Solen skinnede, det var juli måned. Den unge medicinstuderende Allan Andersen var i strålende humør. Nu var nok et semester afsluttet, og et hårdt slid med eksaminer var til ende, så nu kunne sommeren endelig nydes. Han havde dog et lille bijob, som han var på vej til. En gang om ugen slog han græsplænen for en ældre dame. Det var egentlig et lidt spøjst arrangement, godt nok slog han plænen for den ældre dame, men han havde hende mistænkt for, at det også handlede om selskab, for når plænen var slået, skulle han altid ind og drikke kaffe sammen med hende, og de havde nogle vældig interessante samtaler under kaffen. Damen betalte godt, så Allan var godt tilfreds med arrangementet.

Ude på Østerbro boede Fru Pedersen, enkefru Pedersen, i en gammel villa, som egentlig var alt for stor for hende, men her havde hun boet i snart 50 år. Fru Pedersen var 82 år gammel, og havde levet en privilegeret tilværelse. Hun blev som tyveårig gift med en ung kontorassistent i udenrigsministeriet. Da han avancerede, købte de huset på Østerbro. Desværre forblev ægteskabet barnløst, og Hr. Pedersen var død for flere år siden, men tjenestemandspensionen tillod Fru Pedersen at blive boende i den fine gamle villa, hvor hun levede en komfortabel tilværelse. Hun havde en privat hjemmehjælp, som kom et par timer hver dag og klarede det huslige og holdt Fru Pedersen med selskab. Et firma holdt haven ved lige. Og så havde hun en ung studerende, som kom en gang om ugen og slog græsplænen. Fru Pedersen var nok en smule excentrisk. Hun forlangte, man var des med hende og titulerede hende Fru Pedersen.

I dag følte hun sig underligt tilpas. Hun kunne ikke umiddelbart sætte fingeren på noget galt, men hun føltes øm i hele kroppen. Måske var det sommervarmen, der gik hende på. Hun så frem til dagens besøg af den unge Andersen, som hun kaldte ham. Hun nød deres opbyggelige samtaler, og i dag havde hun besluttet, at springe græsklipningen over. Plænen groede alligevel ikke i sommervarmen.

Allan ringede på døren hos Fru Pedersen, som bød ham indenfor, og orienterede ham om, at græsklipningen blev sprunget over, og de i stedet kunne drikke kaffe med det samme.

Under kaffen delte hun sine bekymringer for sit helbred med Allan, for som hun sagde: De bliver jo snart læge, så De må vel vide noget om det. Allan spurgte, om hun var sikker på, hun fik nok at drikke i sommervarmen, men hun sagde, at hun bare var øm i musklerne.

Ja, sagde Allan, jeg har jo lært en masse om musklernes opbygning, jeg har også taget kurser i massage. Jeg kunne jo evt. give Deres ømme muskler massage? Han nævnte ikke, at hans massagekurser bestod i lige dele fysiurgisk og tantrisk massage, men who cares. Tror De virkelig, det går unge mand? Spurgte Fru Pedersen. Ja, hvorfor skulle det ikke gå? Jamen skal jeg så ikke have tøjet af? Spurgte Fru Pedersen. Jo sagde Allan, man kan ikke massere gennem tøjet, så De bliver nødt til at fjerne tøjet fra de legemsdele, De ønsker at få masseret. Jamen jeg er øm over det hele, skal jeg så tage alt tøjet af? Ville Fru Pedersen vide. Det bestemmer De selvfølgelig selv, men det vil nok være det bedste. Unge mand er de klar over, at de eneste mænd, der har set mig nøgen er min afdøde ægtemand og så min læge? Ja, sagde Allan, nu er jeg jo næsten læge, men jeg ved selvfølgelig ikke, om det tæller?

Det tænkte Fru Pedersen lidt over, så spurgte hun: Hvor skal jeg så ligge, mens De masserer mig? De kan ligge på deres seng Fru Pedersen, sagde Allan. Jeg plejer sandelig ikke at invitere fremmede mænd ind i mit soveværelse, beklagede hun sig. Helt fremmed er jeg jo ikke, sagde Allan, men det er selvfølgelig noget, de selv bestemmer. OK sagde Fru Pedersen, men De skal ikke stå og se på, mens jeg afklæder mig. Jeg kalder på Dem, når De må komme ind. Allan smilede lidt for sig selv men erklærede, at det var helt i orden. Så gik han ud i køkkenet og fandt en flaske olivenolie. Den kunne godt bruges som massageolie.

Da Fru Pedersen kaldte på ham, og han kom ind i hendes soveværelse, lå hun nøgen på maven på sengen med et stort håndklæde, som dækkede bagdelen, det nederste af ryggen og det øverste af lårene. Jeg sætter mig overskrævs på Dem Fru Pedersen, så kan jeg bedre tage fat, sagde Allan. Fru Pedersen brummede noget uforståeligt ned i hovedpuden, og så gik han ellers i gang.

Han gav sig god tid og masserede hendes overarme og skuldre grundigt igennem uden at tage for hårdt fat, det var jo trods alt en ældre dame, han havde med at gøre. Senere arbejdede han sig ned ad hendes ryg. Han stoppede, da han havde masseret lænden. Så startede han nedefra med benene, hvor først lægmusklerne fik en god omgang. Dernæst bevægede han sig op ovenover knæet. Mens han masserede tænkte han på, at selv om Fru Pedersen var 82 år gammel, så virkede hun egentlig rimelig frisk. Hendes krop bar ikke de store spor af forfald, som man ofte ser hos gamle mennesker.

Man kunne selvfølgelig se, at hun ikke længere var hverken 30 eller 40 år men alligevel. Han tænkte på, om det mon var muligt at gøre den gamle dame erotisk opstemt. Det kunne være sjovt at gøre forsøget. Han havde aldrig knaldet så gammel en dame, og sliddet med eksaminerne havde ærligt talt efterladt ham med underskud på den seksuelle konto. Tanken var absurd men alligevel værd at prøve. Da han nåede op til håndklædet, sagde han: Jeg bliver nødt til at fjerne håndklædet Fru Pedersen. Hun brummede en svag accept, og han trak håndklædet til side og begyndte at massere hendes balder og det øverste af lårene. Han var meget grundig og sørgede for at komme tæt på hendes skamlæber uden, det virkede alt for påfaldende. Samtidig lyttede han efter hendes åndedræt, og han mente at kunne spore en lille ændring i det. Da han var færdig med lårene og bagdelen, sagde han: Så Fru Pedersen, nu må De vende dem om på ryggen. Hun drejede hovedet og sagde: Unge mand, sådan kan jeg da ikke bare vise dem hele butikken. Allan smilede og sagde: Tja hvorfor ikke, nu har jeg jo set hele bagbutikken? Hun kommanderede ham til at se den anden vej, mens hun vendte sig og tildækkede sig med hånklædet.

Så begyndte han ellers at massere hendes hals og ned over brystet. Uden at spørge om lov fjernede han håndklædet og begyndte at massere det ene bryst. Hun reagerede prompte: Hvad gør De med mine bryster unge Andersen? Jeg masserer dem, svarede Allan. Hvem har sagt, de skal masseres? Spurgte hun. De sagde, De var øm over hele kroppen, sagde Allan, og det er min erfaring, at der kan sidde en masse spændinger i brysterne. Hun opgav at protestere mere, og Allan masserede hendes bryster i stilhed. Når man tog i betragtning, at brysterne tilhørte en dame på 82, så var de egentlig ganske pæne. Ikke store og struttende men dog fyldige. Der var nu ikke nogen tvivl om, at Fru Pedersens åndedræt havde ændret sig. Allan smilede for sig selv. Den gamle dame var på godt dansk ved at blive liderlig.

Han fortsatte ned over maven og stoppede kort før, han nåede hendes kønsbehåring. Så startede han fra lårene og arbejdede sig opad mod hendes skød. Uden at sige noget skubbede han håndklædet opad og begyndte at massere hendes skamlæber. Hvad har De gang i unge mand? stønnede Fru Pedersen. Jeg masserer Deres yoni. Min hvad for en én? Hvad kalder De den selv? spurgte Allan. Min mand kaldte den altid min kusse, men jeg synes, det er et grimt udtryk. Jeg kalder den min blomst. Okay, så masserer jeg Deres blomst Fru Pedersen. Hvorfor gør De det? Ville hun vide. Det er min erfaring, at der kan ligge en masse spændinger gemt, især når den ikke har været i brug i lang tid. Sagde Allan.

De er et forfærdeligt menneske unge Andersen, men det føles egentlig dejligt. Så førte han forsigtigt to fingre ind i skeden og begyndte at massere hendes g-punkt mens han samtidigt med den anden hånd med langsomme roterende bevægelser masserede hende venusbjerg. Hendes skede var egentlig ganske stram, men den havde selvfølgelig heller ikke været i brug længe. Pludselig spændte Fru Pedersen i underlivet og stønnede et langtrukkent Ååååh. Den gamle dame havde fået en udløsning.

Allan holdt inde og lod hende få lidt tid til at komme til sig selv igen. Så begyndte han at slikke hendes klitoris. Hun opgav at protestere, og Allan stoppede første, da hun fik en ny udløsning. Da hun kom til sig selv igen, havde Allan fisket sin stive pik frem og smurt den ind i olivenolie, og nu trængte han forsigtigt op i den gamle dame. Hvad er det dog, De gør ved mig unge mand? Udbrød hun. Jeg bestøver Deres blomst, sagde Allan. Jamen det er der aldrig andre end Pedersen, der har gjort. Nej såmænd, men han er jo ligesom død nu, så De må nøjes med mig, sagde Allan og overhørte yderligere protester, mens han kneppede hende grundigt igennem. Da hans egen udløsning nærmede sig, tog han en tommelfinger til hjælp til at stimulere Fru Pedersens klitoris, og hun kom samtidig med, han skød en stor ladning frisk sperm op i hendes gamle underliv. Så trak han sig ud og satte sig på sengekanten og ventede på, Fru Pedersen kom til sig selv igen. Da det skete sagde hun: De er et forfærdeligt menneske unge Andersen, sådan som de har kopuleret mig. Og hvad der er endnu værre, jeg har nydt det. Hvad mon Pedersen tænker i sin himmel? Vi elskede hinanden så højt. Allan smilede for sig selv. Jeg er sikker på Fru Pedersen, at hvis Deres mand elskede Dem højt, så ville han også unde Dem denne lille oplevelse, nu hvor han ikke selv er til stede. Tror De virkelig? Spurgte hun tvivlende.

Jeg kommer sikkert i skærsilden for denne synd. Nu huskede Allan, at Fru Pedersen var katolik. Nå De kører hjem herfra Unge Andersen, så må De love mig at køre ind omkring Sankt Augustinus Kirke og tænde et lys for mig. De må hellere tænde et for Dem selv også. Det lovede Allan. Vil De være venlig at lægge min dyne over mig? Jeg vil blive liggende her lidt. Husk at smække døren, når De går. Det lovede Allan også. Denne eftermiddag havde budt på en af de mere kuriøse oplevelser. Han smilede lidt for sig selv over den gamle dames lidt gammeldags sprogbrug, men alderen til trods havde det føltes dejligt at kneppe hende, og hun havde åbenbart også nydt det.

Næste formiddag fandt hjemmehjælperen Fru Pedersen død i sin seng. Til hjemmehjælperens overraskelse var hun nøgen. Hun plejede altid at sove i en lang ærbar natkjole. Hun lå med foldede hænder ovenpå dynen, og der var et utroligt fredfyldt udtryk i den gamle dames ansigt. Ja hjemmehjælperen var næsten sikker på, at den gamle dame smilede i døden.