Lea Christensen var en af de sværeste kvinder i Danmark at komme tæt på. Hun var altid omgivet af bodyguards, når hun en sjælden gang imellem var ude til møder, men det meste af tiden befandt hun sig i skjul, i sin store strandvejsvilla, som var omgivet af mure, overvågningskameraer og bevæbnede vagter. Jeg måtte derfor være kreativ. Det lykkedes mig at aflytte hendes mobiltelefon, og ved at aflytte hende gennem længere tid, fandt jeg ud af, at hun hver søndag bestilte en ung escortpige fra Copenhagen Courtesans. Hun ville have en ny pige hver gang, og hun ville kun have helt unge piger, som lige var startet i branchen.

Jeg tog derfor arbejde ved Copenhagen Courtesans. Der gik et par uger, hvor jeg havde en masse spændende oplevelser med både mænd, kvinder og par, før jeg en søndag, lige over middag, blev ringet op af chefen. Han spurgte, om jeg ville tage en særlig vagt samme eftermiddag. Det drejede sig om en særdeles rundhåndet kvindelig klient, som krævede absolut diskretion. Jeg sagde selvfølgeligt ja. Chefen sagde, at jeg skulle tage en tæt latexdragt på, og at jeg ikke måtte have andet med. Ingen taske, ingen pung, intet i lommerne. Kun min dragt. Intet andet.

Klokken 12:45 blev jeg hentet på min bopæl af en sort Mercedes, som jeg genkendte som en af Leas tre biler. Der var en chauffør og to vagter i bilen. Vagterne kropsvisiterede mig, før jeg satte mig ind i bilen. Så kørte de mig ud til Leas villa, ind gennem porten og op til garagen. Her førte de mig gennem en dør, gennem et bryggers og hen til en trappe. 'God fornøjelse.' Sagde en af vagterne, før han skubbede mig ned af trappen og låste døren bag mig.

Mit hjerte hamrer, da jeg går ned af trappen. Jeg er nervøs. Jeg har ikke min pistol med. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle foregå på denne måde. Jeg når ned af trappen og åbner en tyk, lydisoleret dør. I rummet bag døren sidder Lea på en bred, sort seng med rød læderpolstring. Hun er ikke iført jakkesæt, men tætsiddende, delvist gennemsigtigt latex. Hun smiler fornøjet, da hun ser mig, og vinker mig hen til sig. Jeg lukker døren bag mig og går lidt tøvende hen til hende.

'Jeg er vild med din dragt.' Siger hun, idet hun prøvende giver min røv et klem. 'Du har en dejlig fast røv, et par struttende ungpigebryster, smukke øjne, og dejligt store læber. Du er en meget smuk pige. Vil du være lidt sød ved en rig, gammel kvinde som mig?' Jeg nikker og smiler. 'Intet vil give mig større glæde, Frue.' Hun smiler, tydeligt tilfreds med min underdanige attitude. 'Godt, min pige. Hvis du tager dig godt af mig, så tager jeg mig godt af dig.'

Jeg skal nok tage mig godt af dig, Lea, rigtigt godt, tænker jeg. Men jeg siger ikke noget, jeg smiler bare og nejer. Hun smiler. Så lægger hun sig tilbage på den brede seng, som tydeligvis er bygget til sexlege. Hele kælderrummet ligner et bordel eller en svingerklub. Det er OK, jeg føler mig tryg og godt tilpas i sådanne omgivelser. Hendes gennemsigtige latexdragt afslører, at hendes fisse er glatbarberet. Dragten har en lynlås i skridtet. Hun spreder kælent benene, så jeg kan se al hendes herlighed.

Da jeg tager et skridt hen mod hende, presser hun sin støvle mod mit bryst. 'Ikke så hurtigt, min pige. Kys min støvle.' Siger hun. Jeg adlyder uden ord. Da jeg har kysset støvlen, presser hun den mod mit bryst. Flere gange. Som om hun ønsker at mærke hvor fast eller blødt mit bryst er.

Hun smiler. 'Jeg kan huske, dengang mine bryster var så faste og struttende.' Klukker hun. 'Fruen har helt fantastiske bryster. Enhver ung kvinde må være misundelig på Fruen.' Svarer jeg. Det er sandt. Hun har et par store, særdeles fyldige bryster. Hendes smil bliver bredere. Hun nyder tydeligt min smiger. Det er godt, tænker jeg. Jo tryggere hun føler sig sammen med mig, jo mindre vil hun være på vagt, når chancen byder sig.

'Dine ord er yderst elskværdige, min pige. Men jeg er en gammel kone, og selv om kirurgi, silikone og botox hjælper på det, så er jeg langt fra lige så smuk som dengang jeg var ung.' Siger hun, med den dyb melankoli i stemmen. 'Så tør jeg næsten ikke tænke på, hvor smuk Fruen var i sine unge dage.' Siger jeg og kigger påtaget genert ned i gulvet. 'For den dag i dag, er Fruen en af de smukkeste kvinder, jeg nogensinde har set.'

'De ord, der kommer over dine læber, er næsten lige så smukke som læberne selv.' Siger Lea, idet hun lægger sig tilbage på sengen og spreder sine ben indbydende. 'Kan du mon bruge de smukke læber, til at tilfredsstille mere end blot mit ego?' Jeg nikker koket og ydmygt. Så går jeg hen mod hende. Jeg er forbløffet over den drejning tingene har taget. Jeg har hadet Lea gennem mange år, jeg har fantaseret om at dræbe hende, hver eneste nat, siden min mand døde. Aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg skulle opleve hende på denne måde.

Jeg tager fat om hendes lægge. Jeg kan tydeligt mærke hendes varme gennem den tynde latex. Jeg har altid set hende som et monster. Nu mærker jeg, at hun også er en kvinde. En kvinde med behov. Og det er mit held. Jeg læner mig ind over hende. Jeg kan dufte hendes køn gennem dragtens lynlås. Hun er ophidset. Hun stønner og vrider sig på sengen, mens jeg langsomt – drillende langsomt – sænker mit hoved ned mod hendes skræv.

'Hvad venter du på, min pige?' Hvisker Lea utålmodigt. Jeg sukker dybt, før jeg tager med lavmælt, respektfuld stemme. 'Fruen er en gudinde. De smukke, svulmende, glatbarberede skamlæber, og den fyldige nektar der siver ud mellem dem, giver løfte om en nydelse mere intens end noget jeg nogensinde før har oplevet. Jeg må nærme mig langsomt. Men ærefrygt og respekt.'

'Jeg er så liderlig. Jeg vil mærke dig. Nu.' Siger Lea, med utålmodig og insisterende – næsten bedende - stemme. Det glæder mig, at hun er så utålmodig. Hun tror nok, at hun har kontrollen fordi hun har betalt for mig, men det er mig der bestemmer hvornår hendes lyster bliver tilfredsstillet. Det er mig som har magten. Hun ved det blot ikke endnu.

Jeg trækker forsigtigt hendes underliv mod højre, så hun må dreje sig, for at lægge på langs med sengen. Hun gør det, selv om det udsætter hendes nydelse. Det er mig der bestemmer stillingen. Jeg kravler op på sengen, så jeg sidder på hug mellem hendes ben. Hun stønner af forventning, da jeg langsomt lyner lynlåsen ned, så der bliver fri adgang til hendes køn. Skal jeg gøre det? Skal jeg give nydelse til den kvinde jeg hader over alt i verden? Jo, det beslutter jeg mig for. Hun vil tids nok få sin straf. Og når hun er svækket af orgasmen, vil jeg få min chance.

Hun brøler af nydelse, allerede da hun mærker mit åndedræt mod sit skræv. Hun dufter godt. Hun har tydeligvis vasket sig grundigt, ja, måske ligefrem parfumeret sit køn for mig. Jeg kysser let hendes ydre skamlæber. Hun stønner igen og hele hendes krop skælver. Så giver jeg los. Jo, jeg hader Lea for det hun har gjort, men hun er en kvinde, med en kvindes krop, og den krop fortjener at blive tilfredsstillet en sidste gang.

Jeg slikker hendes skamlæber, helt nede fra hendes mellemkød og op til hendes skambe. Jeg lader tungen følge fugerne mellem hendes ydre og indre skamlæber, op, rundt, ned, rundt, igen og igen. Så finder min tunge hendes klit og kører i små cirkler rundt om den, før jeg presser min flade tunge direkte mod den. Hun brøler af nydelse. Jeg trækker tungen tilbage, lader den finde den dybe, fugtige revne mellem hendes indre skamlæber, fører den ned til hendes våde tunnel, lader en spille ud og ind og rundt langs de varme vægge, før den atter finder op til hendes klit.

Jeg gentager mønstret. Igen og igen, hurtigere og mere intenst hver gang. Hun vrider sig som en vanvittig på sengen, brøler af nydelse, mens hun sparker helt afsindigt med benene Pludseligt skælver hendes krop voldsomt. Det er som om, at hver en muskel i hendes krop spændes. Hun brøler som en vild løve, så højt og længe, at hendes stemme til sidst bliver til en rusten rallen. Så kollapser hun på sengen, mens hun gisper efter vejret.

'Åh gud, det var vidunderligt. Jeg har aldrig mødt nogen, der kunne give nydelse som dig. Min skede sitrer. Jeg har aldrig oplevet noget lignende før.' Stønner og sukker Lea, med en stemme der så blød som smør, mens hun roligt 'Hvad hedder du? Jeg vil have, at du skal kommer her næste søndag også. Du er jo,,, vidunderlig.' Selv om jeg hader Lea, føler jeg mig stadig smigret af hendes ord. Jeg ved, at hun har været sammen med hundredvis af forskellige unge piger. Inger er, så vidt jeg ved, blevet inviteret til at besøge hende to gange.

'Jeg hedder Ditte, Frue.' Siger jeg, idet jeg læner mig ind over hende og kysser hendes svedige pande. Så kysser jeg hendes læber. De er bløde og smager godt. Hun er faktisk en dejlig kvinde, hvis bare hun ikke havde været sådan et dumt svin. Jeg kysser hende og ager hendes kinder, mens hun langsomt kæler med sit køn. Hun får endnu en orgasme. Ikke en voldsom og intens orgasme, men en lille, behagelig efterorgasme, som tilfredsstiller den sidste lyst i hendes velskabte krop. Nu er tiden kommet, tænker jeg. Det er nu eller aldrig.

'Ditte. Det er et smukt navn. Det vil jeg huske. Vidste du, at det kommer fra det latinske Dorothea, som betyder Guds Gave? Hvisker Lea, mens hun ligger på sengen med lukkede øjne og nyder livet. 'Nej, det vidste jeg ikke, Frue.' Svarere jeg med blød stemme, idet jeg bukker mig ned og tager den plastikpose, som står under sengen. Den indeholder nogle lange rebstykker, med kroge for enderne, som jeg kan se passer med sengen. Dem kan jeg bruge, tænker jeg, idet jeg lydløst fisker den op i mine hænder.

Jeg tager rebstykkerne ud af posen og spænder en af dem fra den ene side af sengen, over Leas udmattede krop, og over på den anden side. De passer perfekt til sengen. Lea reagere ikke umiddelbart. Hun ligger med lukkede øjne, og nyder eftergløden efter sine dejlige orgasmer. Først da jeg spænder reb nummer to over hende, lader det til at hun lægger mærke til det. 'Hvad laver du?' Spørger hun. 'Det der har jeg ikke bedt dig om, Ditte.'

'Jeg ved det, Frue. Jeg beklager, hvis de ikke behager Fruen.' Siger jeg ydmygt, mens jeg spænder det tredje reb fast over hende. 'Men Fruen er så smuk og uimodståelig, at jeg får lyst til at lege videre. Håber ikke Fruen misbilliger, så vil jeg selvfølgeligt stoppe.' Lea klukker fornøjet. Hun smiler. Hun har nok aldrig før oplevet, at de piger der besøgte hende, tog et selvstændigt initiativ. 'Du har allerede givet mig usigelig nydelse, Ditte. Hvis du kan give mig mere, tager jeg taknemmeligt imod.'

'Fruen gør mig ære med sine smukke ord.' Siger jeg og spænder det sidste reb fast på sengen. Nu vil hun ikke være i stand til at rejse sig. Jeg kan gøre med hende, hvad jeg vil, går det op for mig. Det kribler i min mave. Jeg kan dræbe hende. Nu. Men jeg gør det ikke, jeg kravler op på sengen og presser min krop mod Leas. Hundes store, fyldige bryster føles helt fantastiske og varmen fra hendes krop er dejlig. Jeg begynder at slikke hendes brystvorter gennem det tyde plastik. Lea begynder at stønne igen, mens hun hvisker. 'Åh, det er dejligt. Er der ingen ende på den nydelse du kan give mig, Ditte?'

Jeg har lyst til mere, men det er ikke derfor jeg er kommet. Jeg rejser mig og hopper ned af sengen. 'Jo, Frue, jeg er bange for, at din nydelse ender her.' Siger jeg, idet jeg samler den tomme plasticpose, som før indeholdt de reb der nu holder Leas krop fæstnet til sengen, op fra gulvet. 'Du har fået din sidste orgasme, Frue. Det var en fornøjelse at lære din krop at kende, men desværre har alt godt her i livet jo som bekendt en ende.'

'Ditte, hvad laver du? Hvad har du gang i?' Spørger Lea, med en snert af forvirring og angst i stemmen, da jeg holder plastikposen op så hun kan se den. 'Du er en smuk og dejlig kvinde, Lea, og du har rigtig meget at byde på.' Siger jeg, idet jeg folder plastikposen ud med begge hænder, foran hendes ansigt. 'Men desværre har vi et mellemværende. Mit fulde navn er Ditte Lykke Rastberg. Måske kan du huske min mand, Mads Ehrenheart Rastberg. Journalist?'

'Hvad?' Gisper Lea, som tydeligvis husker min mands navn. Jeg smiler. 'Ja, du husker ham. Du husker nok også, at du fik ham slået ihjel, da han var ved at afsløre, at dit firma, LC Beauty, vaskede penge hvide for Hells Angels?'. Lea ser overrasket ud. Jeg udnytter hendes tøven, til at presse plastikposen ned over Leas hoved. Hun giver et lille skræmt brøl fra sig.

'Men Ditte? Hvordan? Hvordan kunne du gøre det du gjorde, med sådan en ømhed, sådan en intensitet, sådan en... kærlighed?' Hvisker Lea, med hvad vi begge må vide, vil være nogle af de sidste åndedræt hun trækker i denne verden. 'Menneskekroppen er en vidunderlig organisme, Lea. En organisme, som er i stand til så mange fantastiske ting, som kan give så megen nydelse, og som har behov for kærlighed og nydelse.' Svarer jeg. 'Jeg elsker din krop, Lea, men desværre har den bevidsthed der bor i den, valgt at opføre sig som et rigtigt dumt svin.'

'Ditte, jeg indrømmer det, jeg dræbte din mand. Han ville tage alting fra mig. Hvordan skulle jeg kunne tillade det? Men jeg er rig. Jeg kan give dig et behageligt liv. Penge. Beskyttelse. Kærlighed. Jeg er ikke noget dårligt menneske, hvis bare du lærer mig at kende.' Siger Lea, mens jeg holder kanten af posen ud fra hendes hals, så hun kan få luft. Hun må være pinligt bevidst om, at jeg hvert sekund kan række posen stramt om hendes hals, og dermed sende hende i døden. Jeg kan ikke lade være med at smile.

'Du kunne ikke bestikke min mand, og du kan ikke bestikke mig, Lea. Du bruger din rigdom til at dræbe og tyrannisere andre mennesker, og du presser unge piger til at tilfredsstille dig for penge.' Siger jeg, idet jeg mærker beslutsomheden strømme gennem min krop. Jo, jeg føler mig tiltrukket af Lea, men hun fortjener at dø. Det gør hun virkelig. Jeg presser posen fast om hendes hals. Hun prøver at skrige, men hun har ikke nok luft, og hun opnår ikke andet, end at tømme sine lunger for luft og frembringe et lille, patetisk grynt.

'Det var det, Lea.' Siger jeg, idet jeg knæler ned ved siden af hende, så jeg tydeligt kan se udtrykket i hendes ansigt. 'Det var din sidste luft. Nu kan du ikke skrige mere. Nu kan du ikke engang prøve at overtale mig til at lade dig leve. Nu kan du ikke gøre andet, end at ligge de og langsomt mærke ilten slippe op. Hvordan føles det, Lea?'

Lea kan ikke svare. Hun åbner og lukker munden, inde bag den grusomme plasticpose, men hun kan ikke få en lyd frem. Hun ser ynkelig ud. Hendes øjne er lukkede og hendes ansigt trukket sammen i smerte. Hun lider tydeligvis voldsomt. Jeg kan ikke lade være med at have lidt ondt af hende. I alle de år jeg har drømt om at destruere hende, har jeg aldrig tænkt over, at jeg ikke kunne udslette Lea, uden at tage livet af en smuk, vital, velskabt kvindekrop. Men sådan er det desværre.

'Jeg er glad for, at du skal dø, Lea. Men jeg er ked af, at din dejlige krop samtidig må gå til grunde.' Siger jeg, idet jeg atter kravler op på sengen til Lea. Jeg lægger mig oven på hende, så jeg kan mærke blødheden og varmen fra hendes krop, og samtidig holde hende nede. 'Jeg har aldrig mødet en kvinde, hvis krop tændte mig så meget som din. Din krop er utroligt velproportioneret, din hud er glat og blød, for en kvinde på din alder, dine bryster er bare dejlige og dit køn er blødt, varmt og velsmagende. Jeg kunne let have elsket dig, hvis omstændighederne havde været anderledes. Men det er de desværre ikke.'

Jeg kan se på Leas ansigt, at både hendes rædsel og smerte tiltager for hvert sekund der går. Hun kæmper af alle kræfter, får at få luft ned i lungerne, men den millimetertynde plastikmembran forhindre det. Hun ser så ynkelig ud, som hun ligger der og gisper som en fisk, at jeg ikke kan lade være med at grine. 'Tænk at en plasticpose, som næppe koster meget mere end 25 øre, er ved at slukke livet på en af de rigeste kvinder her i landet.' Klukker jeg fornøjet. 'Det er da svært ikke at finde det en smule morsomt. Med mindre man da travlt er optaget af at kæmpe for livet.'

Jeg kan se på Leas ansigt, at hun er ude over alle ord. Vanviddet lyser ud af hende. Hun klemmer øjnene sammen, som om hun på den måde kan fornægte den grusomme sandhed, mens hendes mund åbnes og lukkes, uden af find luft. Smerten i hendes krop må være ulidelig. Jeg kysser og slikker hendes ansigt gennem det tynde plastik, og håber, at hun registrere min kærlige berøring gennem smerten og vanviddet.

Det er underligt, af en eller anden grund betyder det noget for mig, at hun kan mærke, at jeg elsker hende. Samtidig med, at jeg gør det mest grusomme ved hende, man overhovedet kan gøre ved et andet menneske. Jeg nyder at mærke hende sprælle under mig, for jeg ved, at det er et udtryk for den lidelse og rædsel, som lige nu rasere hendes sind. Og det har hun fortjent. Men samtidig er jeg ked af, at hendes dejlige krop lider. Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne skåne den krop, og bare lade Leas bevidsthed lide og dø. Men sådan er verden bare ikke skruet sammen.

Lea gisper, spjætter og vrider sig, stadig mere panisk, stadig mere manisk, mens jeg nyder hver en bevægelse i hendes dejlige krop. Pludselig er det som om hun går i krampe, som om hver en muskel i hendes krop spændes på en gang. Så kommer der en helt vanvittig lyd fra hendes lunger og tarme. Og så ligger hun stille.

'Lea vil have lidt tid for sig selv.' Siger jeg, da jeg træder op af trappen, op til de ventende vagter. De smiler og griner, før de eskorterer mig ud til bilen, hvor chaufføren venter. Jeg bliver kørt hjem til min lejlighed. Jeg bliver nødt til at flygte ud af landet. Hvis ikke politiet finder mig, så gør Leas rockerforbindelser. Jeg er jaget vildt resten af mit liv. Men det var det værd. Jeg fik både min hævn og en de mest fantastiske eventyr jeg nogensinde har oplevet.