det var hendes bestemte udtryk, og hendes løfte om, at de kunne give hende nogle oplevelser her i december.

Det ville bestemt ikke gøre noget, hvis der blev tændt nogle lystige lys her i mørket. Gnisten i hendes erotiske liv var ved at gå ud. Det var på alle måder tæt på vintersolhverv. Spørgsmålet var, om lyset ville komme tilbage lige med det samme, med mindre hun gav efter for tilbuddet fra Jojo, Figur, Vagn og Sugar.

Hvad mon de kunne opfylde? Hvordan ville det ske? Kunne hun have sex med nisserne, og var det meningen? Eller kunne de skaffe hende seksuelle oplevelser? Ville det være som en drøm – eller virkelighed?

Spørgsmålene trængte sig på. Nikoline sank hen i sofaen. Og i aftendrømmeriet. Hun fantaserede om alt det, hun havde lyst til, men som hun ikke havde prøvet. Eller det, hun havde prøvet en smule for længe siden. Der var så meget, hun gerne ville.

Først og fremmest ville hun gerne tænde nogle af liderlighedens lys.

Hun kiggede hen på lyset og mærkede et stik i underlivet. Sommeren var lige pludselig langt væk. Den sommer.

Mon hun overhovedet ville komme i stemning til jul, hvis hun ikke greb chancen, eventyret....og nisserne.

Nikoline var helt stille. Hun lyttede, men hun kunne ikke høre en lyd inde fra soveværelset.

Hun slog det hen. Måske var det hele noget, hun bare havde drømt. Måske var det her en drøm. Hun anede det ikke, men hendes tanker kredsede som sommerens sex og om nissernes løfte.

Så knappede hun sine jeans op, trak dem af, smed benene op i sofaen, hev et tæppe op over sig, og førte sine hænder ned til varmen mellem benene.

(Fortsættes)