Johns hjerne kørte i overgear da han kørte hjemad, Milles "misbrug" af ham, var et overstået kapitel, og han viste lige præcis, hvilke ideer han skulle fodre Jesper med, for at få Mille til at betale.

Mille havde været ret panisk, da John havde gået ud af døren, og Jesper havde stået og gnedet sig i hænderne.

Jo hun skulle nok få sin sag for.

John kunne ikke smøre grinet af sit ansigt, hele vejen hjem, ikke før han kørte ind i indkørslen, og fik kikket over på Randis hus.

Martins ord ekkoede i hans hjerne: "Næste gang, vil jeg vide det på forhånd, jeg vil se med..." og DET skulle han få lov til...

John gik ind i værkstedet, grab sin mobil og ringede til Jesper, de lagde en plan, og sammen fik de strikken en løsning sammen, som på samme tid, ville befri John, for det grab som Randi og Martin havde over ham, ville afsløre Mille for alle i fængslet, og på samme tid, ville give Jesper en magt over Mille, han kun kunne drømme om.

Planen blev sat i værk, og nu galdt det bare om at brikkerne skulle falde på plads.

Som en Egon Olsen, blev planen timet og tilrettelagt, de skulle bruge:

Nogle Bikere, de sad nede i isolationen.

Martins gamle crew, de sad på E1.

Randi, hun sad der hjemme.

Jesper, Mille og John, ja de kom jo på arbejde af sig selv.

Jesper, som stod Bl.a. for skema lægning af vagterne i fængslet, fik rykket lidt rundt, og VUPTI, nu havde John og Mille weekendvagt om 14 dage.

Modsat mange andre fængsler, hvor der er 3 holds skift, kørte de her, med at en weekendvagt, rent faktisk strakte sig fra fredag aften, til søndag morgen, til gengæld, havde man så også fri resten af ugen, og skulle først møde ind på dagvagt, efter en uges frihed, så den var folk helt med på.

John havde nu 14 dage til at gøre Randi mør, og Martin tosset.

Det sidste skulle vise sig at være det mindste problem, det kom helt af sig selv, da han smilende mødte op i fængslet, stadig med duften af Randis parfume omkring sig.

(Hvad Martin ikke viste, var at John havde "stjålet" hendes parfume, da han sidst var over hos hende, men det var nu 3-4 dage siden.)

"Møj svin, jeg sagde jo at jeg ville vide det.. nu har du igen kneppet mig kone.. fascist svin, din forbandede horekarl.. Jeg slår dig fandeme ihjel, hvis du laver en unge på hende.... Din gedeknepper.."

Martin eksploderede, kalde John alle de værste gloser, det var lige før at de måtte sætte ham i isolationscellen til afkøling, og den gik jo ikke, så gik planen i vasken, så John måtte skrue lidt ned for charmen, og prøve at undgå direkte kontakt med Martin.

Det var nu heller ikke svært, der var jo mange andre fanger i fængslet.

Det næste var at gøre Randi mør på en ide, nemlig den ide, at tage med ind og se Martin, og til dette havde John også en plan.

John lagde ud med at besøge hende, efter han havde lagt sin kone i seng, han liste over og banke på havedøren, og Randi lukkede op.

Straks han var kommet indenfor, faldt hun på knæ, rev i hans shorts, og fangede hans stive pik, med sin mund, som en sulten hun tiger, rev og suttede hun på "pølsen", til han var lige ved at komme i hendes mund.

"Stop stop", hvæsede John, "Ellers kommer jeg jo med det samme..."

Randi kikkede op på ham, fra sin stilling på knæ, "Ja og?", og så grab hun ham bag ballerne, og trak ham helt ind, og han kom...

Men da Randi ville til at slippe grebet, og spytte ud, var det John som holdt hende bag nakken, og pressede hendes hoved tættere, så den gled helt ned i hendes hals, mens han brølede.

De nåede hverken ind i soveværelset, eller bare at få alt tøjet af, det blev smidt på vejen, og det sidste stykke til sengen, bar John, Randi siddende på hans pik, med benene låst om hans lænd, mens hun red hans pik, til rytmen af hans skridt.

Han forsøgte at smide hende på sengen, men hun holdt fast, og han landede oven på hende, mens hele hans stive pik, bankede dybt ind i hende, John kunne havde svoret på at han kunne mærke hvordan han ramte i bund, men hun ville bare have mere, og det fik hun.

Missionær, ride, bagfra, op af væggen, igen og igen tog han hende, og stadig ville hun bare have mere.

Først da solen begyndte at vise sit ansigt i horisonten, måtte John , (med et smil på læben og en venlig tanke til Jespers små blå piller,) kapitulerer, og erkende at han ikke kunne mere.

Randi så nu også noget mat ud, da John på rystende ben valkede ud for at få plasket lidt vand i ansigtet, men nu havde han planen lagt, og han listede tilbage ind i soveværelset.

"Randi, hvad siger du til at tage med mig på arbejde i aften, vi kan fortsætte lidt, og samtidige kan jeg måske... MÅSKE.. sørre for at du kan komme til at se Martin et par timer..??"

"Noget for noget" smilede Randi, "-og du har da bestemt lige fået noget..ik?"

Det måtte John jo indrømme, og havde svært ved at holde masken.

"Men så må du også stole på mig, jeg skal jo smugle dig ind, og vi skal jo ikke så gerne opdages, vel?"

Om eftermiddagen, dagen hvor det hele skulle løbe af stablen, kom John og satte en stor trækasse af i garagen hos Randi, de havde aftalt at hun skulle klæde sig lidt frækt på, så Martin havde noget godt at se på, og så skulle hun kravle ind i kassen, når han kom efter hende.

John ville så ligge låg på, og smugle hende ind.

(eller det var i hvert fald, hvad de havde aftalt...)

John havde på forhånd boret nogle små luft huller, langs bunden af kassen, så Randi kunne få luft, men de kunne også bruges til andet.

Da John kom om aften, var han ved at miste modet, Randi stod klar, i en stram læder nederdel, en læder top, som ikke skjulte ret meget, hendes barm kunne tydelig ses bag det stramme læder, og hendes kavalergang blev kun tydeligere end normalt, hendes hår var sat op i fletninger på hver side af hovedet, som en Pippi langstrømpe der var blevet voksen.

Højhælede sko, let makeup, og postkasse røde læber og negle, var hun klar til den helt store tur i byen.

Han hjalp hende op i kassen, som var blevet polstret med en dyne, så hun sad behageligt, og mens hun kravlede over kanten, lagde han mærke til at hun ikke havde trusser på, det blev bare bedre og bedre.

John, glædede sig i sit indre over, at han havde lånt Jespers kassebil, og havde sat kassen ind i bilen, inden hun hoppede ned i den, ellers havde han aldrig fået den ind i bilen.

John stak hånden i lommen, han trak en lille dåse op af lommen, slog den mod jorden, og holdt vejret, mens han stoppede den ind gennem et af hullerne i kassens bund, snart efter hørte han Randis krop falde ud mod siden af kassen, og han viste at hun sov tungt.

Gassen i dåsen, blev ofte brugt til at paralyserer, den var ikke skadelig, ikke farvet, ikke smagsfuld eller tårefrembringende, men man blev hurtigt træt, og hvis ikke man var meget fysisk stærk, faldt man hurtigt i søvn.

John holdt vejret, lyttede til kassen, og små grinede, der var grynten og små snork, så han hoppede ind bag rattet, og kørte mod fængslet.

Inden for muren, stoppede John vognen, han ringede efter Jesper, som snart kom ned, sammen med Henrik som også var på vagt, denne aften.

I fællesskab fik de bakset kassen ind op af trapperne og ind i opholdsstuen.

John fiskede endnu en dåse frem, slog den i gulvet og stoppede den ind i kassen, der var endnu et par timer til "Showtime".

Held i uheld, 2 min efter ankom Mille, hun var straks hun om ind, nysgerrig med hensyn til den store kasse, og så var gode råd jo dyre, ... eller i hvert fald indtil Jesper tænkte hurtigt og svarede, "Du kan jo selv kikke efter." da Mille ville vide hvad der var i kassen.

Mille var ikke helt stolt, en hendes nysgerrighed overvant hendes frygt, og snart trak hun låget til side, kikkede ned, og med et kort halvt døsigt "åhh", gled hun ned på gulvet, mens hendes øjenlåg blev tunge.

John og Jesper grab hende under hver arm, og lempede hende ned i kassen ved siden af Randi, så lagde de låget på igen, og begyndte at gøre resten klart.

Slutningen følger i del 6.