Viggo er i USA lige da 2. verdenskrig starter og kan ikke komme hjem. Ankommet til Los Angeles blev han hurtigt offer for to kvinder som sørgede for ufrivillige deltagere til bizarre temafester for Hollywoods elite. Politiet greb ind, men Viggo måtte tage flugten fra byen da kvindernes kriminelle bekendte ikke ville stå tilbage for at gøre ham tavs. Dette er beretningen om hans ophold i på Hotel Bayou, som ligger i en stille landsby i staten Louisiana..

Jeg vågnede ved at Alice og Karen var i en samtale og Karen græd. "Hvad sker der?" spurgte jeg. Karen snøftede "Jeg har fortalt Alice om mine følelser vedrørende mænd og kvinder."

"Og jeg har beroliget Karen" svarede Alice. "Der er ingenting galt i at foretrække ens eget køn. Selvfølgelig accepterer vi indlæggelser af unge som private patienter, hvor forældrene af religiøse grunde beder os om at behandle deres barn, men reelt er der tale om opbevaring. Tilstanden kan ikke behandles. Pengene er bare for gode til at vi kan lade være med at gøre det. Det er ikke gratis at drive dette sted og det offentliges budgetter er for små. Private patienter er et væsentlig bidrag til at vi kan opretholde tålelige forhold for alle patienter. Det er at samme grund vi har vores lille arrangement med at sælge din sæd - Viggo. Det er for at skaffe penge til hospitalet."

Det gav mening, men jeg havde et spørgsmål, som havde naget mig. "Der er en ting jeg ikke forstår. Du kender til mine svækkede lunger. Dit argument om at forbedre racen kan vel ikke nås, hvis en med svage lunger bliver stamfader til mange børn."

"Dine lunger er ikke skadet fordi de er født sådan. De er skadet fordi du har arbejdet med i et miljø med kulstøv. Jeg har gennem mit virke set mange som lider af lungeproblemer på grund af det miljø de færdes i. Du kan genoptrænes. Dit korset er ikke nødvendigt, men vi kan ikke starte på noget før at du er færdig med at skjule dig for de kriminelle som vil dig til livs."

Det var en stor nyhed for mig. Bare jeg snart kunne være mig selv igen uden at skulle frygte for kusinerne og deres onkel tilbage i Los Angeles.

"Men tilbage til Karens situation. Det som betyder noget er at forstå ens egen krop. Uden den forståelse kan man ikke nyde sexuel samvær - uanset som det er med en kvinde eller mand. Jeg kan tilbyde noget terapi for det. Vil du prøve det - Karen?"

Karen nikkede.

"Så lad os gøre det klar. Tag tøjet af."

Karen var snart helt nøgen. På trods af at jeg var noget brugt, så var det noget som vakte nogle følelser til live i mit underliv.

"Desværre Viggo. Denne omgang må du sidde over" kommenterede Alice da hun så at jeg havde rejsning." Jeg blev flov.

"Karen. Først skal du have et korset på. Tag fat i gymnastik barren, som hænger ned fra loftet."

Karen greb fat i barren. Alice gav mig nogle manchetter som hun fik om håndleddene og som blev fastgjort til barren. Alice drejede på et håndsving, så barren blev hævet og Karen lige kunne nå gulvet med sine tåspidser. "Åh. Det er godt nok hårdt" klagede hun.

"Det er nødvendigt" svarede Alice. Hun fandt et læderkorset frem. Det var et kort korset i modsætning til det jeg var og dækkede ikke hendes bryster. Alice hægtede hvad hun kaldte et talje korset foran og begyndte at trække i snorene. "Åhh. Det er for meget" kom det fra Karen. Alice kommenterede det ikke, men fortsatte med at trække til. Karen kom med nogle host, men led i stilhed.

"Sådan. Det er perfekt. Nu skal du have dette læderbind for øjnene. Det er for at reducere de indtryk du kan få under terapien, så du bedre kan fokusere på signalerne fra din krop."

Efter bindet tog Alice den halv-maske frem som jeg kort forinden havde haft på. "Hvad er det? Mffgg" kom det fra Karen, da Alice gav hende masken på. Den blev spændt stramt om hoved og hals. "MMMF!!!" Karen var ikke helt tilfreds.

Alice beroligede hende og hun blev befriet fra barren og fulgte hende over til den nye stol, jeg havde siddet i.

Hendes arme og ben blev gjort fast. Læderremmene omkring kroppen fulgte efter. Alice kom med nogle ørepropper. "Det er for at berøve hende fra endnu en sans, så hun kan koncentrere sig dybere". De to polstrede plader blev skubbet på plads, så hun ikke kunne dreje hovedet.

Alice fandt en DILDO som hun smurte godt. Derefter blev den ført gennem stolen åbning og op i hendes bagerste hul. "Mfffh" klagede Karen. Det var ikke behagelig. Derefter kom Alice med to små malke-enheder som hun satte på Karens brystvorter. "MMFF!!!". Karen havde ingen ide om hvad det var.

"Så er vi klar. Viggo tag vibratoren og start med at simulere hende." Jeg tog vibratoren og lod gummi-spidsen køre op og ned i hendes revne. Karens krop stivnede, men efter lidt tid begyndte rummet at blive fyldt af hendes undertrykte stønnen. Alice drejede på nogle knapper og dildoen begyndte at køre op og ned. Lidt efter begyndte de små malkenheder med at massere hendes brystvorter. Karens krop sitrede og hendes stønnen blev højere.

Alice skruede op og overtog vibratoren fra mig. Der var en holder til den og Alice satte den fast i den og pressede vibratoren hårdt op imod Karens klitoris, hvorefter at hun fastlåste den i den position. Karens stønnen var nu enormt høj.

Alice skruede endnu mere op for dildoen og malke-enhederne. Karens stønnen blev afløst af en slags grynten og lige pludselig af en slags hvin. Hendes krop rystede og jeg kunne se hvordan væske dryppede fra hendes revne. "Hun er der nu" sagde Alice stille.

Jeg havde en meget stiv pik. Alice havde set det. "Skal jeg give dig et håndjob?" Jeg nikkede. Alice hev en håndholdt malkeenhed frem som hun førte ned over min pik. "Vi skal ikke lade dråberne gå til spilde - vel?"

Jeg havde håbet på noget andet men det var bestemt ikke skidt. Alice kørte røret op og ned over min pik. Indeni var det gummibeklædt og det føltes rart.

Karens krop var spændt til bristepunktet over i stolen og fra masken lød noget som nærmest var en slags brøl. Det lød voldsomt og bizart. Sveden dryppede fra hendes krop. Karens bryster hoppede op og ned som følge af hendes desperate kamp mod læderremmene som holdte hende fuldstændig fikseret. Hun begyndte at hvine igen. Pludselig sank hun sammen og det eneste vi kunne høre var den svuppende lyd af dildoen som gled ind og ud suppleret med vibratorens summen og malke-enhedernes rytmiske arbejde.

"Karen fik det hun kunne tåle" sagde Alice hvorefter hun slukkede maskinerne. Hun førte røret op og ned over min pik indtil jeg fik udløsning.

Vi fik befriet Karen og efter et hvil, tog vi et bad. På vej tilbage til byen spurgte jeg Karen om hendes oplevelse. "Jeg tror at jeg lærte noget, men kan vi ikke tale om det en anden gang? Det er meget at tage ind.

Næste morgen fik jeg besked på at damen på værelse 37 var tilbage igen. Jeg gik op til hende. "Nå. Håret er blevet længere. Du ser godt ud. Kom over til mig."

Jeg gik over til hendes seng. Hun hev dynen til side og afslørede at hun var i undertøj. "Kom op til mig." Jeg satte mig op i sengen til hende. "Vend dig om. Jeg vil se dig i korsettet." Jeg vendte ryggen til hende og hun knappen uniformen op. Kort efter stod jeg foran hende i mit korset.

"Det er næsten perfekt. Kom op i sengen til mig og læg dig på ryggen." Jeg lagde mig op i sengen. Hun tog min pik i hendes mund og begyndte at tilfredsstille mig. Det var skønt. Jeg fik udløsning efter et kort øjeblik. Hun var professionel. Da jeg lå på ryggen begyndte hun at snakke igen. "Jeg kan fortælle at politiet har slået til mod ranchen." Hvad? Hvordan vidste hun noget om ranchen?

"Åh. Jeg havde glemt at fortælle at jeg arbejder på Californiens statslige politi. Vi tager os af større sager og er ikke så korrupte som politiet i Los Angeles er. Mit arbejde har været at se efter at du ikke blev opdaget. Kun 2 personer foruden mig ved at du er her, men tilbage til sagen. Politiet slog til mod ranchen kun for at opdage at gangsterne havde været os i forkøbet. Ricco er død. Frøken Smith er død samt en masse af ranchens ansatte. Bagmændene i Chicago har været interesseret i at fjerne løse ender. Vi ved at 2 personer er på flugt. En ansat på ranchen og Sylvia. Vi ved ikke hvor de er lige nu. Derfor er det meget vigtigt at din forklædning er ekstra god." Hun rejste sig fra sengen, tog en kåbe på og gik over til døren. "Tag en kåbe på og følg med mig"

Vi gik ind på Ethel og Ruth's kontor. Ruth var der. "Vilma og Fru Knudsen. Hvad kan jeg gøre for Dem og hvor er din uniform - Vilma?"

Fru Knudsen fortalte Ruth og Ethel som kom ind af døren lidt efter om hendes rigtige identitet og hvorfor hun mente at jeg var i ekstra fare lige nu.

"Hvad kan vi gøre?" sagde Ethel. "Vi må lade ham indlægge på hospitalet under falsk navn. Ingen vil kunne finde ham der."

Jeg var ikke just begejstret for tanken, men man ringede efter Alice. Vi gik ned i kælderen hvor Graver-Billy ventede. Kort tid efter kom Alice sammen med en plejer. Plejeren ventede udenfor, men Alice kom ned i kælderen til os.

"Tag uniformen af. Det kan blive lidt varmt" Ruth hjalp mig af med uniformen så jeg kun stod i læder-underbukser, korset og med det brede halsbånd synligt. "Hold da op" sagde Ruth. Det var mest Ethel som havde stået for inspektionen. Ruth havde ikke set mig uden tøj før.

"Her tag denne frakke på" Alice rakte mig en tung regnfrakke. "Åh. Kan du huske da vi var ved Niagara?" sagde Ethel til Ruth. "Ja. Det var en god tur, selvom det var anstrengende med det tunge regntøj da vi var inde i tunnelen under vandfaldet. Jeg knappede regnfrakken mens de udvekslede ferieminder. Ethel løsnede mit halsbånd. Det var rart at kunne bevæge hovedet frit, men jeg blev skuffet da jeg så at Alice også havde medbragt halv-masken.

"Ræk armene frem" sagde Alice. Jeg fik en trøje på som kunne lukkes i ryggen. Jeg genkendte den straks som en spændetrøje. Jeg ville ikke protestere med tanke på den alvorlige situation jeg var i. Spændetrøjen blev hurtigt ordnet og jeg stod nu med mine arme over kors uden af stand til kunne bruge dem. Så blev det tid til halv-masken. Jeg kunne ikke rigtig sige nogle lyde.

"Er han klar til transporten?" spurgte Fru Knudsen

"Nej. Han skal lige have denne læder-hætte over hovedet og så skal hætten snøres på regnfrakken. Dårligt var sætningen tilendebragt før at alt blev sort da hætten blev ført ned over mit hovedet. Der var snører og de blev bundet så hætten lå stramt om mit hoved. Der var små huller i hætten omkring næse og mund, så jeg kunne trække vejret omend med besvær. Jeg mærkede at hætten blev bundet.

Nogle tog mig under armen og jeg blev guidet op af trappen og ud til en varevogn. Her blev jeg lagt på en slags båre, hvor jeg blev spændt fast til med remme. Døren blev smækket og bilen satte i gang.

Hvor længe vi havde kørt ved jeg ikke til den dag i dag, men pludselig var det som om at hele vognen svingede fra side til side. Vognen holdt stille og jeg hørte høje stemmer. Nogen løsnede remmene som holdt mig fast til båren. Jeg blev blev hjulpet på benene og ført over til et andet køretøj hvor jeg blev placeret på et side. Vi kørte længe. Hvad var der sket?

Endelig holdt vi stille. Jeg blev hjulpet ud af bilen og indenfor et sted hvor jeg blev sat i en stol. Nogen pillede med hætten og med et blev læderposen fjernet.

Foran mig stod Vito og Sylvia.

"Velkommen Viggo eller skal vi kalde dig Vilma?"

Med et vidste jeg at jeg nok om lidt var en død mand!

"Nå. Viggo. Jeg er så glad for at have fundet dig. Du er skyld i at jeg nu aldrig får det liv i Hollywood som jeg havde fortjent. Med tiden ville jeg være blevet gift med en berømt skuespiller. Det fik du ødelagt og du fik dræbt min familie. Det har taget os lang tid at finde dig. Du var som sunket i jorden, men jeg kom til at tænke på at Jacobsen ofte besøgte kontoret i New Orleans og var fast gæst på Hotel Bayou under disse besøg. Dit svig kommer til at koste dig dyrt."

"HHMM" sagde Vito

"Nå. Ja. Men først skal vi have det sjovt."

Vito løsnede spændetrøjen og regnfrakken kom af. Læderbukserne ligeså. Sylvia betragtede mig med beundring. "Det er et fantastisk korset du har fået på og dit hår er også blev langt. Vi har taget nogle ting med fra Los Angeles. Vito?"

Vito svøbte armbinderen op over mine arme. "MMFFF" Vito strammede armbinderen som mine underarme mødte hinanden. Det gjorde ondt. Jeg blev lagt hen over et bord. Sylvia havde taget tøjet af og hun afslørede et stramt korset. "Se. Vores korsetter er næsten magen til hinanden. Vito. Hvem klæder det bedst at have korset på?"

"HHMM." Vito var en mand af få ord.

Sylvia åbnede en stofsæk og hev en dobbelt påspændingsdildo frem som hun tog på. "Åh. Jeg er allerede helt våd ved tanken om hvor dejligt det bliver nu." Hun førte den ene del ind i sig og spændte den fast omkring livet.

"Vito. Kan du ikke fjerne hans maske?" Jeg fik masken af, men straks efter pressede Vito en metalring ind i min mund så den blev presset på vid gab. Det var lige før at jeg mærkede hvordan at min kæbe blev presset af led, så stor var den. Den blev holdt på plads af en læderrem som Vito spændte om mit hovedet."

"For din egen skyld skal du have chancen til at slikke min dildo før jeg tvinger den ind i dig. Slik!" Sylvia stak dildoen ind i min mund og kørte den frem og tilbage. Et par gange var den næsten ved at blive ført ned i min hals, hvilket gav mig opkastningsfornemmelser.

"Er du klar?" grinede hun. Hun gik om bag mig. Vito tog sin bukser af og afslørede hans kæmpepik. Han kom hen til mig og pressede den ind i min mund. "Nefffff"

"Du kan godt glemme det. Vito arbejde samme med min onkel Ricco i mange år. Han vil hævne onkel, men det her er for Frøken Smith" Jeg mærkede hvordan at hun pressede dildoen imod min endetarmsåbning. Der gik ikke lang tid før at den trængte ind. Jeg udstødte et skrig af smerte. Sylvia tænkte som sædvanlig kun på sig selv. Hun bankede dildoen ind hårdt og brutalt.

De mange malkninger i dildo-stolen under Alice's kyndige kommando gjorde dog at jeg snart efter følte en dejlig følelse i kroppen til Sylvia's store ærgrelse. "Hvor har de dog gjort dig forskruet. Den Viggo jeg kendte tilbage i Los Angeles kunne jeg straffe uden at det gjorde dig liderlig. Det er godt nok trist, men det må Vito fikse. Nu skal jeg i det mindste have noget ud af det." Hun pressede dildoen længere og længere ind indtil hun fik en orgasme, som hun skreg ud.

Hun faldt ind over min krop. Der gik nogle minutter før at hun fik luften igen. "Vito. Det er din tur. Imens kan Viggo få lov til at slikke min dildo ren."

Sylvia trak sig ud og Vito overlod hendes pladsen foran mit hovede. Den ulækre dildo kom ind i min mund og hun kørte den frem og tilbage.

Vito havde taget plads bag mig. Jeg mærkede hans massive pik presse sig imod min endetarmsåbning. Jeg ville skrige men min mund var fyldt op af påspændingsdildoen. Presset bagi var massivt og smertefuldt. Med et slap hans pik ind i varmen. Der gik et chok igennem min krop. Aldrig havde jeg følt noget lignede. Det var som om at min ben var følelsesløse.

"HHMM" Pikken arbejdede sig længere og længere ind. Jeg var sikker på at kun korsettet forhindrede at min krop blev spaltet i to som følge af den massive indtrængen. Min pik havde fået sit eget liv. Den var stiv. Sylvia havde taget dildoen ud og var ved at tage den af. Jeg kom med nogle gurglende lyde, hver gang at Vito stødte sin pik længere og længere ind.

"Viggo. Det har været sjovt, men så heller ikke mere." Sylvia fjernede ringen i min mund og erstattede den af en normal gummi-bold med remme på. "Du husker måske gasmasken?" Sylvia trak den over mit ansigt. "Vi har taget os den frihed at erstatte filteret med et låg. Du har kort tid igen, men så er det slut. Farvel Viggo"

Vito's pik blev stødt i bund og han fik udløsning med et brøl. Jeg var på vej over i bevidstløshed, men mærkede hvordan jeg fik udløsning. Var det sidste gang, tænkte jeg mens mørket langsomt begyndte at sænke sig over mig.

Pludselig var der megen larm og gasmasken blev flået af mig. "Er han OK?" spurgte Blackloch. Det var tåget for mine øjne, men jeg genfandt langsomt bevidstheden og så at Sheriffen, Graver-Billy og Blacklock i rummet bevæbnet med pistoler og haglgevær. "Ja. Han trækker vejret."

"Viggo. Viggo" Det var Alice's stemme. Jeg kiggede op og så Alice med et blåt øje. "Det var godt vi fandt dig. De overmandede os, men var ikke smarte nok til at forlade staten. Alle kender alle, så det tog kun kort tid at få at vide hvor man havde set nogle fremmede og så kunne vi befri dig."

Alice hjalp mig på benene og førte mig ud af hytten. Her ventede Fru Knudsen. Hun var også bevæbnet og bar et politiskilt på brystet. "Lad os få hans arme fri" sagde hun.

Det var helt rart at få blodomløbet tilbage i armene selvom det gjorde ondt først. Vito og Sylvia blev ført ud af huset. Begge havde hænderne i håndjern, som var fastgjort til et læderbælte.

"Hvad sker der med dem?" spurgte jeg. "De ryger på statshospitalet. Vi kan ikke havde de bliver ført for en dommer, hvor det første der sker er at de får fat i en advokat som så fortæller eventuelle gangstere i Chicago at du er i live hernede. Vi skal selvfølgelig finde en løsning på sigt, men lige nu skal de på hospitalet. Det skal du også. Der løber blod ned at dit ben. "Jeg kiggede ned." Lige pludselig kunne jeg mærke hvordan lukkemusklen gjorde ondt og nærmest sitrede.

Vi kørte i forskellige biler til statshospitalet. Snart var både Vito og Sylvia iførte spændetrøje og maske, så de ikke kunne snakke, selvom jeg til den dag i dag er i tvivl om hvor meget sprog Vito havde, når det kom til stykket.

"Så. Papirerne er i orden. Deres identitet er opgivet til at være to hjemløse som staten har taget i forvaring. Jeg kender en dommer som fungerer som gummistempel for statshospitalet. Der vil ikke blive stillet spørgsmål. Kom med mig VIggo!"

Alice checkede mig. Jeg fik et lavement og så en plug i numsen indtil at der var lidt mere ro på lukkemusklen. "Det skal nok blive godt"

"Kan jeg godt slippe for korsettet?" spurgte jeg

"Lad mig tale med Fru Knudsen. Vi skal nok give dig et svar hurtigt.

Jeg faldt i søvn ovenpå den lange frygtelige dag.