Ud over Bill Evan og et malerstillads er der kun arbejdslampen der, med sine 500 W, forstærker fornemmelsen af ensomhed. Resten er hvidt rum.
Nymalet fra gulv til loft.
Jeg er træt.
Ni timers hårdt arbejde hvor eneste kontakt med omverdenen er 3 vinduer.
Og så er der brændeovnen naturligvis. Min eneste varmekilde der med regelmæssige mellemrum bliver fodret og kvitterer med en buldrende varme. En varme der har fået det meste tøj af kroppen.
Kun bukserne er tilbage. Praktisk. Når man maler.
Jeg skruer op for musikken og sætter mig på gulvet med ryggen op ad væggen. Lukker øjnene og lader lyden af tangenternes blide anslag mod strengene fylde.
Så ringer hun.
Om det er i orden hun kommer hjem nu og ser resultatet.
Hun er påvirket. En konstant talestrøm flyder ud af telefonens lille højtaler som sød honning. Hendes rare, lidt dybe stemme giver mig gåsehud når jeg trykker telefonen hårdt mod øret og lader tomrummet mellem ørerne fylde med lyd.
Hun lægger på og jeg lægger et par store knuder i ovnen, smider tøjet og går på opdagelse i køleskabet.
Når man stort set ikke har spist noget en hel dag har øl en behagelig indvirkning; man slapper af. Når man samtidig går nøgen rundt i lejligheden kan man godt blive lidt opstemt. Især når damen med den mørke, sexede stemme kommer hjem lettere beruset.
Jeg drikker halvdelen af min øl og går i bad.
Hun er stadig ikke kommet da jeg er færdig, så jeg svøber håndklædet om lænden og skynder mig ind for at finde noget passende musik hun kan entrere til.
Det blev Stan Getz der med sine lækre bossa rytmer får lov at lægge bunden.
De første blide toner af The Girl From Ipanema er lige kravlet ud af højtalerne da hun kommer ind af døren.
Hun går ikke, hun fejer hen over gulvet, elegant dansende på bare fødder med armene over hovedet og vred i hofterne.
Hun danser lige over i min favn og giver mig et knus. Et knus lidt længere end normalt. Og lidt kærligere.
Hun er behageligt påvirket af spiritus og da hun igen begynder at vride hofterne i takt til musikken kaster vi os ud i en stille dans.
Gennem den tynde kjole kan jeg mærke hendes krop. Blød, fyldig. Rigtig kvinde.
Jeg fornemmer en spirende interesse bag håndklædet som er ved at løsne sig. Dårlig timing, ikke ødelægge den gode stemning.
Nummeret slutter og hun vrider sig løs. Smiler. Tak for dansen.
Så går hun lidt rundt og kigger på maleriet mens hun snakker om den reception hun har været til. Jeg lytter ikke rigtig efter. Nyder bare stemmen og hendes yndefulde bevægelser.
Hun kravler op på stilladset mens talestrømmen fortsætter.
Jeg følger efter med min øl. Beundrer hendes smukke fødder. Den røde neglelak og de tynde ankler som jeg forelskede mig i for mange år siden. Talen ebber ud og hun bøjer sig ned efter min øl, tager en slurk og med et glimt i øjet vipper hun flasken langsomt så små sjatter af øl lander i mit hår.
Hun fniser hysterisk. Det er nu der skulle trædes i karakter.
Jeg griber fat om hendes ene ankel og med et fast tag lykkes det mig at få hende gelejdet ned af stilladset. Desværre løsner håndklædet sig og min autoritet får et mindre knæk.
Hun bliver mere medgørlig. Stiller sig med front mod stilladset og skubber sig bagud så bagdelen stritter mod mig - svingende fra side til side i bløde Bossa buer.
Jeg trækker kjolen op og to runde, bløde baller åbenbarer sig. Kun dækket af en minimal trusse der skødesløst og halvhjertet forsøger at dække herlighederne.
Så fjerner jeg forsigtigt trussen. Det er ikke noget stort indgreb men jeg kan fornemme det har indvirkning på hende. Hendes bevægelser bliver langsommere. Mere intense. Forventningsfulde.
Hun retter sig op mens jeg mine hænder udforsker de bløde former. Strækker sig og tager fat i det øverste gelænder mens hun vrikker i halv takt. Langsomt og lækkert.
Hun følger mig med øjnene og et frækt smil. Jeg stiller mig lige bag hende og presser min nøgne krop mod hendes ryg. Helt tæt.
Så tæt at jeg kan kysse den fine, varme hud i nakken med de små bløde dun. Jeg tager fat i hendes hår og trækker hovedet lidt tilbage så jeg kan nappe og hviske i hendes øreflip hvor dejlig hun ser ud. Samtidig løfter jeg op i hendes kjole. Langsomt så det tynde stof kan kærtegne hendes gåsehud.
Et lille suk og kjolen ruller ned igen. Lynlåsen og den lille knap øverst kræver al koncentrationen. Begge dele er medgørlige. Hun slipper sit tag, lader armene falde ned langs siden og mens jeg kysser hendes nakke og hals får jeg listet kjolen fri af hendes skuldre så den glider ned og lægger sig blidt om hendes bare fødder.
Mine hænder fortsætter deres vandring ned til taljen. Dette dejlige sted på kroppen hvor underlivet starter og hvor man med en fast hånd kan vise hvem der bestemmer. Jeg trækker hende lidt baglæns og presser min forventning mod hendes baller mens jeg bøjer mig ind over hende, åbner den stropløse brystholder og lader den falde ned til kjolen.
Så står hun der - nøgen og dejlig. Oplyst af det varme skær fra brændeovnen og med kroppen let duvende i takt til musikken. Jeg fjerner tøjet ved hendes fødder og går lidt tilbage og nyder hende. Hun har spredt benene men hænderne holder stadig fast om stilladsets gelænder. Det ubekendte X.
Jeg kigger mig om og finder den brede malertape. Så kravler jeg op på stilladset og lægger mig på knæ foran hendes ansigt så jeg er svær at komme udenom.
Hun snapper ud efter den og mens jeg taper hendes håndled fast til stilladsets leger hun dovent med ilden. Som om hun har oceaner af tid og virkelig har i sinde at udforske det hun har fået i munden. Koncentrationen er til at tage og føle på.
Jeg river mig løs. Mentalt og fysisk. Nu er det hendes tur til at mærke den maskuline kærlighed.
Hvordan skal man beskrive hændernes vandring over en dejlige kvindekrop der står udspændt op af et stillads. De bløde bryster der hæves op, får en ny og yngre form men med erfarne brystvorter der villigt bliver hårde og følsomme og ved den rette berøring sender ophidsende signaler til både hjerne og underliv. Den bløde mave der strækkes lidt ud så den lille top forsvinder og efterlader en lige vej ned til kroppens centrum. Ned til der hvor det bliver alvorligt og som man derfor undgår og drejer udenom. Søger bagom. Om til den dejlige runde bagdel der bydende stritter lidt bagud: Se mig, rør mig, smæk mig. Gør med mig hvad du vil, men gør det ordentligt.
Lyden af det første klask, da hånden rammer det bløde kød, giver genlyd i det tomme rum. Den for lov at forsvinde helt før jeg slår igen. Jeg finder en rolig takt, slår ikke hårdt men fordeler slagene på begge baller så de klædeligt rødmer i takt.
Vejrtrækningen røber hende og jeg stopper. Kysser hendes ryg mens jeg presser mig på bagfra. Lader hende mærke mig mens mine hænder gentager sin vandring fra før, men denne gang er det alvor og jeg fortsætter med forsigtighed mod vulkanens centrum. Forcerer den lille stribe af fine bløde hår, åbner de yderste skamlæber og har nu fri adgang til den dejlige våde have.
Overraskende våd. Så våd at jeg har nemt ved at orientere mig og finde knappen der skal trykkes på mens jeg forbereder et bagholdsangreb.
Det kommer pludseligt og voldsomt og hendes små skrig bliver hængende i luften mens det blander sig med lyden af mine hofter der slår mod hendes varme baller.
Hun ligger hovedet tilbage mod min skulder og hendes skrig: "mere, mere" giver genlyd i mit hoved mens jeg forsøger at fastholde hende uden at slippe knappen.
Og så sker det. Lige som man tror at lykken varer evigt starter der en kædereaktion som ender i en eksplosion og derefter en underlig tomhed.
Men også en mæthed.
Og en forundring over at det aldrig holder op.
