Næste morgen lå min uniform klar til mig. Rachel kom ind og hjalp mig. Amin kom forbi bare for at sikre at korsettet blev strammet op korrekt og det blev gjort meget grundigt. Rachel kiggede med en smule medlidenhed på mig da Amin trak og trak i snorene, hvilket fik mig til at stønne af forpustelse.

Da jeg kom ned fik jeg besked på at følge Djamila til hendes nye hjem. Gemma tog imod og Djamila fik anvist hendes kammer.

Gemma kom ind med en stuepige uniform. Djamila skulle have et korset på under uniformen. Jeg hjalp med at få strammet korsettet ind. “Ikke så stramt” 

“Viggo. Bare træk til” sagde Gemma. “Djamila. Du repræsenterer forretningen. Du skal se godt ud, selvom du ikke er varen.”

Djamila tav og jeg trak i snorene indtil Gemma var tilfreds. Så fik hun uniformen på og til sidst et bredt halsbånd hvor navnet på stedet stod. “Sådan. Så ved gæster og naboer, at de ikke skal lægge hånd på dig uanset om du færdes i huset eller på gaden uden at det får konsekvenser.”

Jeg sagde farvel til Djamila. Der vil gå mange år før vi så hinanden igen, men det var er en anden historie.

Jeg kom tilbage til skibet og kaptajnen kaldte mig ind på sit kontor. “Viggo. Hvad der end fandt sted her i Tanger, så skal det aldrig nævnes mere. Rederiet ønsker ikke at få deres navn associeret med Hr. Langdons aktiviteter. Er det forstået?”

“Ja.”

“Fint. Du kan gå ned til hovmester og starte dit arbejde.”

Jeg gik ned til hovmesteren. Han gav mig besked på at gøre rent og gav mig et venskabelig klap bag i numsen efterfulgt af et indforstået smil.

Vi stævnede ud fra Tanger. Det havde været noget af et eventyr. Jeg tænkte på hvordan jeg kunne komme tilbage til Danmark. Jeg havde en familie som jeg ikke havde set i lang tid. Et eller andet sted så havde jeg et savn, men jeg vidste også at jeg var blevet sendt ud af Danmark af en årsag, så jeg måtte bare se hvor skibet bragte mig hen og få det bedste ud af det.

Mange sømil senere kom vi til Cuba. Landet gik igennem en svær periode med skiftende præsidenter, så der var intet landlov der. Vi fortsatte mod Panama kanalen og lagde for anker i byen Colón. Hovmesteren skulle sikre forsyninger og jeg fik besked på at smide uniformen og hjælpe ham i byen. Dengang var Colón en flot by. Først mange år senere fik skiftende diktatorer og korruption ødelagt det blomstrende forretningsliv.

Vi brugte en stor del af dagen med forskellige handlende. Hovmesteren trak mig til side efter vi var blevet færdige med indkøbene. “Vil du med op til min veninde?”

Jeg nikkede og vi gik hen til en gade hvor der var en lille baghus. Vi gik op på første sal og Hovmesteren bankende på. “Kom ind” lød det. Vi gik ind. En kvinde kom ind. “Elvita” sagde Hovmesteren og kyssede hende. Nogle andre kvinder sad i en sofa. Hovmesteren pegede på sofaen og jeg satte mig ned i den sammen med med kvinderne. En af mænd rykkede tæt ind til mig. “Mit navn er Rosarita” sagde hun.

“Hej. Viggo” præsenterede jeg mig.

Hovmesteren og Elvita talte sagte. Penge byttede ejermænd. Han vendte sig mod mig. “Tag Rosarita ind og hyg dig.” Han gik ned af gangen med Elvita og ind på et værelse. Rosarita tog mig i hånden og guidede mig ned på et andet værelse.

“Tag tøjet og kom over i sengen til mig” lokkede hun. Jeg tog overallen af. Heldigvis havde jeg ikke korsettet på, så jeg slap for at forklare mig. Jeg lå ved siden af hende i sengen og hun kyssede mig. Hun duftede sødt af vin og parfume. Jeg gengældte hendes kys.

“Hvor er du fra?” sagde hun mens hun lod sin hånd glide ned over min krop.

“Danmark”

Hun havde så dejlige varme hænder. Vi kyssede endnu engang. Hendes hænder havde fundet deres vej til mine private dele. Jeg fik straks stiv pik. Hun var professional. Måske var det forkert sådan bare at gå i seng med den første og bedste kvinde, jeg blev præsenteret for, men jeg var ung og der var ikke langt fra tanke til handling dengang. Jeg gengældte hendes kys og hun begyndte at massere mine pung. Hendes bevægelser gjorde mig bare mere liderlig. Jeg tog hende på hendes bryster. “Bliv ved” stønnede hun.

Jeg var bange for at jeg kunne få udløsning hvad øjeblik det kunne være. Jeg bad hende om at placere sig så jeg kunne tage hende bagfra. Jeg gjorde mig klar og tvang den ind. “Uh. Ikke så voldsom” klagede hun.

Jeg holdte en kort pause så hun kunne tilpasse sig og så bankede jeg den længere og længere ind med korte stød. “Ja. ja” sagde hun hver gang at jeg stødte til.

Jeg satte rytmen op og svang med et dybt stød min pik helt ind. “Åhhh” lød det fra hende.

Jeg fik udløsning og sank sammen over hende. Jeg trak mig ud og lagde mig på ryggen i sengen ved siden af hende. “Det var dejligt” sagde hun og gav mig et kys på munden.

Vi havde ligget lidt i sengen da det bankede på døren og hovmesteren kom ind. “Nå. Viggo. Fik du noget ud af det?”

Jeg nikkede. Hovmesteren bad mig om at tage tøjet på. Vi skulle tilbage på skibet.

Næste morgen startede vi på vores tur gennem Panama Kanalen. Snart var vi på vej over stillehavet.

En aften jeg lå i min kahyt kom jeg til at tænke på hvor heldig jeg havde været. Jeg havde fået Hr. Langdon og Kardinalen ud af mit liv. Godt nok kunne jeg ikke vende hjem endnu, men verdenen anno 1938 var blevet et fredeligt sted. Der var lavet en aftale omkring Tjekkoslovakiet som ville bringe fred til Europa i vores tid. Det ville kun være et spørgsmål om tid før jeg kunne vende hjem.