Min kæreste Pia havde aftalt med en gruppe af hendes venner der går meget op i rollespil, at jeg fredag aften skulle komme til deres gård hvor de spillede rollespil, så jeg kunne spille med i deres rollespil på den gamle gård, som straf for, at jeg havde skrevet på nettet uden hendes tilladelse.

Jeg kom til deres kampplads fredag aftenen hvor der var mørkt, og dagen havde været hæslig og påvirket mig med hvad de ville udsætte mig for i deres leg.

Jeg kom gående gennem den mørke skov, og mine sanser og opmærksomhed var svækket og præget af spænding, og jeg hørte lyde af skabninge der i mørket kom med høje lyde uden jeg kunne se hvor de var i aftenmørket.

Mine øjne havde ikke nået at vende sig til mørket, og jeg opdagede ikke hvor tæt nogle var på mig før en sort sæk blev trukket ned over mit hoved og jeg blev trukket afsted. Jeg tænkte hvordan kunne jeg lade mig fange på den måde, og hvordan ville jeg blive brugt i rollespillet.

Jeg hørte jeg blev trukket gennem flokken at rollespillere der kom med høje lyde, og lyset brændte næsten som sækken da den brutalt brutalt blev hevet af mit hoved, og fik mig til at hive efter vejret.

Luften fra sækken, og følelsen af at blive kvalt fik mine øjne til at misse da jeg så jeg stod i et fakkeloplyst rum, hvor jeg straks blev klar over jeg var fange, og at jeg ikke kunne slippe ud af deres spil.

Jeg blev presset ned på knæ på gulvet af 2 krigere, og mine hænder blev bundet på ryggen. De flåede mit tøj af mig og gav mig en beskidt og hullet sort kofte på, så jeg følte mig som en ussel fange.

Krigerne bandt mine hænder fast til mine ankler og pressede mig ned på maven på gulvet og lagde et reb om min hals som de bandt fast til en stål ring i gulvet, så jeg ikke kunne bevæge mig, og så råbte de lad og komme ud og fange nye fanger, og lad uslingen ligge og vente på hans nye liv som fange i vores spil.

Der gik ikke lang tid før trætheden gjorde jeg faldt i søvn, men desværre fik jeg ikke lov at sove hele natten, for pludselig vækkede råb mig, og jeg så en sæk komme over mit hoved, så jeg lå totalt fanget i mørke bundet på det kolde gulv.

Det blev ingen behagelig nat derefter. Brutale skub og hårde greb førte mig frem gennem mørket. Betonen under mine fødder ændrede sig til jord og sten og vreden i mit sind tog til, da jeg fornemmede der skulle ske noget hårdt.

Det var ikke nogen behagelig tur og da sækken blev trukket af hovedet på mig, stod jeg og trippede på gulvet mens øjnene åbnede sig og jeg så hærførerens glade ansigt stå og stirre koldt og hård på mig, mens jeg stod med hænderne bundet på ryggen, fordi jeg havde valgt at komme og være med i deres rollespil.

Hærføreren trådte til side og stillede sig ved siden af mig. Jeg forsøgte at undgå at værdige ham mit blik, og jeg så jeg stod midt i rummet med front mod 4 andre fanger der var samlet i grupper rundt om mig, lænkede med kæder eller bundne med reb, men alle bevogtede. Stilheden var ildevarslende og så blev jeg tvunget i knæ, mens sorg gled frem i de andre fangers øjne da sækken var revet af mit hoved, og jeg knyttede hænderne på ryggen og tænkte den placering jeg havde kunne der aldrig komme noget godt ud af

At se sorgen og fortvivlelsen vokse i fangernes øjne, fik min vejrtrækning til at blive endnu mere urolig, og jeg så nervøst på mine hænder, og det kradsende reb om mine håndled.

Hærføreren stod med stor autoritet, griskhed og en skræmmende mængde af morskab malet i øjnene og så på mig. "Ah, kære ven, jeg ser du er kommet her til vores lejr, du er nu i trygge rammer, og du skal vide du er fange i vores rollespil.

En følelse af modløshed slog igennem mit hoved, og jeg lukkede øjnene og lod blikket falde, og konstaterede jeg ikke var den eneste tilfangetagende, og jeg så konsekvensen af at værre bundet fange og i uvished om hvad der skulle ske med mig i rollespillet.

Hærføreren, som var stor og stærk, sagde godt nok er jer vi har taget som fanger et hårdt folk, og godt nok har vi slavebundet og vundet over jer, og slået hvor det gør mest ondt, Men alligevel gør i stadig modstand, og vores mål er at knække selv det mindste håb, mod og vilje du, og de andre 4 fanger har tilbage i kroppen.

"Sæt ham fast." knap var orderne sagt før jeg blev løftet fra jorden og slæbt afsted mod en pæl jeg først nu så. "Forsøg alt hvad du vil krigere knækker aldrig, og din modstand hjælper intet, og jeg blev trukket afsted af en gruppe krigere.

"Tro endelig ikke vi glemmer dig. Din rolle er meget vigtig. Når vi er færdige med dagens tortur og pinsler, er dit arbejde begyndt. Du gør bedst i ikke at modsætte dig." Jeg lyttede opmærksomt med mens jeg forsøgte at rive mig fri af de stærke arme som pressede mig mod pælen og bandt mine hænder fast stramt fast i en jernring som var udenfor min rækkevidde, så jeg ikke kunne slippe fri af de stramme reb.

Jeg havde før hørt om fanger der blev holdt fanget på den måde, mens de ventede på dere straf eller døden, så jeg kendte metoderne og blev stående rank og køligt og ventede på at blive brugt som fange i deres rollespil.

Jeg kunne se på hærføreren, at han så frem til det der skulle til at ske og det foruroligede mig mere end omgivelserne jeg var i. De var ellers alt andet end betrykkende. De andre 4 fanger stod lænkede og bundne, og det var ikke noget godt syn at se en gruppe krigere stod med hårde stirrende sadistiske dræber øjne og havde blikket rettet mod mig.

Hærføreren pegede på en af fangerne og råbte før fange deadboy frem, og så pegede han på en af de stakkels fanger, som blev befalet at gå 2 skridt frem og stå stille mens hans hænder blev løsnet, og hans sorte kofte blev flået af ham så han stod helt nøgen.

Hærføreren tog en læderpisk og gik over til fangen, hvis pik havde fået rejsning. "Hvem har givet dig lov til at få rejsning?". "Ooh....jeg kan ikke gøre for det, og...", mere fik han ikke sagt, før et hårdt slag med pisken ramte hans nøgne brystkasse, og da han forsøgte at beskytte sig mod piskeslagene råbte hærføreren "Hold dine hænder foldet over hovedet forpulede fange".

Han tog straks hænderne op bag hovedet, men da pisken igen ramte ham tog han igen hænderne ned, og hærføreren råbte "vi er knapt nok kommet i gang med at straffe dig, og du makker ikke ret. Du tror åbenbart du er noget særligt?". Han hev et stykke reb frem, og bandt fangens hænder stramt sammen bag på ryggen, og kommenderede fangen ned på gulvet med besked på, at krybe ind midt i lokalet ved siden af mig.

Kryb efter mig din lille inkompetente fangesvin, for det er hvad du er, ikke?"."jo, skreg hærføreren", og kravlede hen ved siden af mig, hvor han blev befalet at sætte sig på knæ på en sæk der lå på gulvet.

Hærføreren befalede en af de andre krigere til at svinebinde fangen, så han ikke kunne røre sig og da han var bundet blev han sparket hårdt på den stive pik, og hærføreren tog så en sæk og sagde skuf mig ikke, du får nu dit hoved i den her sæk, og jeg så hvordan han smilede da han sagde og så skal du opleve hvordan det lyder når en fange bliver tævet ihjel.

Fange svinet skal have 50 piskeslag med tyrepisken af hver af de 3 andre fanger, og er han ikke faldet om eller død efter de første 150 piskeslag, så får han 150 nye pisk, og når han er færdig smides han i den dødesæk du ser han ligger på.

Jeg fik så en helt sort og tæt sæk over hovedet og jeg mærkede hvordan den blev tapet til så den sad helt ind til ansigtet og håret på mit hoved. Op på knæ slave sagde han hårdt, og jeg kom op at side på knæ og gispede af angst da jeg mærkede de stramme reb skar ind i min krop.

"Stor dreng", sagde han og klappede mig på kinden, og jeg mærkede en snor blev bundet stramt om mine nosser og pik, hvilket eskalerede min rejsning. Han klemte mit pikhoved. "Sikke veludrustet du er", lo han. Snoren gik fra mine nosser, om bag i røven, op til rebet mine hænder var bundet med bag pælen, og jeg mærkede hvordan snoren blev strammet til, og nosserne strammet ind til et par hasselnødder.

Nå men lad os begynde på spillet sagde hærføreren og han befalede krigerne at løsne de 3 fanger, og da de var løsnet fra deres reb og kæder fik de besked på at give fangen 50 piskeslag hver af tyrepisken, og husk i skal slå igennem for inden i er færdig skal fangesvinet være død.

Den næste lange tid hørte jeg hvordan pisken ramte fangesvinet der skreg mere og mere, og efter nogen tid sagde hærføreren det var så første omgang, og der er jo stadig liv i svinet, så se nu efter at få givet ham en ordentlig omgang pisk, så han får en smertefuld død som good deadboy.

Efter nogen tid blev der helt stille og der kom ikke flere skrig fra staklen, og de 3 fanger fik besked på at smide den døde krop i dødssækken og binde den til.

Jeg stod og rystede af angst, og hørte så krigerne befalede fangerne at gå over mod væggen, hvor jeg hørte lænker rasle og jeg hørte flere skeg og sagde rebene var for stramme. Hold kæft lød det fra hærføreren, der løsnede mine bagbundne hænder og tog sækken af mit hoved.

Jeg var ved at brække mig da jeg så der på gulvet var masser af blod, og også dødesækken var svinet til med blod.

2 krigere kom og tog hårdt fat i min nakke og hærføreren sagde du har nu set hvordan en fange langsomt dør i vores leg, og nu smider vi sækken med liget ud i hullet, og så skal du slikke gulvet rent for blod, inden næste fange skal møde dødsriget.

Snoren om min pik og nosser blev stramt bundet til en ring i gulvet, og mine hænder blev bundet på ryggen, inden de 3 fanger tog dødssækken og bar den ud af rummet.

Jeg var skrækslagen, og ved at brække mig da jeg smagte blodet på gulvet. De 3 overlevende fanger blev ført ud af rummet af krigerne.

Jeg ved ikke hvor længe jeg var i rummet og slikkede det søde blod op fra gulvet, men pludselig gik døren op og 2 krigere kom slæbende med en bagbundet fange som de smed på gulvet jeg lige har gjort ren for blod.

De 2 krigere stod med hver sin pisk, og sagde nu er det din tur til at møde dødsriget og dødspisken, og de gav ham så 10 piskelag på hans stakkels krop.

Efter piskningen tog krigerne endnu et stykke reb, som de bandt omkring benene på fangen, så hans ben og fødder sad tæt sammen. Han sagde intet, og bundet stramt på hænder og fødder, krøb han efter krigerme, hen til en masse reb der hang ned fra loftet.

"Vi bliver jo nødt til at lære dig, hvad straf og disciplin er, når du ikke lystrer, og nu gør vi dig klar til turen i dødsriget. " De trak et reb fra loftet ned, og bandt det fast til det reb han havde om fødderne, og hejste ham op så han hang med hovedet nedad.

"Hænger du godt?" lo hærføreren. "Ja ". "Nu vil jeg teste dig, og se om du kan overleve piskningen og smerterne". Han vred sig i de stramme reb og stønnede, og skreg da hærføreren sparkede til ham, så han dinglede lidt rundt, og under ham smed krigerne en sæk som de sagde var dødssækken han kom i når han var pisket til døde.

Da han hang klar kom krigerne ind med de 2 andre fanger, og sagde se her er jeres næste slavesvin klar til at møde døden, i skal nu slå ham ihjeld på samme måde som good deadboy, som i lige har smidt i hullet.

De fik hver sin pisk og så kom de 2 krigere igen mit hoved i den sorte sæk som blev tapet fast så den sad helt ind til ansigtet og håret på mit hoved.

Jeg hørte hvordan de 2 fanger igen og igen piskede på den ophængte fange som skreg mere og mere og bad om nåde for han ville ikke dø. Jeg ved ikke hvor længe skrigene stod på men efterhånden blev de mere og mere stille, og efter lang tid hørte jeg hærføreren sige, han er sgu død nu hør selv han er dødstille når jeg sparker ham i skridtet, jeg hørte hvordan fangerne stod og græd og sagde kan vi ikke slutte vores rollespil nu, vi kan ikke mere.

Hold sækken under bad dead boy og skær rebet over fra taljen så han ryger ned i dødssækken, og sørg så for han kommer ud i hullet til det andet kadaver, lød det hårdt fra hærføreren.

Jeg hørte et bump på gulvet da den tunge krop faldt ned i sækken, og jeg fik så sækken af mit hoved og så til min store skræk der var masser af blodstænk på gulvet under det reb staklen havde hængt i.

Nå men du kender jo turen sagde hærføreren, gulvet skal være helt rent og i fanger bærer den døde krop ud i hullet sagde han med et stort smil på læberne, og sagde til et par af krigerne de skulle binde fangernes ben sammen så de ikke kan flygte.

De 2 fanger tog fat i sækken og slæbte den ud af rummet og efter dem gik krigerne og døren blev igen lukket og låst.

Jeg var ved at græde af angst, og frygtede nu at de ville gøre alvor af at tage mit liv, og jeg bad til guderne og alle andre i håbet om, at et mirakkel ville redde mit liv så jeg igen kunne komme hjem til min elskede Pia.

Efter nogen tid hvor jeg havde gjort gulvet rent, kom en flok krigere ind med de 2 overlevende fanger, som havde lukket deres munde med knebler så de intet kunne sige og de blev ført over til væggen hvor de igen blev låst fast til de tunge ringe og hænderne blev bundet fast til kroge i væggen over deres hoveder.

Krigerne sagde nu er turen kommet til dig, og de førte mig over til pælen som jeg før havde stået bagbundet ved, hvor de bandt min krop stramt fast og da de var færdig kaldte de på hærføreren der sagde før kællingen ind.

Jeg fik et chok da jeg så Pia kom gående ind i rummet. Hun stillede sig foran mig og sagde nå lever du endnu, og så sagde hun til krigerne de skulle sparke mig hårdt 20 gange på hele kroppen, inden han skal lide en langsom og smertefuld sidste dag her i rollespillet.

Jeg skulle rigtig lide inden jeg skulle lide! Hun løsnede en lang tyrepisk fra bæltet hun havde om maven. Jeg forberedte mig på smerte. Jeg nåede kun lige at høre lydmuren blive sprængt af pisken, før den landede på mig. Jeg havde ikke troet hun ville slå så hårdt, og lidt efter kom endnu et slag. Med samme styrke. Jeg lukkede øjnene og nød smerten, selvom det var meget hårdt. Efter 10 slag, kom hun hen til mig. "Hvor er du dygtig".

Hun tog piskeskaftet, og gned det hen over min røv og nosser. Min pik var som stål. "Var det slemt?", spurgte hun. "Nej søde", svarede jeg, og forsøgte at rette lidt på mine stramme reb om hænderne, men uden held. "Det var godt, for vi er jo først lige begyndt!", grinte hun.

Derefter fik jeg endnu en omgang pisk, alt imens krigerne stod og grinede og de 2 fanger stod langs muren og blev mere og mere bange. Jeg beklagede mig, og bad hende sætte hårdheden ned. Men det kunne der ikke være tale om.

Jeg var blevet hendes slave, og mine vildeste fantasier var blevet til virkelig. Så nu måtte jeg tage det som det kom og udstå min straf. Det blev et helvede. Jeg fik i alt 25 hårde piskeslag, og min ryg var fyldt med røde striber, inden jeg blev løsnet fra mine reb til pælen og faldt udmattet ned på gulvet og var totalt hjælpeløs.

Jeg lå og vred mig i mine stramme reb, og Pia sagde det er sådan mine mænd skal straffes når de er ulydige og ikke er gode nok

Jeg hørte knap nok efter, for jeg var ved at besvime af smerte. Jeg kom langsomt tilbage igen, da jeg havde lagt nogen tid på gulvet, det var som at være i en tranche med alt den smerte og ydmygelse jeg havde været udsat for, og jeg tænkte på de 2 fanger der var tævet i dødsriget.

"Jeg er meget tilfreds med dig, Slave". Sagde hun og stillede sig foran mig, og jeg så hun tog en stor påspændingsdildo på, og sagde nu skal du have dit sidste sex, inden krigerne tager over og sender dig til dit nye rige.

Jeg gispede da jeg så hvad der nu skulle ske. "Slik den", sagde hun og stak en stor DILDO i munden på mig og tvang mig til at slikke den ren, mens hun med den anden hånd smurte min røv ind, og stillede sig bag mig i flere minutter. Det var et helvede at stå og vente på, at den store dildo, langsomt blev skubbet op i mig, samtidig med hun klemte hårdt på mine nosser og holdt om pikken med den anden hånd.

Hun kørte nu dildoen i et langsomt fast tempo. Jeg stønnede af vellyst, smerte og udmattelse. Samtidig begyndte hun at malke min pik, og det varede ikke længe, før jeg sprøjtede ud over det hele. Jeg skreg op, og det var ved at sortne for mine øjne. Da jeg var tømt ud, trak hun dildoen ud, og så sagde hærføreren før hende ud. "Tak,", hulkede jeg, mens hun blev ført ud og jeg lå bundet på gulvet ydmyget, pisket og gennemkneppet af min egen Pia.

Jeg så hvordan de 2 fanger stod langs væggen og rystede og krigerne stod og så over mod hærføreren, der kikkede ondt rundt til alle vi forsamlede, og han tog så ordet der lød kvalmene, så slesk og selvtilfreds med høj stemme, som holdte han en sejrstale. Jeg gjorde alt for ikke at lade sig påvirke, men alle omgivelserne krævede et hjerte af iskold stål for ikke at tage imod. De 2 fanger som stod bundet, med tomme blikke der var præget af vrede.

Knurrende og med vold rev og sled jeg i rebet, og selv om det gjorde ondt i mine håndled med desperate smerter forsøgte jeg at slippe fri, så jeg kunne forsøge at gøre modstand eller give hærføreren en blodtud eller et hårdt spark.

Hærførerens smil var skærerne, skarpt efterfulgt af en lav klukken, og jeg hørte lyden af noget der blev trukket hen af jorden. Jeg vidste hvad det var, og vidste hvad den blev brugt til. Med hårdhed og tydelig had kiggede jeg op på den lumske hærfører der nød at have magten og lagde så absolut ingen skjul derpå. '

Svirpet gik igennem luften, kom tættere og tættere på, og den svirpende lyd kom ikke med den tilfredsstillende lyd af at ramme levende hud og krop. En bobbel af hvidt lys omringede mig og oplyste rummet.

Hærførerens smil stivnede og irritationen voksede, som tegn på vreden sagde han til krigerne der stod omkring. "Kvæl det." Med stramme hænder om min hals bankede mørket afsted for at opsluge lyset og presse mig i døden.

Med hård vejrtrækning kæmpede jeg, og håbede på, at jeg kunne holde dem væk, men til sidst var lyset næsten væk, og jeg mærkede mørket omsluge sig kvælende og tvang mig til at hive efter vejret.

Lyden af pisken der blev trukket hen over jorden vendte igen tilbage. Og ramte min krop. Jeg holdt øjnene lukket til smerter tvang mig til at åbne dem for at bekræfte hvad jeg havde gættet på det måtte være. Synet var nok til at smerten trådte tydeligere frem hos krigernes blik og at dæmpet latter fuldt af frydefulde smil mødte mig fra krigerne der stod og så på mig.

De fleste af dem havde øjnene rettet mod mig der lå bundet i midten af gruppen. Det var mig der var hovedattraktionen, mig der snart ville underholde. Det var så syg en tanke af kvalmen steg op i mig, men jeg kunne ikke se væk da pisken blev svunget og langsomt blev svirpet tættere og tættere på min ryg, og en sæk kom igen over mit hoved alt imens jeg skreg og besvimede

Jeg hørte i tågen i sækken hærføreren løsnede de 2 fanger og befalede dem at slås imod reb og krigerne, og jeg hørte hvordan fangerne langsomt tav med ordene om at komme fri, og hvordan de på jorden blev slået af slag, mens lyden af pisk gennemtrængte stilheden.

Efter lang tid kom jeg igen til mig selv, og en af krigerne tog sækken af mig, og jeg så til min skræk at de omkringstående 2 fanger, som tydeligt havde givet kamp fra sig, nu var tvunget i jorden, men der var stadig liv i deres forslåede kroppe.

Jeg var ikke sikker på hvor lang tid der var gået, hvor længe der var gået før det første skrig var kommet over mine læber af ren smerte og udmattelse, som havde glædet hærføreren så meget at afstraffelsen mod mig fortsatte så jeg sank i knæ og forbandede de forræderiske tårer der sveg og brændte, over hele min krop.

Alt det var sket i løbet af timer, og endelig var de nået frem til konklusion at fortsatte de i blot fem minutter mere, var jeg besvimet af udmattelse.

Jeg mærkede ikke at jeg blev løftet, og smidt i en sæk med hovedet udenfor sækken og at jeg blev trukket afsted mod et rum hvor der var små celler hvor jeg så de 2 døde sække lå presset ind i.

Det første jeg mærkede var da jeg tungt landede på et koldt og tungt beton gulv i en lille celle, hvor jeg med det samme nød ikke mere at være krigernes fange, men nu blot fange der ventede på spillet sluttede, og jeg kunne høre de 2 andre fangers skrig og vræl ude på kamp pladsen.

Jeg fik lov at ligge blod dryppende i den lille celle i flere timer, hvor jeg lå og hørte de mange skrig fra deltagerne i rollespillet udenfor rummet hvor jeg lå fanget uden at kunne se hvad der foregik, men de mange skrig og slag talte deres tydelige sprog.

Efter nogen tid faldt jeg i en dyb søvn. Jeg ved ikke hvor længe jeg sov, inden jeg pludselig blev vækket, og hørte nogle krigere åbnede døren og jeg så til min skræk de kom bærende med 2 store tunge sække som de smed ind i hver sin lille celle.

Så er oprørerne nedkæmpet sagde hærføreren, og det har været et fantastisk spil, nu mangler vi kun finalen hvor de 4 kroppe skal i jorden, og det skal vores usle overlevende fange have lov til at afslutte.

Jeg fik lagt en lænke om halsen og blev trukket ud af cellen inden jeg fik en spade og blev ført ud på marken, hvor kæden om min hals blev låst fast til en stor beton sten, og jeg fik så besked på at grave et hul som de havde streget op med kridt på græset.

Hærføreren sagde hullet skal være 1 meter i dybden, og du skal ikke forsøge på at flygte for gør du det kommer bliver du hurtigt fanget og smidt nederst i hullet inden de 4 bliver ´smidt ned over dig.

Jeg begyndte at græde og sagde de jo var mordere og at det var ulovigt at slå fanger ihjeld, og at jeg ville gå til politiet når jeg slap fri.

Du kommer ikke herfra sagde hærføren og kaldte på krigerne og sagde til de 2 i holder øje med vores graver, og i andre går ind og rydder op i cellerne og gør de døde klar til jordpåkastelsen samt rydder op så ingen kan se vi har spillet rollespil her på gården.

Jeg fik at vide jeg havde 4 timer til at grave hullet, og når graven var dækket til ville jeg komme til at mærke de sidste smerter i livet som rollespiller.

Jeg begyndte langsomt at grave hullet og tænkte hvordan kan de gøre det her, og da de 4 timer var gået kom krigerne trækkende med en trækvogn hvorpå lå en trækasse med 4 sække som de kørte hen til kanten af graven og tippede vognen så kassen med sækkene røg ned i det dybe hul.

Jeg stod og kikkede ned i graven og græd, men fik så besked på at hullet skulle dækkes til så ingen kunne finde de 4 døde fanger.

Jeg sagde det kan i ikke, jeg gør det ikke og nu må i stoppe den her onde leg.

Fint sagde hærføreren til krigerne træk ham i halslænken med op i rummet hvor i kan lade ham smage en sidste omgang pisk så hans kød er varm inden han kommer i kadaversækken og bliver smidt i kisten til de andre sække, og luk så hullet til.

Jeg vred og sled samt sparkede vildt rundt, men der var ingen hjælp at få og efter kort tid blev jeg trukket over i rummet hvor jeg blev bundet og fik pisk, inden min krop blev smidt i en stor sæk, som jeg mærkede blev bundet stramt til, og så mærkede jeg at jeg blev lagt på trækvognen og kørt ud på marken hvor jeg blev løftet i sækken og smidt ned i trækassen, og lidt efter hørrte jeg så hule lyde da de smed jord ned på låget på kisten vi lå i.

Der var ved at gå panik i mig mens jeg lå fanget i sækken og kassen, og jeg tænkte på at jeg langsomt ville blive kvalt i kisten hvor jeg lå.

Det var hårdt at ligge bundet fanget i en sæk og ligge i kisten og blive levende begravet, og jeg var virkelig rystet over at jeg skulle her fra på den her grove måde, og at jeg lå i trækiste i et hul sammen med andre der var tævet og døde ved rollespil, og ventede på døden i rollespillet også tog imod mig i dødsriger.

Jeg lå i kisten og min sæk sammen med 4 døde fanger der lå i deres dødssække i kisten i hullet jeg havde gravet, og jeg ventede på døden ville tage imod mig, men pludselig hørte jeg Pia´s stemme der sagde, nå kære venner hvordan har Christian så været at have med i rollespil, og tror i han har lært at holde af mig og livet og ikke en anden gang dumme sig ved at skrive på nettet.

Der gik helt panik i mig, for hvad var det nu der skete, og jeg vred og sled mig i sækken i kisten og råbte om hjælp jeg dør, lad mig nu komme fri jeg vil gøre alt for dig Pia.

Pia grinede og sagde du kan godt leve et par dage i kisten og din sæk, inden du kvæles og dør smertefuldt af tørst, for der er en lille luftslange udefra den fri luft som er sat ned i din kiste, og håber du nyder at ligge begravet med 4 kadaversække.

Der gik et helt døgn inden jeg endelig mærkede den friske luft da låget blev taget af kassen og jeg blev hevet ud af kisten og smidt på den kolde jord stadig fanget i min sæk der stank af pis og lort.

Jeg mærkede der blev smidt et sæt manchetter ned i sækken til mine ankler og håndled og jeg fik besked på at få dem sat om mine ankler og håndled, så jeg var godt sikret når sækken ikke mere var snøret til med snøvsen.

Det tog noget tid inden jeg fik låst manchetterne fast så mine ben kom op til mine håndled på ryggen, og da jeg var sikret blev sækken åbnet og jeg fik lov til a få hovedet ud af sækken, inden den igen blev snøret til omkring min hals så resten af kroppen stadig var lukket inde i min sæk.

Jeg så at Pia stod sammen med en gruppe krigere og hærføreren, som sagde nu skal du se de levende døde, som var med i rollespillet. Jeg blev virkelig overrasket da jeg så de 4 fanger komme gående, og spurgte hvad er det sket – det her kræver en forklaring for i har jo snydt mig.

Hærføreren fortalte at jeg havde haft sækken over hovedet, så jeg ikke kunne se at fangerne ikke blev pisket af krigerne, og de skrig de kom med kom fordi de stod og skreg og lod som om de blev pisket.

Det blod der var på gulvet og sækken som du har slikket var ikke blod fra de der er med i rollespillet, men det er blod vi har købt hos en jæger, og som vi har frosset ned så vi kan bruge det som rigtig rekvisit i vores rollespil.

"kroppene" i kadaversækkene var store dukker der var fyldt med sten, så de vejede som hvis det havde været et menneske der lå i sækken.

Kisten du kom i har ikke været i hullet du gravede, men stod oppe på jorden, og den jord du hørte blev kastet på kassen var kun noget der blev smidt på låget af kisten, så det lød som om graven blev dækket til.

Vores rollespil har været planlagt ned til mindste detalje, og vi har alle glædet os over at bruge dig som nyt medlem i vores gruppe til rollespil, og håber du har nydt tiden i sækkene og de dejlige stramme reb vi har sikret dig med, og ikke mindst de mange røde striber der er på din krop efter din piskning.

Pia stod og grinede og sagde det havde været en dejlig weekend, og at hun fik helt lyst til at spille rollespil en anden god gang, og sagde du kan selv vælge at komme fri af sækken og dine manchetter nu hvis du lover at være med til rollespil når jeg og hærføreren samt krigerne ønsker at bruge din slavekrop, og du kommer ikke ud af dit fangenskab før du overgiver dig til hærføreren og mig.

Jeg lå og bevægede mig og svarede ikke, og efter ½ time sagde hærføreren slaver smid jeres ven helt ned i sækken og kør ham op i cellen, hvor han kan bo til vi skal bruge man næste gang.

Jeg hylede og skreg da jeg blev tvunget helt ned i rollespil dead mann sækken, og blev lagt på trækvognen og kørt ned i cellen hvor jeg blev låst ind i buret.

Der var helt mørkt og jeg hørte døren blev lukket og låst og Pia sagde sov godt og nyd du stadig lever.

Næste morgen kom Pia og spurgte om jeg var til rollespil eller bur, jeg valgte rollesppil og så blev jeg lukket ud af cellen og buret og kom fri af sækken samt de stramme manchetter, og jeg fik lov til at komme i et dejligt bad inden jeg blev kørt hjem.

Pia og rollespillerne har bedt mig om at skrive om min første weekend med rollespil, og de har lovet at jeg nok skal lære hvordan rollespil kan spilles på måder der er langt mindre slem og uhyggelig end dem jeg fik lov til at prøve, og alle siger de har håneretten og at jeg skal huske at slutte af med at skrive at jeg gjorde det helt frivilligt da jeg sagde ja til en weekend med rollespil, som Pia havde bestilt på værste vis.

Jeg vil gerne sige dybtfuld tak til hærføreren, krigerne og fangerne i rollespil gruppe for, at i sagde ja til aftalen med min kæreste Pia om at tage mig med i jeres gruppe, og lade mig gennem rollespil opleve hvordan straffen kan være nedværdigende, hård, ubehagelig samt at lyden og smerterne af pisk kan være langt være end når pisken danser på ens egen slave krop som straf.

Thank you for rating this article.