BLOG TIL BEDRE ORGASMER: FRÆKKE SEXLEGE OG NYT SEXLEGETØJ
(100 gratis guides til et bedre og sjovere sexliv for både singler og par)


 

Da vi havde spist morgenmad, gik vi ned gennem hovedgaden. Vi kom først til det store, nye Hotel Bayou. Det var blevet opført nogle år forinden. Det var en af de få bygninger i byen som havde 2 etager foruden stueplan. Langt de fleste havde kun stueplan. I hotellet var der spisested og så to bygninger med værelser. Hr. Ross var værten. Hans kone Martha stod for maden. De var begge i 50’erne. Stuepigerne var i de klassiske sorte uniformer med hvide forklæder og et tørklæde om hovedet. Ved siden af lå købmandsbutikken ejet af Købmand Ambrewster. Han var enkemand. Da vi kom forbi, var der en mand på cirka 50 år med navn Weaver ved at handle. Han havde et lille sted helt ude bag det nye hospitalsbyggeri, hvor han levede af at sælge dyr, han skød ude i sumpen til familierne i byen.

Så var der sadelmageren, som jeg kendte alt for godt, samt sheriffens bygning, som vi lige havde besøgt dagen før.

SEX I DAG?

Min tante forklarede at Hr. Ross var glad for stuepigerne. Købmanden havde svært ved at holde fingrene fra de buddrenge, han havde ansat. Ham skulle jeg passe på. Weaver var en eneboer som ikke var særlig gæstfri og holdt sig for sig selv.

Vi gik ned mod kirken og passerede savværket. Når arbejderne havde fået løn, var alle med skørt i fare. Foran kirken hilste vi på Grace, som rendte rundt i hendes kjole. Det var underligt at hun stort var det eneste barn som ikke gik rundt i overalls, men som sagt. Der var noget som ikke var helt normalt med hende.

Vi var på vej tilbage, da vi så en forpjusket dreng stå i vejkanten. En hestevogn ført af Weaver passerede os. Han standsede og samlede drengen op, hvorefter de kørte ud af byen. Måske var det en af de unge, som rendte hjemmefra? Jeg tænkte ikke videre på det, og det samme var tilfældet med min Tante.

En anden hestevogn passerede os. Det var to ældre damer på 60 år. De boede på deres gård uden for byen. Frøken Dora og Frøken Lucy Theriot var to ældre ugifte damer. De var af blandet herkomst og var kommet hertil fra New Orleans. De var byens skræddere og tålt af byens borgere trods deres lidt mørke hudfarve. Tante Ethel fortalte mig at hun havde fået syet flere kjoler hos de to damer og de var fantastiske med nål og tråd. De hilste på os og vi hilste tilbage igen.

Vi kom hjem og vi fik en snak om Anna og hendes bror. Deres forældre var blevet syge da Anna var ti år gammel og de to søskende blev alene med deres farmor. Anna var den naturlige ledertype og hun var kendt for at manipulere sig til goder rundt om i byen. Drengene sprang for hendes mindste finger. Jeg skulle passe på, sagde hun.

Det blev aften. Bill var bortrejst til New Orleans for at hente noget for savværket. Byen lå lidt over en dagsrejse væk med hestevognen. Jeg lå i min seng, da min tante kom ind. “Jeg tænkte på, at du ikke skulle ligge der og misbruge dig selv. Kom med.”

Vi gik ind i hendes soveværelse. “Tag tøjet af” Jeg gjorde som hun sagde. Ville hun give mig et håndjob som i går?

I stedet fandt hun nogle slidte læder-manchetter, som hun bandt mine hænder sammen på ryggen med. “Hvad er det du vil?” spurgte jeg.

“Knæl og slik mig” sagde hun. Hun hjalp mig ned på knæ og jeg lod min tunge ramme hendes revne. Det smagte noget salt. “Åhhh. Du gør det godt” sagde min tante “Bliv ved.” Hun stønnede sagte. Hendes krop sitrede. Så bad hun mig stoppe. Hun hjalp mig op og stå, hvorefter hun sagde at jeg skulle stå med ryggen til hende. Aldrig så snart stod jeg der, før at jeg fik presset et bid ind i min mund. Det blev holdt på plads af en læderrem, som gik omkring mit hoved.

Hun begyndte at give mig et håndjob, mens hun talte “Matthew. Selvom det er rart, så er det vi laver forkert. Det er sådan at nogle læger er i byen for at interviewe folk, der vil komme til at arbejde på hospitalet, når det åbner næste år. Jeg vil kontakte dem og tale med dem om dit misbrug af dit underliv. “

Hendes hænder gjorde underværker. Jeg bed hårdt om biddet men måtte give op og et sprøjt bestående af mine væsker forlod min krop. Min tanke løsnede mine manchetter og jeg fik biddet af med besked om at vaske mig, før jeg gik i seng.

Næste morgen gik vi ned til Hotel Bayou. Hr. Ross tog imod os. “Lægerne venter inde på værelse 12”. Vi gik ned til værelse 12 og bankede på døren. Indenfor ventede doktor William Stirling, som stod for ansættelsesprocessen sammen med en sygeplejerske med navn Vivian. Gatorville havde ikke en fast læge, så det var normalt at læger som besøgte byen blev konsulteret. Doktor Stirling havde været i byen flere gange under byggeriet som statens repræsentant.

Vi satte os ned. Ethel forklarede om mit problem. Doktor Stirling skrev og udbrød fra tid til anden et “øh” og nogle gange et “nå”. Han rejste sig op. “Frøken Collins. De kan være rolig. Den unge Matthew vil være i vores trygge hænder. Vi vil lave en undersøgelse af ham og sende ham hjem med et brev som vil rumme en behandlingsplan. Gå de bare hjem og hvil dem. Vi kører over til hospitalets embedsbolig, som er blevet færdig og laver undersøgelsen der, hvor vi har instrumenterne til det.”

Tante Ethel sagde farvel og gik. Sygeplejersken gik ud til Hr. Ross og bad ham om at skaffe en karet. Lidt senere sad vi i kareten og kørte ud til hospitalet. Lige ved siden af det halvfærdige hospital lå der et nyopført hus. Doktor Stirling låste os ind. Det var slet ikke indrettet endnu, men man kunne godt se at det ville blive en bolig for lederen af hospitalet.

Vi gik ned i kælderen, hvor der var lavet et undersøgelsesrum med brikse og skabe der rummede alle former for instrumenter og medicin.

“Matthew. Tag overtøjet af.”

Jeg tog tøjet af og da jeg stod i korsettet, kunne jeg læse overraskelsen i sygeplejerskens ansigt. Jeg blev noget flov og rød i hovedet. Doktor Stirling var ikke overrasket. “Kostskole i Vermont?” spurgte han.

"Maine", korrigerede jeg. “Hecato Rosmarine Hall”

“Ah. Den skole kender jeg til. Jeg har nogle kollegaer som gik der. Er dine forældre læger eller i diplomatiet?”

“Diplomatiet”

“Ja. Det er den typiske målgruppe. Læg dig på briksen.”

Sygeplejersken hjalp mig op og ligge på briksen. Den havde nogle bøjler til benene. Da jeg havde placeret mine ben, spændte sygeplejersken nogle remme omkring dem. Derefter spændte hun remme ud over min krop.

“Hvorfor skal jeg spændes fast?”

“Det er så du ikke falder ned fra briksen under undersøgelsen. Der kan være en smule ubehag forbundet ved det, men det er ikke farligt”

Doktoren fjernede det læder, som dækkede mine private legemsdele og tog nogle svære gummihandsker på. Han tog omkring min pung og begyndte at køre forhuden frem og tilbage. “Hmm. Umiddelbar sund”

Jeg kunne mærke hvordan jeg begyndte at få rejsning af undersøgelsen og jeg blev igen lidt flov. Doktor Stirling bemærkede det ikke, og det samme var tilfældet for sygeplejersken. “Jeg kunne godt tænke mig en prøve. Vi kommer til at bruge rotoren. Vivian. Vil du hente hætten?”

Han drejede og hovedet og henvendte sig til mig. “Matthew. Det kan være en anelse ubehagelig og måske skræmmende. Vivian vil give dig en hætte på, så du slipper for at se det.”

“Nu kommer det vel ikke til at gøre alt for ondt?” spurgte jeg.

“Nej, nej. Jeg har udført undersøgelsen på mange patienter.”

Sygeplejersken kom hen med en læderhætte. Jeg løftede hovedet fra briksen, så hun kunne trække hætten ned over mit hoved. Den dækkede mit ansigt. Der var 3 huller til øjne og mund som var omkranset af en metalring. Hætten kunne snøres bagpå, så den sad tæt ind til hovedet. Lægen talte til sygeplejersken, men det var svært at høre, fordi hætten var polstret. En rem blev strammet om halsen, så hætten også sad tæt der. Det var en lidt sær følelse.

Sygeplejersken stak en finger ind gennem åbningen til munden for at signalere at jeg skulle åbne den. Aldrig så snart havde jeg gjort det før jeg følte noget læder blive presset ind i munden. Det blev ført længere og længere ind, indtil jeg var ved at få det galt i halsen. Doktoren klappede mig beroligende på skulderen. Da stykket var på plads i min mund, spændte sygeplejersken en rem så jeg ikke kunne spytte det ud igen. Jeg lod min tunge glide hen over læderet i munden. Det føltes lidt som en af de Doktor Young dildoer som sygeplejersken på kostskolen brugte på os, når vi havde mavepine og havde svært ved at komme af med ting.

Med et blev et læderstykke ført over mine øjne. Også læderstykket blev spændt fast til hætten med en rem. Jeg kunne intet se og intet høre. Sygeplejersken testede, at læderremmene, som holdt min krop og ben på plads, var stramme, så jeg ikke bevægede mig under undersøgelsen. Jeg mærkede at en rem blev ført over mit hoved, så det blev holdt nede mod briksen. Jeg fik nogle læder-manchetter om håndleddene, som blev gjort fast til briksen. Undersøgelsen kunne gå igang.

Lægens finger ramte min lukkemuskel. Den føltes kold, som om noget var smurt på den. Fingeren gled op i mig. Et chok gik gennem min krop. Jeg lå stiv af skræk, mens fingeren kørte frem og tilbage. Fingeren blev trukket ud, men kun for et kort øjeblik efter at blive erstattet af en genstand, som blev presset ind i stedet. Den begyndte at summe og bevæge sig oppe i mig. Jeg mærkede, hvordan jeg fik rejsning, jeg kunne intet gøre. Det var som om at mit underliv havde fået sit eget liv. Genstanden som føltes som en af de dildoer som sygeplejersken på skolen brugte på os, men den var smallere og så bevægede den sig. Det gjorde ondt i starten. Min krop spændte op mod remmene og manchetterne. Jeg prøvede at skrige, men læderet i min mund gjorde det umuligt. Min pik stod stift ud i luften. Det ville kun være et spørgsmål om kort tid før jeg fik den måske voldsomste udløsning, som jeg havde oplevet i mit korte liv.

Så mærkede jeg hvor en gummibeklædt hånd tog fast om min pik og noget gummiagtigt blev ført ned over den. Der gik et øjeblik, så begyndte gummiet at slutte tæt. Vibrationerne fra genstanden, som blev presset længere og længere ind i mig, blev kraftigere og jeg kunne ikke holde mig tilbage. Jeg skreg eller udstødte hvad der kom til at lyde som et bizart brøl og safterne pumpede ud af mig med en kraft som jeg aldrig havde oplevet før. Maskinen blev ved med at køre, indtil der ikke var mere tilbage i mig. Så blev den trukket ud og det gummihylster, som havde omsluttet min nu slappe pik, blev trukket af.

Jeg lå stille og hørte, hvordan det rumsterede rundt om mig. Jeg var helt udmattet. Så fjernede sygeplejersken læderstykket som dækkede mine øjne og læderet som havde fyldt min mund blev også taget ud. Det lignede til forveksling en lille penis. Så hjalp hun mig af med hætten og jeg blev også befriet fra bænken. Sygeplejersken hjalp mig ned på gulvet, mine ben føltes slappe og hun måtte støtte mig. Doktor Stirling sad og kiggede ned i et mikroskop.

“Kom herhen. Viggo. Så skal du se hvorfor du ikke må lege så meget med dig selv.”

Han gestikulerede, at jeg skulle kigge ned i mikroskopet. “Ser du alle de haletudse-lignede ting? Det er din sæd. Lige nu er der et tilstrækkeligt antal, men leger du for meget med dig selv, så bliver det en tynd omgang suppe. Du vil vel giftes en dag?”

Jeg nikkede.

“Godt. Så laver vi en aftale. Du kommer her om 14 dage og så malker vi dig en gang til for at se om antallet af cellerne er faldet, hvilket betyder at du har et misbrug. Sygeplejersken vil desuden følge dig hjem og give din tante nogle værktøjer så du kan blive en sund dreng.”

“Hvad var det I brugte på mig? Det gjorde ondt.” klagede jeg. Jeg kunne stadig mærke hvordan det dunkede i lukkemusklen.

“Det er en Recto Rotor. Det burde ikke have medført større ubehag, idet den har et indbygget kammer til smørelse. En genial opfindelse som min kollega George Starr White opfandt for at helbrede en række lidelser.”

Kort efter var jeg hjemme hos min tante. Bill stod udenfor vinduet og rystede på hovedet mens sygeplejersken talte med min tante. En kasse blev sat af.

Da det blev tid til at sove, kom Bill og min tante ind i mit værelse. “Doktor Stirling har bedt os om at sikre at du ikke leger med dig selv eller tænker slemme tanker.” De bad mig om at ligge ned i sengen kun iført læder-korsettet. Jeg fik manchetter på hænderne som blev bundet til sengerammen så jeg ikke kunne vende mig i søvnen og heller ikke lege med mig selv.

“Så er der de slemme tanker.”. Hun fjernede det læder, dækkede stykket mellem benene og tog om mine kugler. Hun førte en læderrem omkring den. Jeg kunne mærkede noget metal ramme mit kød.

Der gik nogle ledninger fra læderremmen. “Matthew. Dette instrument sender en alarm hvis du får rejsning. Sov nu godt.” Bill lagde en dyne over min krop. De gik.

Jeg lå i sengen og tænkte på den brutale behandling, jeg havde fået hos doktor Stirling. Men snart faldt mine tanker på Anna. Der lød en lyd inde fra min tantes soveværelse. Der gik ikke lang tid, så kom hun ind. “Matthew. Jeg advarer dig. Hvis du får rejsning, har doktor Stirling anbefalet et koldt lavement hver morgen. Hvis du ikke vil prøve det, så lad være med at tænke på beskidte tanker.” Hun forlod værelset. Ikke så længe efter hørte jeg lyden af de to, som elskede. Hvor var verden uretfærdig! Her måtte jeg ikke få udløsning, mens Bill dumpede en stor ladning ind i min tante. Jeg var bitter, men trætheden vandt over mig til sidst og jeg faldt i dyb søvn.

SIG TAK FOR HISTORIEN OG GIV DIN STEMME!
5 of 5 - 4 votes
Thank you for rating this article.
Your current access does not permit you to view the comments under this section

Frække oplevelser, drømme og fantasier med dine naboer, venner og kollegaer.

BLIV GRATIS MEDLEM AF DANMARKS FRÆKEKSTE NOVELLESIDE

G6N.dk er det tidligere GratisSexNoveller.Dk i en nyere udgave med alle de samme gratis funktioner som altid.

Siden 2007 har vi været en af danskernes fortrukne sider når lysten til at, udgive sexhistorier eller læse andres frække oplevelser og fantasierne. Som medlem har du mulighed for at interagere med andre på siden via forum, chat, blog. Du kan også udgive dine historier og få respons fra andre via kommentar, gæstebog eller i private beskeder. 

Bliv medlem og læs mere end 10.000 gratis sexnoveller og se flere 1000 medlemmers profiler.