Hvad ønsker du dig til jul? En god bog. Fred på jorden. Noget smuk til hjemmet. Mad til de små børn i Afrika. Lidt lækkert tøj. Jeg plejede at hade julen og alle dens fortærskede banaliteter og platituder. Det var lige indtil jeg mødte Helena. Helena var ikke som de fleste. Hun levede livet efter sine egne regler. Hendes forældre døde i en trafikulykke, da hun var ganske ung. Hun investerede sin arv i en af sine kammeraters IT firma. Nu var hun stinkende rig.

Hun var ikke typen der skiltede med sin rigdom. Faktisk tror jeg ikke, at penge betød ret meget for hende. Hun brugte ikke penge på store boliger, dyre biler, smart tøj eller flashy smykker, hun brugte dem på at leve livet og tage sig af dem hun holdt af. Jeg var så heldig, at være en af dem hun elskede. Og jeg elskede hende. Det gjorde jeg oprigtigt. Hun var så direkte, så ligetil, så ægte. Jeg har aldrig mødt nogen som hende, og jeg tror heller ikke, at jeg nogensinde kommer til det. She is one of a kind.

Jeg havde været hendes elskerinde gennem syv måneder, da vi første gang skulle holde vores første jul sammen. Lillejuleaften inviterede hun mig ud til sin lejlighed ved Brøndby Strand. Da jeg ankom, var hun ikke hjemme, men døren var ulåst, så jeg lukkede mig selv ind. Der ventede mit livs overraskelse.

’Hej, jeg hedder Jane. Jeg er til din tjeneste.’ Siger pigen, som sider i trækassen med teksten ’Merry Christmas’ skrevet på siden. Jeg bliver helt chokeret, da jeg ser hende. Trækassen, som hun sidder i, står på et skindtæppe, ved siden af en sofa, et bord med gaver og et lille juletræ. Det hele står i Helenas lejlighed, som ligger i en boligblok ud til Brøndby strand. Jane smiler frækt op til mig. Hun ser sød ud. Hun er en lille, slank og ganske køn pige.

‘Rejs dig.’ Siger jeg, idet jeg mærker en varm følelse strømme igennem mig. Jeg ved, at Jane er en gave fra Helena. Jeg ved, at Helena kender til mine inderste drømme og fantasier. Vil Helena virkelig give mig så smuk en gave? Jeg kan næsten ikke fatte det. Måske misforstår jeg situationen. Jeg må være forsigtig, jeg vil ikke bringe hverken Helena eller mig selv i fare. Den unge pige rejser sig fra trækisten. Jeg sukker dybt, da jeg ser den unge pige afsløre sin smukke krop, idet hun rejser sig.

‘Kan du lide hvad du ser?’ Spørger hun, da hun står op i trækisten. Jeg nikker. Det kan jeg virkelig. Hun er slank og lille og fin, hendes hud er så glat som marcipan. En rød silkesløjfe er alt hvad der dækker hendes ellers nøgne krop. Er hun mon stripper, tænker jeg. Helena ved godt, at jeg er til piger. Vi har jo været sammen, seksuelt, mindst to-tre gange om ugen, de sidste syv måneder. Hvorfor skulle hun sende en stripper? Nej, der må være mere i det.

’Hold da op, du er en smuk pige, Jane. Jeg vil virkelig gerne se mere af dig.’ Hvisker jeg, idet jeg nyder synet af den smukke, slanke pige. Pludseligt går det op for mig, at hun vidst er ældre end mig. Hun er lille og slank, hvilket får hende til at se ung ud, men da jeg får set nærmere på hende, skyder jeg på hun nok er et sted i starten af 30’erne. Hun er altså ældre end både mig og Helena. ’Undskyld, jeg mener, du er en smuk kvinde, Jane.’ Mumler jeg undskyldende.

Jane træder ud af trækisten og vrider sig inciterende foran mig. Jeg mærker, hvordan en kriblende fornemmelse breder sig gennem min krop. Mine hænder glider op langs mine hofter, op over min mave, op til den lille, stramme top, som hører til det politikostume, jeg for knapt en uge siden fik i adventsgave af Helena. Jeg er liderlig. Jeg ved, at Helena ønsker, at jeg skal nyde det her. Ellers ville hun ikke have arrangeret det. Jeg trækker i min top, så Jane kan se mine spændte bryster.

Jeg forstår stadig ikke helt, hvorfor Jane er her, men jeg vil finde ud af det. Jeg smiler. ’Hvor gammel er du, Jane?’ Spørger jeg. ’32.’ Svarer hun uden tøven. Hun virker oprigtig. ’Hvor kender du Helena fra?’ Spørger jeg. Et øjeblik ser hun forvirret ud. Så smiler hun. ’Jeg ved ikke hvem Helena er. Jeg blev hyret af en skaldet fyr i læderjakke, som stak mig en konvolut med penge, og sagde, at jeg skulle kommer hertil og gøre alt hvad du ønsker.’

Jeg smiler, mens Jane slår låget på kisten i og sætter sig på det. Hun smiler frækt hen mod mig. Hun ser dejlig ud. ’Alt?’ Spørger jeg nysgerrigt. Hun nikker og siler igen. Hun er dygtig, tænker jeg, hun må have været stripper gennem længere tid. Eller måske prostitueret. Hun er ikke genert. Hun føler sig tryg sammen med mig, det er tydeligt. ’Virkelig?’ Hvisker jeg overvældet. Hun nikker. ’Så læg dig ned på ryggen på kisten.’ Hvisker jeg.

Hun adlyder uden tøven. Hun ser helt vidunderlig ud, som hun ligger der, med silkesløjfen mod hendes silkebløde hud, det stramme, spændte maveskind, de store, svulmende bryster og de velformede ben der stritter ud i luften. Jeg går hen mod hende. Hun dufter vidunderligt. Hendes parfume er kraftig, dyb og sød på én gang, den fylder mine næsebor med nydelse og mit sind med lyst. ’Spred dine ben, Jane.’ Hvisker jeg. Igen adlyder hun uden tøven.

’Åh gud hvor er du dog en smuk og dejlig kvinde, Jane.’ Hvisker jeg, mens jeg overvejer hvor langt hun mon vil gå. ’Jeg ville virkelig elske, at se dig røre ved dig selv, at se dig give dig selv nydelse.’ Hvisker jeg, mens jeg halvvejs forventer, at hun vil blive sur og sige nej. Det gør hun dig ikke. Hun smiler og trækker silkebåndet til side, så jeg kan se hendes smukke, glatbarberede skræv. Så fører hun sin ene hånd derned og lader et par fingre glide ind mellem de velformede, silkebløde skamlæber.

’Wow.’ Udbryder jeg, helt målløs over at denne smukke, erfarne, vidunderlige kvinde åbner sig for mig, og invitere mig ind i sit allermest intime univers. Jeg træder op på tæppet og stiller mig mellem hendes ben, så jeg kan se hendes vidunderlige skønhed. Hun er ikke genert. Hun smiler blot op til mig og gnubber løs. Hun er så våd og ihærdig, at jeg kan høre hvordan hendes fisse smasker og svupper, i takt med at hun ivrigt kærtegner sig selv. Det er et fantastisk syn, og duften der breder sig fra hendes skræv, er simpelthen vidunderlig.

Jeg tager at par skridt tilbage, i ren ærefrygt over der mirakel der udspiller sig lige foran mig. Jeg vil give hende rum til at nyde sig selv. Hun lukker øjnene og giver sig hen til sin nydelse. Jeg kan høre på hendes veltilfredse klynk, og se på det saglige udtryk på hendes ansigt, at hun virkelig nyder det. Det er et vidunderligt syn, som jeg slet ikke kan stå for. Jeg fører en hånd ned i mine stramme shorts, som hører til politiuniformen. Jeg er våd og opsvulmet og klar. Jeg falder ind i hendes rytme. Vi onanerer i takt.

Mens jeg nyder mig selv, og synet af den dejlige kvinde foran mig, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvad Helena mon havde i tankerne. Ville hun blot give mig en interessant seksuel oplevelse med en anden kvinde? Nej, jeg kan ikke lade være med at tænke, at der lægger mere bag. Første advent gav hun en politikasket. Anden advent gav hun mig top og shorts, også med politimærker på. Tredje advent gav hun mig en pistol. Fjerde advent gav hun mig et magasin med 12 patroner. Og hun havde sagt, at jeg skulle tage adventsgaverne med her i aften.

Jeg var blevet overrasket over adventsgaverne. Specielt pistolen og patronerne. Det var den ægte vare, ikke legetøj. Da hun gav mig magasinet med patroner, sagde hun, at hun ville gøre mine inderste fantasier til virkelighed. Mine inderste fantasier. Jeg har fortalt Helena om alle mine fantasier, inklusiv min fantasi om at være fængselsbetjent i et kvindefængsel og henrette smukke dødsdømte kriminelle. Var det hun mente? Hvorfor skulle jeg ellers medbringe en ladt pistol? Jeg fisker den op af tasken og presser den mod mit bryst.

Jane kommer med et brøl foran mig. Lyden og synet af hendes orgasme, kombineret med følelsen af det kolde, nådesløste stål mod mine spændte, ophidsede bryster, får hele min krop til at skælve. Da Jane genvinder pusten, stirrer hun overrasket op på pistolen, som stadig hviler mod mit bryst. ’Hvad er det? Legetøj?’ Spørger hun. Jeg nikker. Hun ser lettet ud. Den stakkels pige aner ikke uråd. Hun tror nok, at det bare er en legetøjspistol, der hører til mit politikostume.

’Har du reb i kisten der?’ Spørger jeg. Jane smiler og nikker. Så kravler hun ned af kisten, åbner den og trækker nogle røde og grønne reb op af den. Der er også et mundknebel i blødt stof. Der går et gys gennem min krop. Da jeg fortalte Helena om mine henrettelsesfantasier, havde jeg også fortalt hende, at jeg fantaserede om at binde mine ofre, før jeg henrettede dem. At jeg tændte på deres angst og hjælpeløshed. At jeg ville binde dem, så de ikke kunne flygte, og kneble dem, så de ikke engang kunne bede for deres liv.

Åh gud, det kan simpelthen ikke være et tilfælde. Adventsgaverne, Jane, rebene og kneblen. Helena må have vidst hvad hun gjorde. Er det mon en prøve? Leger hun med mig? Vil hun se om jeg har nosser til at gennemføre det? Eller vil hun simpelthen give mig den gave, at lade mig udleve en ellers umulig og uopnåelig fantasi? Helena plejer ikke at spille spil, hun plejer ikke at holde noget skjult. Kun hvis hun vil overraske en kær ven. Det må være sandt. Jane er en gave til mig. Hendes liv er min gave! Det kribler voldsomt i hele min krop, da det går op for mig.

’Jane, jeg vil binde dig.’ Hvisker jeg, idet jeg stikker pistolen ned i mine stramme shorts. Jane rækker mig rebene og smiler. ’Hvad end du ønsker.’ Siger hun og smiler frækt. Hun skulle bare vide, tænker jeg og kan ikke lade være med at smile. ’Læg dig ned på kisten og bøj dine ben helt op til din numse.’ Siger jeg. Hun gør som jeg befaler, uden tøven. ’Du har virkelig smukke ben.’ Siger jeg oprigtigt, i det jeg nyder synet af de dejlige, velformede lår, lægge og fødder. ’Tak.’ Fniser hun. Så begynder jeg at binde hende, mens jeg nyder følelsen, hver eneste gang jeg bliver nødt til at røre ved hende.

’Bare af ren nysgerrighed, hvad fik du så for det her? Og fulgte der nogen særlige betingelser med?’ Spørger jeg, idet jeg strammer de sidste knuder mellem hendes ankler og søde struttende lille numse. Hun fniser. ’Ham fyren i læderjakken stak mig en kuvert med 50.000 kroner kontant. Jeg har sgu aldrig set så mange penge før. Og han sagde, at jeg ville få yderligere 50.000 kroner, når han kommer og henter mig og kører mig hjem. Eneste betingelser var, at jeg ikke måtte sige noget til nogen, og jeg måtte heller ikke tage min mobiltelefon med. Det er helt OK, jeg forstår I ønsker diskretion.’

Hun måtte ikke sige noget til nogen. Og hun måtte ikke tage sin mobiltelefon med, så hun ikke kunne blive sporet. Nu er jeg helt sikker på Helenas intentioner. Den søde, dejlige djævel. Hun vil virkelig give mig den største gave af alle! Jeg smiler og sender hende kærlige tanker. Så ser jeg på Jane, det stakkels, naive fjols. Hun aner ikke, at hun er et lam, der helt frivilligt er hoppet op på slagtebænken. ’Jeg vil have, at du skal onanere igen, Jane. Giv dig selv endnu en orgasme, hvis du kan.’ Hvisker jeg.

Hun går straks i gang, uden spørgsmål eller tøven. Jeg nyder synet. Jeg vil have, at hun skal nyde sin sidste tid, før jeg bliver nødt til at fortælle hende hvad der skal ske, og hendes verden vil styrte sammen og hendes nydelse forvandles til gru og rædsel. Åh gud, hvilken frydefuld kriblen der breder sig i min krop, da det går op for mig, at jeg skal fortælle denne smukke kvinde, at hun er dømt til døden, at jeg skal være sammen med hende de sidste minutter, og at jeg skal slukke hendes liv og tage alt fra hende.

’Nyder du hvad du ser?’ Spørger Jane frækt, idet hun sætter sig op på kisten og onanere med front mod mig. Det er et dejligt syn. Hendes smukke krop, hendes frække blik, hendes dejlige, opsvulmede skamlæber, den tydelige nydelse i det kønne ansigt. Hun er en dejlig kvinde, en rigtig smuk og dejlig kvinde. Tænk at jeg skal dræbe nogen så vidunderlig, tænker jeg og smiler, mens jeg nikker bekræftende på hendes spørgsmål. ’Ja, Jane, du er virkelig en smuk og fræk kvinde.’ Hvisker jeg.

’Har du lyst til mig?’ Spørger Jane med et endnu frækkere smil. Jeg nikker. Hun læner sig frem mod mig og ryster med sin overkrop, så de dejlige, store bryster gynger inciterende, mens hun gnubber sig selv endnu mere intenst. ’Jeg er så liderlig.’ Hvisker hun. ’For 50,000 kroner er der ingen grænser for hvad du kan gøre med mig.’ Jeg smiler igen. ’Virkelig ingen?’ Spørger jeg drillende. ’Absolut ingen.’ Fniser hun flirtende. Mit smil bliver endnu breder. Den naive tøs beder jo selv om det.

’Det er jeg glad for du siger, Jane, for det her job bliver nok en smule mærkeligt her fra. I hvert fald noget anderledes end du er vant til.’ Siger jeg og hæver pistolen. ’Ser du, Jane, du er blevet hyret, så jeg kan udleve en af mine mest kinky seksuelle fantasier. Er du med på det?’ Hun ser en smule forvirret på mig og skeler nervøst til pistolen. ’Øh, jeg har da prøvet rollespil før.’ Siger hun og nikker tøvende. ’OK, lad os prøve. Jeg er da nysgerrig for at se, hvad der tænder en pige som dig.’ Jeg smiler igen.

’Super. Ser du, jeg har længe fantaseret om at være fangevogter i et kvindefængsel.’ Siger jeg. Hun smiler og fniser. Jeg fortsætter. ’Jeg tænder på at have magt over de kvindelige indsatte, at være herre over deres liv og skæbne. Så nu skal du gøre hvad jeg siger. Læg dig ned på kisten. På maven. Så binder jeg dig.’ Hun lægger sig ned på maven på kisten. Jeg stikker pistolen ned i mine shorts, griber hendes arme og binder den forsvarligt bag hendes ryg.

’Sådan, Jane.’ Siger jeg og tager et par skridt tilbage, så jeg kan beundre den smukke, hjælpeløse kvinde. ’Du kan ikke slippe fri. Du kan ikke stikke af. Kan du mærke, at du er helt og aldeles hjælpeløs, Jane?’ Jane ser en smule nervøst over mod mig. ’Øh, ja, det har du dat ret i.’ Siger hun med forsigtig stemme. ’Nu gør du mig ikke fortræd, vel?’ Jeg smiler. ’Det er jeg nok desværre nødt til, kære Jane, for du er dømt til døden og jeg er den bøddel der skal tage dit liv.’

’Tænder du virkelig på det?’ Spørger hun med et forundret udtryk i øjnene. Jeg nikker. ’Ja. At være tæt på døden er et sus for mig. Din hjælpeløshed, din rædsel, det uigenkaldelige i det der skal ske, intensiteten. Kan du forestille dig noget, der vil påvirke dig så dybt, følelsesmæssigt, som visheden om at du snart skal dø?’ Hun ryster på hovedet. ’Men det er jo bare en leg, ikke? Jeg mener, jeg ved ikke om jeg vil kunne spille den rolle så overbevisende, at du bliver tilfreds. Jeg er ikke skuespiller.’

’Det behøver du ikke tænke på, Jane. Det skal nok komme helt naturligt, bare vent og se.’ Klukker jeg og går hen til hende igen. Jeg tager de grønne reb og begynder at binde hende godt fast til kisten. Jeg vil ikke have, at hun falder ned, hvis hun går i panik og begynder at vride sig som en vanvittig. ’Øh, OK, vi får se.’ Svarer Jane, før jeg propper den røde stofknebel i munden på hende. Da jeg har bundet en god knude bag hendes nakke, ser jeg på hende og smiler. ’Ja, det gør vi, Jane.’

Så tager jeg et par skridt væk og trækker atter pistolen. Hun stirrer skræmt op på mig, da jeg tager sigte mod hendes nøgne, hjælpeløse krop. ’Den ligger godt i hånden. Den er smuk, ikke?’ Siger jeg. ’Det er en custom build 9 mm Glock. Den har cirka dobbelt så meget kraft som en almindelig politipistol. Der er 12 skarpe skud i magasinet. Og nåja, så er det ikke en legetøjspistol, Jane.’ Jane stirrer tvivlende op på mig. Tvivlende, men ikke rædselsslagen. Måske tror hun, at jeg bare laver fis med hende.

’Tror du det er en leg? En spøg? Nej, Jane, du skal dø i dag.’ Siger jeg og nyder den kriblende fornemmelse der breder sig gennem min krop. ’Men jeg kan godt forstå din tvivl, så lad mig give dig en lille demonstration.’ Siger jeg og tager sigte mod midten af kisten. Jeg stønner af ophidselse, da jeg trykker aftrækkeren i bund. Det lyder et brag fra pistolen, efterfulgt af et skarpt smæld, da kuglen hamrer gennem kisten. Janes ansigtsudtryk er mageløst! Rædslen lyser ud af hendes øjne!

Kuglen er hamret gennem siden af kisten, under 30 centimeter fra Janes ansigt. Rekylen må have fået kuglen til at trække lidt op og til venstre. Nyttigt at vide, når jeg skal affyre det dræbende skud, tænker jeg og smiler. Den stakkels kvinde vrider sig panisk i rebene, mens hun klynker patetisk under kneblen. ’Du forstår hvad der skal ske, Jane. Godt. Jeg skal afslutte dit liv. Du har kun få minutter tilbage. Kan du forstå det, Jane? Du kan ikke flygte. Du kan ikke kæmpe imod. Du kan ikke skrige. Du kan kun vente på at alting slutter.’

’Men som en lille afskedssalut til livet og din dejlige, smukke krop, vil jeg lade dig gnubbe dig selv en sidste gang. Hvis du da kan.’ Siger jeg og klukker. Jane ryster opgivende på hovedet. Jeg retter pistolen mod hende. Så synker hun en klump og fører rystende og skælvende sine fingre ned mod sin fine, glatte revne. Jeg går om bag hende, så jeg kan følge hendes sidste gerning her i verden.

Hun går virkelig til den, det kære væsen, som om hun insisterer på at få en sidste orgasme vristet ud af sin krop. Det er dog ikke nemt, for rebene begrænser hedes bevægelsesfrihed. Hun gør dog hvad hun kan, og efter et par minutter klynker hun ophidset, hendes åndedræt er hurtigt, hendes krop dirrer og hendes fingre arbejdet på højtryk, får hun udstøder et langstrakt brøl, skælver, og så endeligt slapper af.

’Nååå, Jane, lille skat, fik du dig en sidste, dejlig orgasme der? Det må have svært at nyde, omstændighederne taget i betragtning.’ Klukker jeg, idet jeg atter går op til hendes hoved og kigger ned i hendes skræmte ansigt. Hendes tårer trækker mørke striber af mascara ned over hendes smukke kinder. Jeg smiler. Jeg føler en enorm nydelse ved dette uomtvistelige bevis på hendes rædsel. Hun er en smuk kvinde og jeg skal afslutte hende. Bare tanken sender bølger af lystfølelse gennem min krop.

’Det er slet ikke til at forstå, vel, Jane? Du var en glad, danske pige, du levede et behageligt liv i et trygt og roligt land.’ Siger jeg og retter pistolen mod hendes hoved. ’Du kunne lide at strippe, fordi du nød at vise din smukke, dejlige krop frem. En dag fik du et rigtig fedt job, et job der næsten virkede for godt til at være sandt. Du tog med glæde imod det, du hyggede dig med hvad du troede var en sød og harmløs kunde, og nu ligger du her, hjælpeløs, svinebundet, og venter på døden. Skæbnen er en pudsig størrelse.’

Jeg sætter mig på gulvet, ved siden af kisten og lige ud for Janes hoved. Jeg tager et godt greb om pistolen med min højre hånd, støtter den med min venstre hånd og retter den omhyggeligt mod Janes hoved. ’Se på mig, Jane.’ Siger jeg, idet hun i rædsel vender ansigtet bort. ’Hvis du ikke ser på mig, skyder jeg dig lige nu.’ Siger jeg. Hun vender atter ansigtet mod mig og ser op på mig, med store, bedende, tårevædede øjne. Det er et fantastisk syn der får det til at krible alle de rigtige steder.

’Om et øjeblik trykker jeg aftrækkeren i bund, Jane. Det vil sende en kugle gennem dit kranie og ind i din hjerne. Så går lyset ud.’ Hvisker jeg ophidset, mens jeg ser rædslen og afmagten vokse i hendes øjne med hvert ord, hvilket blot intensiverer min ophidselse yderligere. ’Alle dine tanker, alle dine erindringer, alle dine drømme, alt hvad du er og alt hvad du nogensinde kunne blive, vil blive udraderet i en eksplosion af metalfragmenter, knoglestumper, blod og hjernemasse. Er du klar, lille skat?’

Rædslen i Janes øjne er total. Den stråler ud af hende med sådan en intensitet, at jeg kan mærke både min krop og selve min sjæl skælve. Det er næsten som om, at jeg kan mærke hendes dødsangst forplante sig gennem min krop og mit sind. Den uudholdelige frygt, den ubærlige afmagt, den uudgrundelige uretfærdighed i at alting skal slutte, det er som at stirre både Gud og Satan ind i ansigtet på én gang. Jeg skriger, da jeg atter trykker aftrækkeren i bund.

Kuglen rammer Jane lige i panden. Hendes hoved vugger frem og tilbage og en trykbølge breder sig gennem hendes krop. Blodet sprøjter ud af hullet i hende hoved, hendes øjne er vilde og afsindige, og hendes krop skælver helt vanvittigt. Det vare blot en brøkdel af et sekund. Så slutter det. Hun kollapser på kisten, slap, stille, livløs. Jeg har gjort det. Jeg har slukket et menneskeliv. Jeg rejser mig, skælvende og svimmel. Jeg kan næsten ikke fatte hvad det er jeg har gjort.

Pludseligt kan jeg høre fodtrin bag mig. Jeg vender mig om og ser en skaldet, bredskuldret fyr, iført en sort læderjakke, komme gennem døren fra entréen til stuen. Han siger ikke et ord, men smiler og nikker, da han går forbi mig og hen til den døde kvinde. Han hiver en kniv op af lommen og skærer rebene fri. Så propper han rebene, tæppet og Janes døde krop ned i kisten. Så løfter han kisten op med begge hænder og forlader lejligheden, stadig uden at mægle et ord.

’Jeg siger ikke, at det ikke var meningen. Jeg siger bare, at jeg ikke vidste, om du rent faktisk ville gøre det.’ Siger Helena drilsk, da vi halvanden time senere befinder os i soveværelset. Hun er nøgen og har lige flået min lille politiuniform af mig. Hun bider fast i mine trusser, mens hun kælent kærtegner min røv. Det føles vidunderligt. Hun flår mine trusser af med sine tænder. Så smider hun sig på sengen og trækker mig ned til sig.

’Du har slået et menneske ihjel, Ditte. Ikke en dødsdømt kriminel, men en tilfældig stripper. En sød pige, der bare passede sit arbejde.’ Hvisker Helena, idet hendes hænder grådigt går på opdagelse på min mave og mine bryster. ’Hvordan har du det med det?’ Jeg ser hende ind i øjnene, lægger mine arme om hende og klemmer hende ind til mig. ’Det har jeg det svært med. Jeg ved, at det jeg gjorde var grusomt og forkert. Det må jeg leve med, resten af mit liv.’ Hvisker jeg. ’Men jeg er taknemmelig for oplevelsen. Tak. Af hele mit hjerte, tak.’

’Selv tak.’ Klukker Helena og kysser mig dybt og inderligt. ’Elsk med mig. Elsk med mig nu - you dirty, sexy killer.’