Regnen, denne gudsvelsignelse, grunden til alt liv, hvordan kan mennesker sige at det er trist og dårligt vejr. Denne regn havde nu regnet i to dage uafbrudt. Jeg måtte ned og handle ind til weekenden.

Hvor var det let at iføre sig det rigtige tøj, til sådan et vejr. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det var med den største fornøjelse, at jeg gik ud i det vejr. Skal vi lige tage den en gang til for prins Knud. Det første jeg tager på er de sorte gummiunderbukser. Dernæst kommer de sorte gummistrømper, som jo skal holdes oppe af strømpeholder. Min dejlige blå gummi trøje med lange ærmer, må jeg også have på. Så er det de lange sorte lakbuksers tur. Men da det jo er regnvejr må jeg heller tage gummistøvler og den lange sorte lakregnfrakke på. Nu er det med at komme ned og ud i regnen. Det første stykke tid nyder jeg, at gå i regnen. Men det har jo et formål, at handle ind.

 Der er ikke så mange mennesker på gaden, men dem der er, er godt klædt på, så det er en ren fornøjelse, at gå ned ad gaden. Der og lige der går hun. Jeg har set hende før. Hun er næsten altid klædt i regntøj, selvom det er solskind, men hun er altid sluppet væk, så jeg ikke har kunnet følge hende. Men i dag må jeg være mere opmærksom på hende. Hun ser fantastik godt ud. Sorte gummistøvler, sort lakregnfrakke og et tørklæde af det samme sorte lakstof, som hendes frakke.

Jeg er lige ved at vælte over hende da hun brat stopper op og vender sig. Et meget langt øjeblik ser vi smilende på hinanden. Vi er gået forbi brugsen. Det var jo der jeg, og tilsyneladende også hun skulle ind. I butikken følger jeg hende på afstand. Samtidig husker jeg at tage de ting jeg kom for.

Hun var ved at smutte fra mig da vi gik ud, men jeg kom hurtig op på siden af hende inden hun forsvandt i regnen. Ved fodgænger overgangen stod vi ved siden af hinanden og ventede for rødt.

Hun smilte og sagde, imens hun så op og ned på mig, at i det vejr galt det om at komme ind i varmen igen. selvom at vi nok kunne tåle at være ude i regnen. Vi småsnakkende alt imens vi gik hjem. Hun stoppede ved en gade dør. Her bor jeg, du skal jo et stykke længere ned af gaden. Sagde hun. Ja det bliver rart at komme hjem og få en kop te. Svarede jeg. Hun så fandens godt ud i det regntøj. Du kunne jo også godt få den kop te hos mig, sagde hun uventet. Det var nu. Uden at tænke, sig ja tak. Ja tak det lyder ikke så tosset, svarede jeg hurtigt. Jeg gik bag hende op ad trapperne. Hendes regnfrakke raslede og bevægede sig i bløde folder. Hvor måtte hun bare bo på 30 etage. Vi nåede hendes hoveddør og hun låste op, så vi kunne komme ind.

Tag du bare frakken af og sæt dig her ud i køkkenet så sætter jeg vand over, sagde hun, idet hun satte sine indkøb fra sig på køkkenbordet. Hvad nu jeg havde jo godt nok og helt ok lakbukser på, men gummitrøjen, hvad sagde hun til den. Frakken kom af og jeg satte mig ud i køkkenet. Hun gik selv ud i gangen uden at sige noget og tog sin regnfrakke af. Jeg kikkede efter hende og så nu, at hun havde en sort nederdel på i samme gummi stof som frakken. Det var derfor at det raslede så meget, når hun gik. Hun kom ud i køkkenet og satte sig over for mig. Det er en flot trøje du har den kan jeg godt lide, sagde hun og følte på den. Jeg må nok indrømme at jeg synes at din nederdel er supper skøn, svarede jeg. Vi drak lidt te så inviterede hun ind i stuen. Hun satte en cd på og skruede op for musikken. Uventet tog hun om mig og vi dansede lidt rundt.  

 Det skal ingen hemmelighed være at det gibbede i mig. Det var vildt, med hendes nederdel svingende rundt om mig, og lyden af det raslende gummistof blev jeg godt nok opstemt.

 Hun havde lagt mærke til mig nogle gange, hvor det havde regnet. Og håbede på at jeg en dag henvendte mig til hende. Og nu var jeg der, her i hendes domæne. Hvor hun var hjemme og kendte sine ting godt.

 Nu skal du se eller rettere ikke se. Du skal havde briller på. Sagde hun og gav mig et par tynde gummibriller på. Ja nu kan jeg ikke se, hvor godt du ser ud, men jeg kan mærke dig. Svarede jeg. Jeg stod stille et stykke tid og kunne høre hende rode med noget gummistof. Pludselig stod hun forand mig. Ned på knæ. Sagde hun, og jeg adlød. Hun trak noget gummi over mit hoved og lynede det bag nakken. Jeg opfattede at jeg var forbundet med en maske til hendes gummitrusser kun med åbning til munden. Selvfølgelig begyndte jeg automatisk at slikke hendes mis. Hun gav lidt efter, men begyndte så at gå baglæns og jeg måtte følge med. Rundt om hjørner og over dørtrin, nu var vi der. Hun løsnede masken og bad mig om at rejse mig, som sagt så gjort.

Det var kun et glimt jeg fik af rummet idet hun væltede mig omkul på sengen. Hun lagde hurtigt et par manchetter om mine håndled. De var fastgjort til hovedgærdet. Endnu en gang trak hun en gummimaske over mit hoved. Den var åben ved munden og jeg kunne se ud af en klar rude.

Hun lukkede for masken så jeg ikke kunne se hvad der foregik. Jeg kunne mærke at mine bukser blev taget af mig.  

Lidt efter krøb en person op over mig. Tog og fjernede masken for hurtig at give mig en ny på som kun havde åbning ved munden. Mit hoved blev løftet op og en gummiting pressede sig ind i min mund. Den kørte frem og tilbage i hurtigt tempo. Jeg måtte suge og slikke på den indtil den igen forsvandt ud igen.          

Jeg blev trukket af sengen og anbragt på over en bænk. Hvor mine ben og arme blev fastgjorte. Igen blev jeg overrasket over hvad der skete. En person stod bag mig og forsøgte at trænge ind i min røv med en gummiting. Det måtte være en mand for han fik lirket sin gummipik ind i min røv. Jeg hjalp nok også lidt til ved at stritte lidt bagud og vrikke med røven. Jeg kunne mærke at han kom og det gjorde jeg også.

Det hele var noget de havde aftalt hendes man og hende. De syntes godt om ideen og havde udvalgt mig da jeg åbenbart var interesseret i regntøj.

Det var ikke sidste gang jeg besøgte dem.