Egentlig burde det være lidt af et ønskejob for en journalist at være ansat på en af landets største provinsaviser, men Morten drømte ind imellem om at komme væk fra Aalborg.

Han havde været journalist på Nordjyske siden han blev færdiguddannet for syv år siden, og praktiktiden havde han også tilbragt deroppe.

Så i en alder af 38 og med et nyligt brudt parforhold bag sig, længtes han efter noget nyt. Ikke bare en ny kvinde, for det gjorde han ved Gud også, men også nogle nye udfordringer.

Noget andet at rive i. Vitterligt.

Egentlig kunne han godt lide sit job. Især efter at han havde fået uddannelsesstoffet på Nordjyske. Det gav ham også mulighed for mere end "bare" at tale med rektorer og Undervisningsministeriet. Han kom ud i den virkelige verden, som det jo lød i journalist-jargonen. Ud blandt mennesker af kød og blod.

Han var tit på reportage og research blandt de elever, studerende og lærere – ja, de havde jo mange titler under det dække – og mens han på den ene side drømte lidt om, at han bare havde en masse nye muligheder for sig, så nød han da også, at han kunne sidde og snakke med andre mennesker om deres problemer, muligheder, udfordringer, ønsker, frustrationer eller personlige succeser.

Nu sad Morten i kantinen på Humanistisk Informatik – ja det hed det – i midten af Aalborg. Oven på indkøbscentret Friis.

Mange aalborgensere vidste sikkert ikke, at man kunne mere end købe bøger, legetøj – altså hos Fætter BR – briller, dyrt undertøj og massefremstillet "svenskertøj", smykker, cremer, lædervarer – igen....sådan til offentligt hverdagsbrug - pander og tallerkener der i nærheden af havnen.

Oven på Friis havde Aalborg Universitet en af sine mange afdelinger, og det var her i kantinen, Morten var ved at tale med Josephine.

Josephine studerede "persuasivt design" som en del af informations-arkitektur-uddannelsen, og den jordnære journalist – Morten – var glad for, at det ikke var hendes oplevelser på de foregående fem semestre, han skulle høre om. Og skrive om.

Det lød lidt for avanceret.

Så var det meget lettere at forholde sig til, at den 24-årige kvinde var blevet ambassadør.

Ikke for en stat, men for universitetet. Aalborg Universitet havde "ansat" fem studerende, der skulle ud at "sælge" universitetets uddannelser set fra studenterhøjde.

Morten havde haft fotografen forbi, og der var blevet taget nogle sikkert gode fotos af den høje, slanke pige. Hun var oprindeligt fra Thy, men hun var faldet godt til i Aalborg, og Morten mente bestemt, at hun var en god repræsentant for universitetet. Det sagde han ikke til hende. Han tænkte sit. Og ikke alle tanker kan – eller skal – deles.

Der var kradset mange notater ned på blokken, og klokken nærmede sig frokost.

"Vil du have noget," spurgte Josephine, og Mortens tanker – som var begyndt at blive lidt løse i kanten – slog straks over på det frække.

I et par minutter havde han da også set på Josephines søde smil, hendes lange hår, hendes løse bluse – havde hun bh på, for det kunne godt se ud som om hendes fantastiske bryster bare kunne klare sig selv? – og han havde også kigget på hendes lår, der var pakket ind i stramme, vaskede jeans.

Hun sad med krydsede ben. Lige til hun rejste sig.

"Hvad vil du have," spurgte Josephine med et grin.

"Er du her. U-huuuu. Fra buffetten. Jeg vil gerne hente," sagde hun.

Morten smilede. Hans tanker var allerede kommet vandret. Han kunne sagtens forestille sig, at Josephine spurgte, om han ikke ville have hende. Han kunne fantasere sig frem til mangt og meget.

"Jo tak – men jeg kommer selv....med," sagde han med en utiltænkt kunstpause, som hun næppe fangede.

Selv om man læser på et institut, der udbyder kommunikations-uddannelser, afkoder man vel ikke alt, funderede Morten. Der var retfærdigvis nok også forskel på tankegangen hos en fyr, der fik for lidt, og så hos en ung kvinde, som sikkert fik det, hun ville have.

Han rejste sig. Morten var en helt almindelig fyr af en 38-årig at være. Han var faktisk lige så lyshåret som Josephine, han var normal af bygning, men med tendens til at være lidt ranglet. Han havde ikke fået nok at spise siden bruddet med Annette for et halvt år siden. Det havde været en hård tid.

Heldigvis var han ved at komme sig, og hans naturlige skønhed – eller drengethed – kunne ingen tage fra ham.

Faktisk var han ved at få appetit på mere end mad. Sexsulten havde været stigende de seneste par uger, men Morten havde heller ikke været vant til så stor afholdenhed.

Hans sult – og tørst – efter at blive forenet med det modsatte køn, blev afsløret af hans attitude, da han stod i buffetkøen og begyndte at smalltalke med Josephine.

Hvor travlt var der på studiet? Hvad syntes hun om Aalborg? Havde hun tid til at gå i byen? Havde hun etableret sig med kæreste og kat? Hvad var hendes fritidsinteresser? Og så videre.

Egentlig ikke for at snage. Bare almindelig nysgerrighed. De vendte tilbage til bordet og spiste pastasalat med kylling.

Morten mente jo, at han havde hørt nok om hendes ambassadør-rolle. Og det med det persuassive...ja, det der design-halløj. Det lød altså for kedeligt til at spilde en "frokost-aftale" på.

"Sikke du da spørger. Er alle journalister så nysgerrige," smilte Josephine og lænede sig frem, så hendes løse, ærmeløse top gled ud fra brystet. Han kunne ane det, som han godt vidste. Hun havde bh på.

Hun kiggede ned ad sig selv. Og så så hun på Morten.

"Det næste du spørger om er vel, hvor store de er," sagde hun lidt strengt.

Morten var lige ved at kigge væk. Men han holdt hendes blik.

"Det er vel en lille C-skål," sagde han. Uden at fortrække en mine.

Hun stirrede på ham. Så flækkede hun i et grin.

"Er alle journalister så frække. Det er godt nok...argghhhh. Kan jeg klage til din direktør," sagde hun.

"Redaktør," rettede han.

"Du skal have styr på formerne. Også de former," fortsatte han.

Hun lo.

"Gasser bare. Jeg kan godt tåle det. Så længe det kun er øjnene, du bruger, så klarer jeg mig nok. Og så længe du ikke i artiklen begynder at skrive noget om, at jeg skal ud og lægge de kommende studerende ned....overbevise dem om universitetets kvaliteter på den måde," lo hun.

"For sådan er jeg jo ikke – altid".

"Gad vide om man kunne...øh ja...charmere sig til god presse. Eller er det en slags bestikkelse," sagde hun i samme rille som før.

Morten undskyldte for den drejning, snakken havde taget.

Josephine tjattede til ham med hånden.

"Det gør da ikke noget. Lidt flirt og lir er egentlig dejligt nok. Det er der alt for lidt af på sådan et universitet her. Vi er for mange kvinder. Der mangler lidt mand," sagde hun.

Hun sagde ikke noget, men hendes blik afslørede mere end ord.

"Men jeg regner ikke med, jeg har sagt noget til dig, der er så belastende for det indtryk, folk får af mig som uni-ambassadør, at jeg er nødt til at gå i seng med dig for at rette op på skaden," sagde hun.

Kækt. Frækt. Lunt.

"For jeg har altså ret travlt. Der er snart eksamen," sagde hun. Helt distanceret. Uden skyggen af humor.

"Desuden har jeg en kæreste – og en kat – så jeg går alt for lidt i byen. Og laver alt for få aftaler med søde, frække mænd," sagde hun og rejste sig.

Han kiggede på hendes slanke talje og hendes velformede røv, som hun vendte mod ham.

"Så-så..nu har du vist kigget nok," sagde Josephine, tømte sit vandglas i en stor, grådig slurk og gjorde mine til, at nu var frokosten forbi.

"Jeg skal lige have lidt dessert. Hjemme i huset, altså i bladhuset, spiser vi ikke lige så godt som her. Tak for snakken. Skal nok skrive noget ordentligt," sagde Morten, rejste sig og gav pænt hånd hen over bordet.

"Hvis der ellers er noget, har du mit nummer," smilte Josephine.

Det var helt klart et tvetydigt smil, og eftersom det var flere måneder siden, Morten havde mærket andet end sin egen hånd "dernede", gik hendes uudtalte invitation lige i pikken på ham.

Han slugte nærmest Josephine med øjnene, da hun gik, inden han greb sin telefon og skrev hjem til sin kollega.

"Det trækker lige lidt ud her på uni," skrev Morten til Ebbe – sin lidt ældre kollega og kontorfælle.

"God fornøjelse!," blev der svaret. Med en blinkende smiley.

"Må jeg sætte mig her," lød en stemme.

Morten kiggede op.

"Ja, naturligvis."

"Det kan være, du er på vej af sted. Så er det ligegyldigt. Ville lige høre dig om noget," sagde den høje, lidt kraftige pige, der stod over for ham med en fyldt salatskål.

"Næ, skulle op og have noget dessert eller kaffe eller noget. Har lige sludret lidt med en anden," sagde Morten.

"Sæt dig bare. Et øjeblik – kommer straks".

Han gik op til kaffeautomaten og kiggede ned på kvinden, der sad med ryggen til.

Nydelig pige. Men nu var Morten jo heller ikke den, der dumpede en kvinde ved første øjekast. Han kunne se kvaliteter hos de fleste.

Stine – for det hed kvinden, der havde sat sig ved bordet hos journalisten – kiggede også op mod manden uden navn.

Han havde en flot krop, syntes hun. Lidt lange lemmer, men ingen tvivl om, at han både var stærk – og moden. Han havde et halvlangt lyst hår. Det klædte ham. Og en god røv.

Ikke dårligt. Når enden var god var alting næsten godt. Sådan var det tit, mente hun.

Morten balancerede ned med en fyldt kop kaffe. Kagen havde han droppet. Der skulle også arbejdes. Det kaldte hjemme på redaktionen, for vejret var alt for godt til at sidde for længe efter fyraften.

"Hejsa igen," sagde han og gengældte kvindens smil.

"Jeg hedder Morten," sagde Morten og gav hånd. Måske lidt akavet, men man kunne lige så godt hilse høfligt, selv om det blot var et kort, tilfældigt møde.

"Du er journalist, ikke...ja undskyld. Jeg hedder Stine," sagde kvinden.

Han ville vurdere hende til at være på alder med Josephine og mange af de andre kvinder, der gik her på universitetet. Nok midt i tyverne.

Hendes figur var lidt anderledes. Hun var høj, men tæt. Kun et halvt hoved lavere end Morten.

Hun havde i hvert fald større bryster end Josephines små C-skåle. Hun var i en blomstret kjole med kavalergang.

Det var en distrahering, der kunne slå Josephines top, men Morten måtte hellere besinde sig. Det var ikke sikkert, alle kvinder var lige så overbærende med hans blikke, som Josephine havde vist sig at være.

Morten bekræftede og fortalte, hvad han havde lavet på universitetet.

Hun kiggede intenst på ham – direkte i øjnene – og fortalte, at hun læste kommunikation. Faktisk ville hun gerne have været journalist, men hun var ikke kommet ind. Hverken i Odense eller Aarhus.

"Hvad med RUC," spurgte Morten.

"Er du ikke fra Sjælland," tilføjede han nysgerrigt og smilende. Selv var han fra Horsens, så hans accent var svær at spotte. Det var Stines ikke, selv om hun var ung og moderne. Både i stil og sprog.

"Jo. Vordingborg," smilte Stine.

"Men det er også fint nok at læse kommunikation. Nu må vi se om jeg alligevel bliver journalist en dag," sagde hun.

"Alt kan læres," sagde Morten.

"Og hvis man bare tror på tingene, så kan de blive virkelighed før end man tror," tilføjede han.

Hendes blik borede sig lige igennem ham. Det kan godt være, hun var interesseret i lige at snakke lidt med en rigtig journalist, men hendes videbegærlighed stak dybere. Måske ligefrem til begær, tænkte Morten.

Overfortolkede han. Han måtte besinde sig.

Stine havde siddet og kigget længe på Josephine og Morten mens de havde snakket. Hun kunne sagtens regne ud, at det var en journalist – og hans fotograf – der var på arbejde.

Hun havde aldrig set Morten før. Han var jo ingen stjerne. Ingen lokal-kendis som dem fra den regionale tv-station, som hun ind imellem stødte på. På skærmen og lidt i bybilledet. Men han var nu sød nok, og det var et ægte ønske om at få nogle hurtige karriere fif, der fik hende til at overvinde sig selv og opsøge den fremmede ved bordet i kantinen.

Det var også altid en god træning at overvinde sig selv. Stine var nemlig lidt genert anlagt, hvem der så lige ville tro det om den festlige og frodige kvinde. Men hun trodsede sin skyhed, både når hun stillede spørgsmål i auditoriet, gik løs på sine opgaver med flid og entusiasme eller henvendte sig til fyrene på de diskoteker, hvor hun egentlig mente, hun var for gammel til at komme.

Det gav selvtillid. Det kunne også give lidt kildren både i den øverste og nederste etage. Og ja – noget pik blev det skam også til. Efter diskoteks-besøgene, forstås.

Score-mulighederne i auditoriet var begrænsede. Men ikke umulige. Det havde hun erfaret.

Morten nippede til sin varme kaffe. Han bladrede i notaterne. Stine spiste.

Hans tanker smuttede for en stund tilbage til Josephine, og en snigende liderlighed ramte ham. Der var ingen aircon i kantinen. Og der var varmt.

Han rystede sin t-shirt lidt ud fra kroppen. Kiggede over på Stine. Hans øjne vandrede fra hendes mørke, halvlange hår ned over hendes ansigt med de tindrende øjne....til hendes barm.

"Du er da en god iagttager," smilte hun.

"Undskyld. Ja, jeg burde nok holde mine øjne for mig selv. Må hellere få noget fornuftigt fra hånden," sagde Morten. Med ægte anger.

"Det gør da ikke noget. Hvilken kvinde kan ikke lide at blive kigget på. Når det er på den måde...."

"Den måde?," spurgte Morten.

"Begærligt. Jeg kan se det på dig. Det kan godt være, jeg ikke har gået på journalisthøjskolen i fire år, men lidt menneselig research har jeg nu lært..."

Hendes tunge gled ud mellem hendes naturlige læber. De fugtede hendes mund mens hun rodede tænksomt rundt i resterne af salaten i skålen.

Stine trak også ud i sin kjole. Hun sagde, at der var godt nok varmt. Morten kunne se stropperne på hendes sorte bh. Og han kunne mere end ane det, skålene rummede. Toppen af det fyldige indhold.

"Det er dejligt, at jeg ikke har flere timer i dag. Nu vil jeg bare slappe af," sagde hun.

Varmen drønede rundt i hendes krop. Liderligheden svulmede i hende. Det var meget hensigtsmæssigt, at han ikke kunne gennemskue hende. Eller lige kigge op under kjolen.

"Hvad med dig?" Hvad skal du nu?"

Morten blev flået ud af sine tanker.

"Du virker lidt fraværende.... Jeg tror, jeg har kuren. Du skal lige læse lidt op på tingene. Kom med op i biblioteket. Der er både køligt og lærerigt," sagde Stine.

Hun rejste sig hurtigt. Stolen væltede bagover, og de andre i kantinen kiggede.

Hun bøjede sig ned for at rejse stolen op, og da Morten så endnu mere af hendes fyldige bryster, var han overbevist om, at hvad der end ville ske – eller ikke ske – i biblioteket – måtte han give det en chance.

Han rettede på sine bukser. Det var ikke til at vide, hvad hans tanker kunne sætte i gang, og der var et stykke hen til trappen.

"Vi tager trappen. Det er godt med noget motion," sagde Stine, som gik forrest. Hendes kjole nåede ned til under knæene. Hun havde smukke, brune ben – trods den kolde og solfattige forsommer – og Morten fulgte hendes former så langt øjet rakte.

Hun kunne ane, hvilken retning hans blik havde. Det gjorde godt. Hun forestillede sig, hvordan hans blik var hænder, der kærtegnede hendes krop.

Ved den anden repos tog han fat i hende. Bagfra.

Han pressede sin krop ind mod hendes i et hidsigt overraskelsesangreb. Stine strittede ikke imod, og hans hænder befamlede hende grådigt på bryster, mave og nede i hendes skød.

Han kyssede hende i nakken og stønnede.

"Åhhhhhh, jeg vil have dig. Tage dig...." Hun mærkede en bule mod sin bag.

"Ikke her....kom...jeg vil også have dig...men ikke her. I biblioteket..". Hendes åndedræt var ujævnt, og hun løb op ad trappen med Morten halsende efter som en buk efter en hind.

Der var køligt i biblioteket.

"Shyyyyhhh," sagde Stine lige inden de gik ind gennem døren. Det var åbenbart obligatorisk at holde kæft på et bibliotek. Også i 2014. Det var længe siden, Morten havde besøgt et bibliotek på en højere læreanstalt.

Der var ikke helt tomt. Der sad tre-fire kvinder – naturligvis – og talte sagte ved et bord forrest i lokalet. De havde en termokande og kopper mellem sig.

De smilede og sagde hej. Næsten uhørligt.

Stine hviskede til Morten.

"Der er ingen bibliotekar før klokken et. Kom. Kom med."

Morten havde naturligvis aldrig været der før, men der måtte være en mening med, at Stine ville have dem derhen, hvor de gik.

Pigerne havde vist kigget fra deres plads ved bordet, men Stine – og Morten lod som ingenting.

Hun tog hans hånd, da de var drejet et par gange, og hun førte ham i lydløst løb ned i bunden af biblioteket. Stillede sig med front mod ham, og han kastede sig ind mod hende.

"Jeg vil have dig. Jeg vil have din fisse," stønnede han.

Hans tilbageholdenhed var forduftet, og han løftede op i Stine bryster. De var lige ved at hoppe ud over kanten på den mørkerøde kjole.

Hans næse blev presset ned i revnen mellem Stines bryster, og snart efter mødtes deres mund i et heftigt kys.

"Jeg vil mærke din fisse....", sagde han og klemte igen uden på kjolen. Morten fumlede lidt med hendes kjole, og hans ene hånd røg op under kjolen. Han ramte hendes mis. Pressede sin hånd mod hende så godt han kunne lige her i stående position.

Det var utroligt, tænkte han. Der sad mennesker ikke langt herfra, og alligevel var han i gang med at berøre en kvinde på hendes mest intime dele. I det offentlige rum.

"Vent....," sagde Stine og frigjorde sig. Hun trak op i kjolen og smuttede sine trusser af. Lagde dem på en hylde. Det var vist nogle bøger, der handlede om den grundlovsgivende forsamling. Morten havde lyst til at følge andre love, og da Stine trak op i sin kjole og blottede sin mås, var det oplagt, hvad han måtte.

Det var så længe siden, han havde haft en fisse mellem sine hænder, så han plantede klør fem fra hendes baller og ind under hendes fisse. Han mærkede straks de svulmende, fugtige kønslæber, og da hans hånd gled helt ind, fik han også en forsmag på, at det var en dejlig trimmet mis, hun havde. Den virkede korthåret.

Mortens hånd kørte frem og tilbage i hendes revne. Han stønnede.

"Jeg vil varme din kusse op, så jeg kan komme til at kneppe dig. Du skal have min liderlige, hungrende pik lige her," sagde han med sløret blik og lidt hæs stemme.

Stine stønnede også. Det tændte hende vildt at tænke på, at der kunne komme nogle og se, at hun stod splitternøgen her. Med en mand. Hun var ret sikker på, at bibliotekaren ikke kom her i frokostpausen. Det havde hun aldrig oplevet. Og instituttet – inklusive biblioteket – var jo ikke så stort.

En bibliotekar ville være skidt. Men nogle medstuderende, der fik en oplevelse, ville være tåleligt. Liderligt. Belejligt ligefrem, tænkte hun.

Det var dejligt at se Mortens boblende begær. Se, hvordan hun kunne få en fyr i ekstase. Hendes lyst var åbenlys for enhver, der plantede noget i hendes revne lige nu. Også selv om hun havde fået noget for nylig.

Stine havde en bolleven, hun gik på semester med. Ikke noget, der skulle blive til noget. Andet end sex.

Det var der faktisk ikke for meget af i livet. Det gjaldt om at tage det, man kunne lide. Kræsenhed skulle der også til. Men lige nu var Stine sulten.

Hun pressede sin fisse mod Mortens hænder. Hans ægte, indestængte liderlighed fik det nærmest til at drive fra hendes fisse.

Derfor hev hun beredvilligt kjolen af, så hun stod i sandaler og bh. Hendes kortbarberede trekant – venusbjerget var dækket af lidt hår mens læberne var glatte – stod nu klar og indtagelig, og da Morten så det, slap hans hænder hendes røv og fisse, og han satte sig ned og lod tungen komme i gang.

Hun havde fat i hans overarme, og hans lange, lyse hår kørte mod hendes buttede mave. Hans næse nærmest "næsebollede" hendes revne, mens han søgte helt derned med tungen, hvor han kunne smage hende helt.

"Du har sådan en dejlig, frodig, liderlig krop, der bare skal have noget pik," brølede Morten, som rejste sig op og flåede sit bælte op. Han kiggede hende i øjnene. Hun smilte. De kyssede.

Han var ikke karrig med at blotte sig.

Da han havde smidt sine bukser, røg hans t-shirt, og så stod han med en stiv pik i trusserne.

Morten var egentlig endnu pænere uden tøj, tænkte Stine. Hans ansigt var nemlig ikke klassisk kønt, men som han stod der – høj og ikke vildt muskuløs – lagde hun mærke til hans flotte brune hud og hans hårløse krop. Jo, måske var der en smule lyse hår på brystet, men det kom ikke i nærheden af den manke, han havde på hovedet.

Hun trak sig hen sig til. Kyssede ham. Smagte sig selv. Hev ud i hans trusser og tog fat om roden på hans stive pik.

"Ja, jeg er heller ikke nybarberet...man ved jo aldrig hvornår man skal," sagde Morten...og grinede af sin egen erkendelse.

Stine kiggede ned. Der var en trimmet, lys behåring omkring roden, og der var vist også lidt "krims-krams" på nosserne. Hun tolkede hans udsagn på den måde, at han plejede at være glat.

"Hår kan være godt. Min fisse er da også lettere bevokset. Et ønske fra min bolleven...hvad siger du....?"

Morten kiggede ned, og mens han så hvordan Stine bearbejdede hans pik som en tænksom pige, der drejer en blyant mellem sine fingre, blev han grebet at ønsket om at bore pikken op i hende.

Den var kun et stød fra hendes fisse. Han tog fat om hendes hofter. Trak hende hen mod sig.

"Nej, nej, nej," lo Stine.

"Jeg knepper aldrig på første DATE," sagde hun og hægtede sin bh af. Hendes bryster var endnu større og endnu dejligere i virkeligheden end skjult bag stoffet, og hun satte sig ned og klemte hans pik ind mellem de to E-skåls-store bryster.

Morten stønnede.

"Klem om min liderlige pik. Ælt mine tunge nosser. De er så spermfyldte," sagde han. Måske lidt for højt.

Stine sad med spredte ben, og hendes fyldige fisselæber var spredt. Så meget kunne Morten se fra sin opretstående position. Hun kørte hans pik helt op – eller sig selv helt ned – så hun også kunne få spidsen af pikken i munden.

Hun sugede på hans spændte hoved, og hun lavede en god gang biblioteks-workout ved at sidde på hug og rejse sig lidt op og sænke sig igen. Igen og igen. Heldigvis. Det gav lidt syre i benene, men det gav pik i munden. Ikke dårligt.

Stine havde lidt svært ved at tro, at det her var virkelighed. Måske var hun bare alt for pæn.

"Hvad har du lyst til at lære her på biblioteket," sagde Stine mellem to dyp – og slik.

"Jeg vil lære at knalde dig," sagde Morten og hev fat i hende. Utålmodigt.

"Min pik er så liderlig efter at mærke en blød, våd, villig, kvindekusse," sagde han og hev endnu hårdere i hende.

Stine rystede på hovedet.

"Du må gerne mærke den. Men så bliver det sådan her," sagde hun og pegede ned.

"Læg dig. Sut mig", beordrede hun, og han lagde sig ned på det kølige linoleumsgulv. Kulden aftog hurtigt. Blev afløst af den boblende liderlighed, der strømmede med endnu større kraft, da han kiggede op i hendes udspilede fisse.

Han slikkede først blidt, men hurtigt grådigt i hendes køn, og da hun lagde sig hen over ham og tog hans pik i munden, kneppede han hende der.

Hans hænder ragede på Stines lår, omkring hendes baller, hendes trimmede kussehår, kildede hendes numsehul og æltede hendes frække mave.

Hun holdt sig heller ikke tilbage.

Hendes tunge var i et stort område på hans underliv, og selv om han ikke var blevet barberet de seneste par uger, holdt hun sig ikke tilbage for at sluge ham med hud – og hår og saftigheder.

Når hun slap hans pik og trak sig lidt tilbage, var der tråde af forsperm, der fulgte med. Det faldt ned – koldt og lækkert – på toppen af hans pik, så hun kunne slikke det af. Slikke det lige som resten af hans pik. Den var lidt over gennemsnittet af sådan nogle pikke.

Og større end hendes bollevens. Og ældre.

Det var fantastisk at blive bollet på biblioteket. Det var længe siden, Stine havde prøvet det. Og det var ikke i Aalborg. Og hun blev vist heller ikke bollet dengang hjemme i Vordingborg. Men hun blev taget – på.

Det var noget helt andet det her. Det var hed, spontan sex med en mand, hun lige havde mødt, på et sted, hvor det var ret forbudt.

Mortens tunge var utålmodig... Det var Stines fisse egentlig også.

"Lad mig..." sagde han, og hun kunne have gjort hans sætning færdig uden at han havde åbnet munden.

"Nej, lad mig," sagde hun og begyndte at spille hans pik og slikke Mortens pikhoved med en voldsom kraft.

"Jeg vil se, hvor meget opsparet saft og kraft du har til en lille nysgerrig universitets-dulle," sagde hun og kælede med hans krop de dejligste steder.

Det kan godt være, at han havde fantaseret om Josephine til sidst i interviewet, men Stine var også en god ambassadør for dem, der gik på universitets humanistiske fakultet.

"Slik mig og gnid min store, spændte klit mens jeg sutter dig," stønnede hun meget højt. Kunne de høres?

Det ville ikke gøre hende noget, og tanken om, at hendes åbne kusse mellem de spredte ben ville blive overrasket af studerende fra 2. semester, overtændte hende.

Hun kom brusende i en orgasme.

Sank ned. Holdt en pause. Helt slap. Men hun måtte jo videre. Udløsninger kommer ikke af sig selv.

Stine kravlede af Morten.

"Rejs dig op," beordrede hun. Morten gjorde, som hun sagde.

De stod nøgne over for hinanden. Her i biblioteket. Det var lidt vildt.

Stine bøjede sig ned og tog igen hans pik i munden.

"Sprøjt i mig," bad hun og havde et fast greb om den.

Hun kiggede op på ham, og med de øjne var det umuligt ikke at efterkomme hans ønske.

Morten skulle ikke bruge lang betænkningstid, inden han overgav sig til sin orgasme.

"Åhhhh, åhhhhhh, åhhhhh," brølede han. Det var ikke søgt. Det var ægte, for han havde fået masser af udløsninger siden Annette skred, men det var første gang i måneder, han var kommet i en kvinde.

Hans rigelige spermportion boblede ud af Stines mund. Hun slugte noget, hostede andet op.

Det landede på gulvet i klatter. Først hvidt. Senere gennemsigtigt.

Morten var ved at synke i knæ. Han var lidt udmattet.

"Jeg håber, du har fået noget godt med hjem fra dit besøg her på uni," sagde Stine og tørrede sig om munden med håndryggen. Hun greb ud efter hans trusser og tørrede sig igen. Også hænderne.

"Værsgo" sagde hun.

Morten tog den nærmeste bog, han kunne finde. Måske ikke pænt at gøre det her. Hvem husker ikke, da Poul Nyrup rev Anders Foghs bog i stykker fra en talerstol.

Morten nøjedes med at tørre sin pik af på side....231 var det. Han bed ikke mærke i, hvad bogen hed.

"Øjeblik. Skal lige finde en kuglepen".

Han rodede i bukselommen på bukserne, der lå smidt på gulvet.

"SPERM. TAK TIL STINE!" skrev han med versaler.

Han klappede bogen sammen.

"Tak, Stine. Det var en dejlig lektion. Vi skal måske finde ud af noget mere journalistisk undervisning en anden gang."

Hun smilte. Gav ham et stille kys.

"Det håber jeg. Jeg vil virkelig gerne være journalist, og jeg vil gøre en del for at lære det," sagde hun.

De forlod bibliteket stille og roligt. Bibliotekaren var kommet tilbage og sad ved sin computer ved disken.

"Hej med jer," sagde hun stille med et smil.

"Hej-hej," sagde Morten. "Du skulle bare vide," tilføjede han helt stille henvendt mod Stine.

De smilte også til de fire unge kvinder ved bordet.

Stine tog sig til sine kinder: Blussede hun? Svedte hun? Kunne de gennemskue hende?

Hun håbede. Det kildede også så dejligt, og hun havde jo stadig en helt eftermiddag for sig selv.

Morten sagde hej til hende.

Han skulle tilbage på redaktionen og arbejde.

Der var en historie, der skulle skrives, og nye kapitler i liderlighedens grundbog, der skulle forfattes.

Thank you for rating this article.